GreveGreve, no.
1) i nuv. bet.; heller hertug Chresternn wynner eller grøffuen (1535). N. D. Mag. V. 225; hør du grøffue her Gentzelinn. Grundtv. Folkev. I. 224 a; wedst du nogitt aff denn gaamble grøffue. sst. III 285 a; V. 98 a. Smlgn. Varming. § 79. 3 og margrøve ndf. – flt.; konninge, hertoge, greffue. Romant. Digtn. III. 5.24 = greffuer. Chr. Pedersen. V. 6.13. – gøre sig til g. ɔ: tiltage sig magt; kommer du her, er fremmed giæst, giør dig til greffve. Ranch. 315. Smlgn. V. S. O. – i g. tid ɔ: a) under grevens fejde; her ligger frue Anna Holgers, som de ihielslog i grevens tid (1535). Pontopp., Marmor. Dan. II. 150; thet sølff, the toge aff sancte Jørgens billede y Bregrup y greffwens tidt (1545). D. Mag. III. 88; sst. 4. R. II. 70. – greffuens feyde. Hvitf. IX. e 2. – b) i en ulykkelig tid; hand kom i grevens tid, hvormed hensees til gr. Cristofers. P. Syv. fort. a 8; Moth; Nysted, Rhetorica laica. 1727. 36; det siden er bleven et ordsprog: du kommer i grævens tid, naar man spaaer een noget ondt. Holb. Dmhist. II. 282. Smlgn. Arlaud, Bevingede Ord. 174 og Supplem. 170.Greve, no. (isl greifi) – i g. tid b); i aar da blef dend trunte fall i grævens tid at selgis. Wiel II. 101. Her mulig i modsat bet., jf Arlaud, Bev Ord2 410. – Jf land-, maj(e)-, mar(k)-, palads-, tosse-, åleg. Greveurt, no. plantenavn; herba stella, cornu cervi, kragefod, kragetæer. Moth. Vist nok coronopus, da tilsvarende lat. navne findes for denne i Bauhin, Pinax theatri bot. 190. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 294. Grevedom, no. grevedømme; ieg giffuer tegh Twnggersborgh ok greffuedometth. Romant. Digtn. III. 8.21; iiij greffuedoom. sst. III. 8.29 = greffuedømet. Chr. Pedersen. V. 8.14; fire greffuedøme. sst. 8.20; disse forbrende det gantske greffuedom. Hvitf. I. mm 2v; V 196; bleff begraffuen vdi det greffuedom Suerin. Lyschand. 313; han kan forstrække os til grevedommet. Grev. og Frih. K. 35. Smlgn. biskops-, degn-, erkedegn-, førsten-, hertug-, kejser-, konning-, mester-, pave-, prælate-, præstedom.Grevedom, no. Jf markg.Greveslægt, no. i nuv. bet.; VdP 113 (ovf. V. 75 b42). Grevestand, no. i nuv. bet.; tør holde det for lidt at kom i græve-stand. RG II. 151.Grevevis, no. i nuv. bet.; som fast paa greveviis hans døde krop skal smykke. AB I. 319.Grevedømme, no. (fsv grevadöme) i nuv. bet.; samme græfvedømmer maatte dennem bevilgis. RFII 150. Jf ovf. II. 72 b5-6.Grevelig, to. (sv greflig) i nuv. bet.; paa skiolden af det grevelig vaaben. GP § 2; i vores grevelige hof. GFK 37.Grevinde, no. (isl greifinna) i nuv. bet.; RD III. 1823 (ovf. I. 133 b3); hwor mange stattligh folck, greffuer, greffinnder (1572). KhS VII. 251; Steph I. 263 a (= comes).Grevisk, to. hørende til grev Kristoffers parti; holt en aff de greffuiske sig meget vel. Hvf IX. q 4. Jf ovf. II. 72 a31 ff.Grevskab, no. (fsv grevaskap) i nuv. bet.; GFK 35 (ovf. u. fuldgøre); DL 1-6-11 (ovf. V. 104 a11); – RFII 150 (ovf. II. 386 a9; IV. 358 b14). Jf t grafschaft; landg. ndf.