GenstridGenstrid, no. modstand, kamp; aandelig oc werdslig genstrid, ont went fra oss allesammen. Psalmebb. I. 182; repugnantia, modstand, genstrid. Colding, Etymol. 1009; Nucleus latinit. 1393. Genstride, go. stride mod; antworde seg Gudz fadhers viliæ, æn tho at naturen genstrider. H. Suso. 184.28; reluctor, ath genstride. Vocab. 1514; en hwer, som er aff Satans aand og ey kand sandhed lide, men gienstride. Kingo, Psalmeb. 524. Smlgn. Gl. D. Bib. 595.Genstridelig, to. genstridig; i skullæ ikkæ væræ gænstridhelighe amoth Hærræn. Gl. D. Bib. 4. Msb. 14.9; hwn skal icke wære genstridelig. D. Skuesp. 108. – Som bio.; den, som genstridelige leffuer mod scrifften och sand lærdom. P. Laurentsen, Om Presteembede. c 3v; repugnanter, gienstrideligen. Colding, Etymol. 1009. (Nucleus latinit. 1393: gienstridigen).Genstridelighed, no. modstand, genstridighed; rebellio, genstridelighed. Vocab. 1514.Genstridelse, no. = genstridelighed; løgenactigh lydelse, som er Gwdts gienstridelse. Malmøb. 7v.Genstridelse, no. (fsv genstridhilse); Gud schal barnens gienstrielse finde och straffe. LthÆ c 1v; den anden genstridelse, som ecteskabs dieffuel strider imod den hellig trefoldigheds raad. NPD a 7v.Genstriden, no. = genstridelse; han gør mænnisken diærff omoth Guth ok i geenstrydhen at wiliæ wæriæ alt theth, hannom thykker rææt wæræ. Khist. Saml. VI. 150.Genstridug, to. 1) genstridig, modstræbende; han nødde genstridoghe oc vwiliænde at gonge in. H. Suso. 99.12. 2) modsat; twenne tinggest, som ere genstridige oc emodth hwer anden, the kwnde icke wel forliges. Malmøb. 46. Smlgn. stridig.Genstridug, to. (fsv genstridhogher) 1); – wære Gwd genstridige. Mb 48v; Tdm II. 109 (ovf. II. 27 b12); ere wi dig saare gienstridige. Mar h 6; (1610). KD I. 585 (ovf. u. brestfældig). 2); SmdLb VI. 82 (ovf. I. 400 b s. l.; flgd. o.: herimod fordriffuer hun bugens væder oc giør øynene klare). Jf i-, ug. Genstridighed, no. i nuv. bet.; hwess hoffmod oc genstridighed skall nederslaass. LaurU 4; wstraff føder gienstridighed. HemmE 7; gienstridighed oc oprør imod øfrighed (1660). DM5 II. 344. Vis mere +