GestGest, no. højtliggende land (modsat marsk); in Fartorp gæst vnum agrum situm in Rychæls bol. Avia Rip. 88, 100; indtwarde han the enge poo giest (1533). O. Nielsen, Gl. Tingsvidner. 37.36; en eng wtj Seding gest. sst. 47.15; 52.1. Smlgn. Sch. u. L.: gest.Gest, no.; – bønderne paa »gejstet«. KB II. 448, jf: b. p. »mærsket« sst.Gest, no. (nt geest, ht geist) ånd; (1559). GhA III. till 42 (ovf. II. 17 b46); – CP III. 491 (ovf. II. 34 b27); som mig min geist bevæger. Wiel X. 435; dog vilde lykkens geist af intet harnisk springe. DV IV. 286. – Jf fri-, hjorte-, livs-, menneskebens-, verseg.Gejstlighed, no. i nuv. bet.; Hvf VII. 62 (ovf. u. forsjun 3)); (1657). KhS5 III. 720 (ovf. V. 273 a29).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag