GenkommeGenkomme, go. komme tilbage, igen; naar du (ɔ: Kristus) vilt gienkomme oc siunis i skyen klar. Psalmedigtn. I. 92 b; ieg nu ej miere tør til dig gienkomme. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. III. 58. Smlgn. igenkomme.Genkomme, go.; justitia gienkommer nu på fod. Buc* b 5 a.Genkommelse, no. tilkommelse; the andhræ godhmændh, som icki wildhæ dragæ mætt hanom, wrdh swarlig troffuet vppa sin giænkomelssz. Allen, Aktstk. 45; vdi denne tredie bog bliffuer ræffuens genkommelse vdi kongens gaard bescreffuit. Herm. Weigere. 183; reditio, gienkomst, gienkommelse. Colding, Etymol. 360. Smlgn. igenkommelse.Genkomst, no. i nuv. bet.; Etym 360 (ovf. II. 27 b29). Jf igenk.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag