GnegGneg, no. vrinsk. Moth.Gnegge, go. vrinske; hesten begyntæ at gnegge. Romant. Digtn. III. 2.21 = Chr. Pedersen. V. 4.8; Mandev. Rejse. 155.3; thet ær offthe hæsth, ther gnægher som føl. P. Lolle. nr. 1042; deris heste gnegge allerede i Dan, oc deris store heste vrinske. Jer. 8.16 (1550, 1647); som en stodhest gnegger mod alle øg. Jes. Sir. 33.17 (1550; 1607: huinner). – gneggende, salax. Colding, Etymol. 1094. – også om at vrænge el. spotte; bodsmendene lode sig icke nøye der met, at de hafde giort hende skade, men ogsaa gneggede met høy røst oc spaatteligen lagde det hende vdi den verste mening. Vedel, Saxo. 220 (= clamore sub hinnitus specie persecuti sunt. P. E. Müllers udg. 503.). Efter Moth: fnise. Smlgn. isl. gneggja.Gneggen, no. det at vrinske, fnise, være letfærdig. Moth. Vis mere +