GrineGrine, go. vrænge (mund), vise tænder; te grinæde oc skaræ met therræ tender. Mandev. Rejse. 179.21; tha løwen worte war ther weder, han grinnedhæ ath. Romant. Digtn. I. 156 (jvf. ovfr. grenne); ringo, ieg griner aff vrede. Turson, Vocab. 312; Colding, Etymol. 1066; Steph., Nomencl. II 1251; Nucleus latinit. 1492; icke heller munden forhart samen binde, at hun der ved monne tryde oc grinde. Bredal, Børnespejl. 19; lad din næse huercken drippe eller rinde, snorcke, krympe eller grinde. sst.; Ranch. 313; hand var en danske mand, men dog paa slig Latine skref hand Hexaemeron, saa Valsk af sligt fast grine. Hexaem. d 4 (meningen er vel nærmest ærgre sig, misunde); vorder du hastig vred oc gram, ilde lader, griner oc murrer. H. H. Skonning, Kattenes Rettergang. zz 2; hvo ikke vil om sommer kline, hand skal om vinter ilde grine. P. Syv. II. 6 – i nuv. bet. Ranch. 142; Colding, Etymol. 1065; (1622). Khist. Saml. III. 557; Kingo, Chr. V. anhang a 3v; E. Naur. 12v. Smlgn. Aasen: grenja og grina; Rydqvist. III. 291-92.Grine, go.; ieg seer eder staa oc grinde. Heg 81 (rimord: finde). – dat.; stoed quinden oc green oc loe i trappen. Jm 135 not 2; PG 276; PSK 32. Jf be-, udg.Grine til middag, no. plantenavn, alsine minor. Moth. Vistnok stellaria media.Grine ved (mid)dag, no. plantenavn; anagallis, gaasehæl, rød arfve, grine ved dag. S. Paulli, Flora Dan. 162 A; anagallis mas phoeniceo flore, grine ved dag, grine ved middag. Kylling, Viridarium. 8. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 16.Grinefitte, no. en grinende kvinde. Moth. Smlgn. fitte 2).Grinilde, no. 1) en, der altid ser surt. Moth. 2) djævelen. Moth.Grinemund, no. en, der ler usømmelig. Moth. Grinemærke, no. plantenavn, apium risus. Moth. Mulig er det danske navn kun et slags oversættelse af det latinske.Grinemærke, no., jf ovf. IV. 758 a20.Grinetand, no. = grinemund. Moth.Grinetræk, no. en krampetrækning i kinderne. Moth.Grinatus, no., pave g. = grinetand. Moth. Vis mere +