GlinGlin, no. skin. Moth. Smlgn. Rietz: glena og glina.Glinder, no. glans; eders hycklerske, falske øyen, under huis glinder i saa vel veed at skiule eders troeløse meenedige hierte. Urfé, Astrea. I. 9; Moth.Glindre, go. 1) skinne, glinse; som liun - ild ofvergaaer af øst i vest at glindre. Hexaem. 151; hvor ypperlig har Moses glindred, stor klarhed af hans ansict tindred. Psalmedigtn. I. 372 b; de stierner hafve glindred vel femten timer. P. Syv, Cimbr. Sprog. 147. Smlgn. sv. glindra. 2) pudse, blanke; at hwn (ɔ: bekendelsen) schwlde i alle maadhe agtis for nytt godtz, tha haffwe the henne glyndrit oc amelerit. Biskopper(ne)s Gensvar. b 1v; skøge sprock oc skiendz talæ, hwar mett i smycke, forbløme, glindre oc ameleræ eder ganscke lerdom. sst. nn 2. Glinderøjet, to. med skinnende øjne. Moth.Glindervorn, to. skinnende. Moth. Glindrig, to. skinnende; med glindrig stierne - baand stærk Samson at bebinde. Hexaem. 164. Vis mere +