GrilleGrille, go.
1) få griller. Moth.
2) g. på ɔ: grunde på, få mistanke; at du vilt grille paa, hvor det gaar til med lægedom Dr. Hielpeløs. 47; de franske lilier, som paa de penge staar, hvormed hans verving skeer, hun har at grille paa. Bording. II. 175. Hos Holberg: pine, angre; denne misgierning griller mig nu paa mit yderste. Pernilles k. Frøkenst. A. 3. S. 1. Jvfr. Aasen: grilla. – Smlgn. t. grillen; Rietz: grilla.Grille, go. Jf forg.Grillefanger, no. grillenfænger. Moth. – grillenfænger. Nucleus latinit. 378. Grelleri, no. tåbelighed, særhed? grellery vor begyndelsen och daaerskab saa var enden. Grundtv., Folkev. III. 683 b.Grille, no. (sv grill, t grille) indfald, særhed; forsuarede nogle griller, som hand samlede her oc der aff andre. Cold gg 3v; klæd mig aff ald ondskabs grille. KS 152; AB I. 133 a (ovf. V. 127 b16); SortS 37 (ovf. IV. 743 a30). Jf poete-, skemt-, sværmeg. Grilleblind, to. blændet af griller; svarer her den grille-blinde P. DP 27.Grilleblod, no. indbildt ædel afstamning; hvad er adel uden dyder? et indbildet grille-blood. Wiel V. 89. Jf ovf. V. 108 b6. Grillebog, no. sært sind; i sin meenings grille-bog dybt prente slige lyder. SortS 40. Jf glømmebog. Grillefangere, no. (sv grillfängare); – een bogstav gjør mig til en grillenfænger. Wiel VI. 191. Grillehoved, no. hoved fuldt af griller; saa ubestandig er hver grille-hoveds domme. Naur k 3.Grillesot, no. sygelige griller; om hand(!) end kunde krænke hans forrig grille-soet. DP 50.Grillespil, no. vexlende griller; hans haabnings leve - stytte nu staar, nu fældes om ved hiernens grille-spil. DP 5.Grillespire, no. spire til griller; fandt hand i sin barm den grillespire groe. DP 9, 46.Grillevæver, no. den, der volder andres griller; røgte-skiender, grille-væver. AB I. 268 b.