GrandGran(d), no. støvkorn, lille del; the ere flere, en i solen ær grandh (1510). N. D. Mag. II. 336; Chr. Pedersen. II. 141; P. Eliesen. 225; hedningene ere actede som en taar, der bliffuer igen i spanden och lige som it grand, der bliffuer i veyskaalen igen. Es. 40.15 (1550, 1647); ere ey diefflene saa mange her omkring os, som der er grand i solen. Pallad. Hosedjævel. e 4; D. Mag. 3 R. I. 148; momentum, graand, korn, litt. Colding, Etymol. 780; han er saa reen der fra som det klareste lius fra ald grand. Jersin, Via vitæ. e 12v; aldrig rørtis grand. Kingo, Kronborg. a 3; i tusind tal er deres flok, som gran i sol. Sehested, Fyen. 16. – huad gavned rigdom mig, en gran ieg kunde ey til helvede nedbære. E. Naur. q 1v (fk. er vel kun jydskhed, jvfr. ovf.; dog forekommer ordet efter Aasen og Dalin også som hank i N. og Sv.). Smlgn. solegrand.Gran, no. (isl grön, fsv gran) i nuv. bet. (pinus abies); MP 261 (u. pinus); Etym 935; Steph I. 172 b; Hex 119 (ovf. I. 808 b4). – disse grann'. Buc* a 4v a. Jf strandg.Gran, no. (fsv gran, l granum) lille vægtdel (14 karat); en gran og grand af dens rige guldminer. HenrW II. 7.Grand, no. Jf korn-, nåde-, æresg.Grandefuld, to. støvfuld; et lius, der skinner i en mørck, grandefuld oc støffvendis sted. Pontopp., Betænkninger. 249.Grandkok, no. urenlig kok. Moth.Grandkok, no.; grandkok har tjent 7 aar, de 3 for hunde, de 4 for sviin. PSO I. 233. Jf FeilbO.Grande, go. 1) fylde med støv. Moth. 2) gøre småt. Moth. Grand, to. 1) fin; ther som lector Paulus haffde icke met sijn twnge som met een gran fæll hiwlpet meg til at føge thette arbeijde effter dansche malls naturlige eijendom. Fr. Vormords., Dav. Psaltere. a 4. 2) ren, skær; meener, hand er reen og grand. Kingo, Psalmeb. 553. 3) forsigtig, nøjeseende. Moth. 4) stiv, fornem. Moth. Smlgn. Aasen: grann; Rietz: granner; sv. rigsspr. grann. – Som bio. 1) i nuv. bet. klart, skarpt; grant acte oc mercke den rette grund. Herm. Weigere. 44; kiende grant alle mine veye. Ps. 139.3 (1607, 1647); i denne klare luft at skue grant oc nøje. Hexaem. 227. – 2 g.; scall ther dess grannere wogtis. Er. Roterod; Een chr. furstis wnderwiisn. 13. 2) fint; konster grandere (begyndte) paa deris spil at leege. Kingo, Kronborg. a 4. Smlgn. Cleasby: grannr.Grand, to. 1); vldet oc linet, grant oc groff. Heg 17. 3); i er saa meget grande offver eders ære oc myndighed. GHD II. 133. Jf ordg.Grandgivelig, to. nøjagtig, nøje; hadhe wy grangywelicht rægenskap meth thænnæ breffwyser (1431). D. Mag. V. 330; at de have flittelig og grandgivelig opseende med, at tingbøgerne holdes klare oc reene (1568). sst. VI. 60; en grandgiueligh løser maa sakteligh atuakte thesse tales vndherlig thing. H. Suso. 3.17; hand giorde ett grandgiffueligt spørgsmaall till hinde, om thett var medt hindis frii vilge (1576). Rosenv. Gl. D. III. 297; (1576). Rosenv., Gl. L. IV. 299. – Som bio.; wi hafue seet oc skoet oc hørt grangifleghe fore oss ouerlæset eet opet pærkmens breff (1401), Molb. o. Peters. 111; wi haue sport grandgifuelighe aff ælste oc skællegheste men (1407). D. Mag. III. 179; (1528) sst. III. 238; (1581) sst. VI. 177; Dipl. Chr. I. 197; Brandt. 297,16; Adam tænckthæ grandgiffuælig paa, huad ændhæ thet bid thet sculdhæ faa. Hr. Michael. 136; fare thidhen oc grandgiffueligen atspøre i om barnet. Matth. 2.8 (1524, jvfr. Chr. Pedersen. I. 142; Chr. Pedersen: met flit; 1550: flitelige); P. Eliesen. 122; Rosenv., Gl. L. IV. 2; Prædikanter(ne)s Gensvar. 2; Psalmebb. I. 114; (1554). Rosenv., Gl. D. I. 243; huer mand skal grangiffuelige oc sig faar see. Herm. Weigere. 146v; Vedel, Saxo. fort, 30; Grundtv., Folkev. I. 38; din kieldere besee grandgivelig. Kingo, Kronborg. b 1v; Kingo, Psalmeb. 296. – grangifuelighste woktær, ath j skulæ ælskæ herræn edhær gwdt. Gl. D. Bib. Josva. 23.11.Grandgivelighed, no. nøjagtighed, omhu; haffue wy thettæ ærende oss i mellom offuerwæghet meth tilbørligh grandgiweligheit. Dipl. Chr. I. 5; thu skalt altid søghe efter thin kære met grangiuelighet. H. Suso. 67.12; naar som de ellers læsis met flid oc grandgiffuelighed. Vedel, Saxo. fort. 1. Grandseenhed, no. opmærksomhed, nøjeseenhed. Moth; konger og førster ere meer exponerede verdens grandseenhed end andre. Holb., Heltindehist. (v. Rode). I. 84.Grandesigt, no. en fin sigte; cribrum pollinarium, grande sict eller sictedug. Voc. var. expos. 48. Smlgn. sigt ndf.Grandsyn, to. skarpsynet; mand er grandsyvn til andres fejl, men blind til sine egne. P. Syv. I. 486.Grantsynet, to. 1) = grandsyn. Moth. 2) opmærksom. Moth.Gran(de)lig, to. = grandgivelig; nw begynner ieg at taghæ til vare aff granligest betraktels. H. Suso. 157.24. – Som bio.; tac thæn askæ oc læg grannælekæ [a saret]. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 68.15; ær thet swo granneleghe ransaghet oc for rætæ funnæt (1401). Molb. o. Peters. 127; N. D. Mag. VI. 262; V. 183; skal thu ransage grannelig theg sielff, hurædan thu æst. H. Suso. 64.13, 149.2; Hell. Kvinder. 90.18; gøm grannelighe, ath thw skalt ey jnløbe spittalins plawe. Gl. D. Bib. 5. Msb. 24.8; Hr. Michael. 7; Chr. Pedersen. II. 371; P. Eliesen. 49; wii grandeligen offweruegede oc randsaget alle the klagemolle (1521). D. Mag. IV. 348. Smlgn. Rydqvist. VI. 164: granlika.Gran(de)lighed, no. = grandgivelighed; thin hugx viliæ skal thu løse met all granlighet fræ alle the thing, som henne frihet kan hinner. H. Suso. 147.33.Grander, no. den, der giver nøje agt. Moth.Grandske, no. 1) = gran(de)- lighed; tha sckall ther woctis medt stoor grandtscke, at ther bliffuer ingen synd forglemdt vdtij vor conscientze. P. Eliesen. 49. 2) undersøgelse, syn; then tidt christhendommen haffde lawheffdt paa sijne lerdommæ, tha giordis icke andhen grantsche behoff en een simpell loffue oc eett retsindigt hierte. P. Eliesen. 256.Grandske, no. 2) – omtanke; læss ieg hennis bøger mett grantsche. PE 312, 370 (ovf. IV. 90 a45); – at i lese same geenswar mz stor grantscke. Gensv c 1v.Grandske, go. holde syn over, undersøge; skal fogeden neffne viii herritzmend, som skulle komme paa samme eyendom, som rebis skal ... oc tha skall ther grandskis oc forfaris (1558). Rosenv., Gl. L. IV. 268, 223; jvfr. Chr. V. D. L. 1–17. Endnu bruges på Falster ordet særlig om at bonitere jord. – skulle gode quinder grantske oc forfare, om hun er met barn. J. Lov (udg. 1590). 1. 3. (= opr. se oc skil, se Thorsens udg.). Efter nuv. brug P. Eliesen. 500: besinde oc grantsche scrifft oc skiell.Grandske, go. (sv granska); (1524). KD I. 333 (ovf. III. 594 a53); (1533). NdM II. 252 (ovf. III. 340 b15); Hvf VI. 166 (ovf. I. 176 a10). – g. opå ɔ: a) finde ud af, skønne; saa meget ieg kand her grandske opå. VdP 2v. – b) pønse på; ingen kand som hand paa suig oc falskhed grandske. Herm 8. Jf be-, efter-, om-, på-, udg., grinske.Grandsken, no. = grandske 2); fange jordt oc eyndom frann kronen, kircken, adellen oc andre mett grantsken oc siun uden dom oc rett (1533). Rosenv., Gl. L. IV. 153.Grandskning, no. = grandsken om granskninger. Chr. V. D. L. 1-17. overskr.; Moth.Grandskning, no.; (1586). KhS3 VI. 184 (ovf. IV. 88 a44).Grandskningsmand, no. synsmand. Moth.Grandskningsmand, no.; wid otte grandschnings mend ere worden besichtiget (1669). Tdskr f Skovv XXB 106.Granbjælke, no. i nuv. bet.; en tylt granbielcker. TR 27/5 1686 64.Granbjærg, no. granbevoxet bjærg; det granbierg Menalus. Buc* d 7 b (= l pinifer M. X. 14-15).Granfrugt, no. grankogle; Dict (ovf. II. 65 a22).Granknæ, no. et stykke grantræ voxet i (ret) vinkel; Fdg 9/4 1643 § 3 (ovf. V. 330 b24).Grankrans, no. krans af grangrene; Etym 935 (= corona pinea).Granmast, no. mast af grantræ; stycket af dyctige gran-master. TR 27/5 1686 63.Gran(ne)skov, no. granskov; Etym 935 (= sylva pinea); – neffn granne - skoufven mørck - grøn. ComD § 336.Grannetop, no. top af et grantræ; Hex 210 (ovf. V. 330 b44).Grantømmer, no. i nuv. bet.; (1620). KhS V. 656 (ovf. I.* 40 a s. l.); adskillig fyrtømmer oc grantømmer. Fdg 18/9 1643.Grandsigtig, to. skarpsynet, nøjeseende; SkP 555 (ovf. IV. 87 b11). Jf sigtig.Grandsynet, to.; – vi haffve icke saa skarpsictige oc grandsiunede øjne. PT 21; grandsjunet pro grand paa sjunet. PG 517.Grandværen, to. varsom, nøjeseende; de gamle var saa grandværen, der hilset mesten i æren. TO 171. Jf Ross: grannværin. Vis mere +