GruskGrus(k), no. et kælenavn; minn hierthenns grusk, huisker hid oc werrer mig blid. Ranch. 178; her er min mand, den hiertens gruss. sst. 324. T. grusche betyder en gås, se Sanders I. 535–36. anm.; jvfr. d. putte brugt som kælenavn.Grus, no. (fsv grus, mnt gro[u]s) i nuv. bet.; Ordsp 2017 (1607, ovf. IV. 122 a49); se ovf. II. 78 a41; Steph I. 52 b (u. sabulum), 194 a (u. rudus). Jf orme-, smiddeg. (IV. 5 a28).Grus(k), no.; farer vell mit hierthe grusch lille. Dmdo 77.Gruset, tm. (sv grusad) i nuv. bet.; Naur p 4 (ovf. V. 130 a31).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag