GenholdGenhold, no. hindring, bånd; naar æyermanden finge att høre, att herren hadde dennom behoff, da skulde han wel lade fylle dennom wden all gienhold. Tavsen, Post. vinterd. 4; paa det ieg ey skulde houmode meg af saadane høye aabenbaringe, da er meg giffuen ett gienhold wdi kiødet. sst. vinterd. 146; oc ere saa mange enfoldige ett stort skendsel, forfang oc gienhold, att de holdes tilbage. sst. vinterd. 126; kong Rodolphus, som mesteparten raader offuer de clausuras, klusser oc gienhold. Hvitf. I. 151.Genhold, no. 2) afholdenhed; reenlighedh oc geenhold til hw oc hiærte. T 553 45(2); grangiffuelige gøme oc genhold fran syndernæ. T 553 134v. Jf igenh.Genholdelse, no. = genhold; wi skulle antegne, hwess brysth wii hagde till etthers nadis ordinantzis forhyndering och gienholdelse (1539). Münter, Symbolæ. 107.Genholden, to. påholden; tenax, karig, paaholden, gienholden. Colding, Etymol. 1304.Genholdenhed, no. påholdenhed; tenacitas, genholdenhed. Turson, Vocab. 135. Vis mere +