Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
GiljeGilje, go. bejle til, søge at opnå kærlighed af; thi rader iech alle, ther lønlige gillie. Romant. Digtn. II. 175; dog hennæ wel mangen deylig swen gildhe, dog saa hwn ey paa een. Rimkr. e 5v; Hr. Michael. 62; procus, som gill noget qwynfolk. Vocab. 1514; H. Smith, Lib. voc. lat. 106; D. Skuesp. 44; eder saa aldrig nogen iorderigis mandt, handt løsted eder io att gilie. Grundtv., Folkev. II. 15 b; III. 18 a; proco, giller. Colding, Etymol. 997 (jvfr. trykfejlslisten); en ræd og u-behiertet mand ej giller snevre fruer. Bording. I. 47 a; lyst og villie lærer svenden at gillie. P. Syv. I. 223; gille. sst. I. 87. Smlgn. isl. gilja; æ. sv. gilia, se Schlyter og Rydqvist. VI. 158.Giljedrik, no. elskovsdrik. Moth.Giljekrog, no. kravebenet af en frø (hvis med en krog forsynede ende mentes at fremkalde forelskelse, når nogen blev rykket med denne). Smlgn. Moth og Jydske Saml. IV. 243; Ingemann, Frøbenet. – dernæst tryllemiddel til at fremkalde elskov; ipsullices ... saa som gillekrog; Colding, Etymol. 618; poculum amatorium, gilliekrog. sst. 53.Gillekunst, no. den kunst at kunne vinde kærlighed. Moth.Giljelok, no.
1) langt nedhængende lok; antiæ, gili laacke. M. Pors, De nomencl. 26; Colding, Etymol. 65; haar, som de Tydske lader voxe langt, som Polackerne gille-locke. Comenius, Opladne Dør. § 586.
2) et middel til at vække elskov; delinimentum, pocula amatoria, gillilock. Colding, Etymol. 645 (= Nucleus latinit. 739); medicamenta amatoria. gillelock. sst. 725. Efter Moth = følgel. ovf.
Gillemad, no. elskovvækkende mad. Moth. Gillemand, no.
1) elsker. Moth.
2) lillefingeren; lille Per Gillemand. Moth. Smlgn. l. amator.
Gilleskure, no. cunnus. Moth.Gilleskåle, no. elskovsdrik. Moth.Gillesot, no. elskovssyge (hos Kvinder). Moth.Giljesvend, no. en ung mand, der søger kvindekærlighed; raadis hver en gilie svend, som beiler under ø, hand loffve sig aldrig for hadings ret nogen ærlig mø. Grundtv., Folkev. IV. 211 b; skam saa faa den gillie svend, som skalcken bag øret mon bære. sst. IV. 317 b.Gillesyge, no. elskovssyge (hos mænd) Moth.Gilletræ, no. plantenavn, arbor Judæ. Moth. Efter Nemnich, Polygl.-Lex. d. Nat.-Gesch. I. 951 er arb. Judæ = cercis siliquastrum. Smlgn. t. liebesbaum; sp. arbol del amor, se anf. st.Giljeurt, no. plantenavn; orchis, gøgs-vrt, gøgsbid, gillie-vrt. S. Paulli, Flora Dan. 97 A; Comenius, Opladne Dør. § 136; satyrium, gøgsurt, giliurt. Steph., Nomencl. I. 165 a. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 157, 175. Om de planten tillagte virkninger se H. Smid, Lægeb. VI. 94v; S. Paulli, Flora Dan. 98 M.Gille, no. clitoris. Moth.Giller, no. bejler; procus, beiler, giller. Colding, Etymol. 997; Nucleus latinit. 1369.Gilsk, to. elskovssyg. Moth.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

I andre ordbøger

I andre opslag