GluffeGluffe, no. spotteord, stikpille; gluffer, dicteria. Colding, Dict. Herlov. (Etymol. 302: guffer); at de raade folck fra skieldsord, gluffer og gloser. Chr. V. D. L. 1-9-10. Smlgn. Molb. Diall.: gluffe; Rietz: gluffa og guf(fe) ndf.Gluffe, no.; gluffe, guffe, dicterium. PG 158. Jf speg.Gluffe, go. spotte. Moth.Gluffebro(de)r, no. spotter; du gluffe broer din ord i liffuet holt ved galde! Strelov æred c 2.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag