GuldGuld, no. fk.; hannd thogh fra mig min goede guld. Grundtv., Folkev. I. 373 a; dett goede guld. sst. Fk. er kun jydskhed; thet guld. 1. Msb. 2.11 (Gl. D. Bib.; 1550: guldet); guldet. Matth. 23.17 (1524, Chr. Pedersen, 1550). – guld omtales som kastet i vandet, hvormed et barn skal døbes; er den gulds kastelse udi daaben en dristig tillæg udi daabens administration, som efter Kristi indstiftelse bør ved bar vand at forrettes og ikke ved vand, hvorudi guld lægges (1635). Khist. Saml. V. 454.Guld, no. – ik.; VdS 172 (ovf. I. 64 a22); PG 125; PSO I. 334 (ovf. III. 758 b30). Jf arme-, arve-, blinge-, drikke-, dukate-, flunke-, fæstens- (I. 517 b), glans-, hjarte-, hoved-, inse-, kobber-, krage-, krun(e)-, maler-, metal-, mussel-, nobel-, plat-, rosenobel-, skede-, slag-, stråle-, strø-, sværd-, unseg.Guldabild, no. plantenavn, malus aurea. Moth. Mala aurea findes som æ. l. navn for solanum lycopersicum i Nemnich, Polyglot.- Lex. d. Nat.-Gesch. II. 1317. Smlgn. guldæble ndf. og abild ovf.Guldaltere, no. guldalter; Salomon giorde al redskaff, som hørde til Herrens huss, som vaar it guld altere. 2 Kr. 4.19 (1550, 1647). Smlgn. altere ovf.Guldbalge, no. guldskede; blysverd i en guldbalge. P. Syv. I. 395. Smlgn. balg ovf.Guldberømt, to. bekendt af, prydet med guld; du kronet pibespil (ɔ: orgel) med guld berømmet jache (1685). D. Saml. 2. R. VI. 221.Guldblader, no. flt.; tag guldblader saa mange du vilt. Holst, Oeconomia. II. 21. Smlgn. blad ovf.Guldblomme, no. plantenavn, volverlej; chrysanthemum latifolium, volverleye, guldblomme. S. Paulli, Flora Dan. 200 A; Kylling, Viridarium. 35; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 26.Guldblomme, no. 2) guldblomst; stoffer med guld oc sølff-blommer udi. Fdg 13/3 1683 A § 3.Guldbon, to. smykket med guld; sancta Cecilia var næst siit harænd clæd met harclæde oc vten var hun clæd mæt gulbone clædæ. Hell. Kvinder. 52.7; en megell iomfruge skaræ, ther allæ vare clædde met gull bone clædde. sst. 80.17. Smlgn. isl. gullbúinn og bo 1) ovf.Guldborre, no. ringfinger. Moth.Guldbra(d)se, no. guldsmykke; iiii gwll span meth demante och ander edle stene, iiii gull brasser. Dipl. Chr. I. 74; the skulle haffue udtagen en guldbradsse, ett sylffhorn, en guldring (1549). Rosenv., Gl. D. I. 122; hand gaff hende guld-bratzer brede. Grundtv., Folkev. II. 413 a. Smlgn. æ. sv. gullbraz, se Rydqvist. VI. 168; Rietz. 221 og bra(d)se ovf.Guldbrikke, no. fiskenavn, salpa. Moth. Vistnok sparus salpa; jvfr. Krøyer, Dmrks. Fiske. III. 98-99, hvor den kaldes med d. n. navn guldlax og Nemnich, Polyglot.-Lex. d. Nat.- Gesch. II. 1336. Smlgn. guldstrive ndf.Guldbunden, to. guldbeslåt; tthend iumfru, hun ind y sallen thrend med guldbonden horn y huiden heend. Grundtv., Folkev. III. 170 b; hand gaff mig en guldbonden kniff. sst. V. 329 b. Smlgn. jærn-, sølvbunden ndf. og bebinde 3) ovf.Guldbunden, to. – guldprydet; gulde-bounden kiortell hun offuer slog. DgF IV. 365 a.Guldbånd, no. fk.; ieg giffuer eder saa goed en guldbond. Grundtv. Folkev. IV. 234 b. – ett g. sst. V. 329 b. Smlgn. bånd.Guldbægere, no. guldbæger; quinden haffde it guldbegere i haanden. åb. 17.4 (1550, 1647). Smlgn. bægere.Guldbækken, no. flt. ufor.; trediue guldbecken. Esr. 1.9 (1550, 1647). Smlgn. bækken.Guldbørse, no. guldbøsse? leffuered min hustru til min suoger en guld børsse med crestal for (1695). D. Saml. I. 296. At opfatte ordet = guldbørs, se V. S. O., lader sig ej godt gøre på grund af tilføjelsen med krystal for. Gulddaggert, no. en dolk med hæfte el. skede af guld; thennd halue part aff woris broders guld daggert (1578). D. Saml. 2. R. VI. 172. Smlgn. daggert.Guldfading, no. guldkæde; merck den vel som haffuer den store guldfading om sin halss. Chr. Pedersen. V. 155.8. Smlgn. fading ovf.Guldfavner, no. flt.; favne guldsnore? hunn giorde sig med enn silckesnorre, xv guld-faffner effter hinde drog. Grundtv., Folkev. V. 225 b. Sst. V. 224 a læses guldfauffuer, men dette lader sig vel endnu mindre forklare.Guldfinger, no. ringfinger; en fingerring, giort aff guld, sølff, kaaber oc staal, den samme baaren paa guldfingeren eller lægefingeren. N. M. Aalborg, Lægebog. 128; lægefinger (vel guldfinger), annularis. Comenius, Orbis pictus. 111; Moth. Smlgn. sv. guldfinger, t. goldfinger. Guldfingern(e), no. guld- (finger)ring; mith kwreldbondh meth tho guldefengern (1466). N. D. Mag. VI. 141; han giordhe theth guldkronæ trint omkringh ok too guldh fingærnæ vnder kronæn. Gl. D. Bib. 2. Msb. 37.27 (1550: guldringe); sst. 4. Msb. 31.50; stryg aff gwlffyngherne oc tagh tijl græben. P. Lolle. nr. 46. Smlgn. Schlyter: gullfingrini og fingerne ovf.Guldfinke, no. fuglenavn, aurivittis. Moth. Vistnok fringilla montifringilla, der i æ. tid kaldtes aurivittis, se Nemnich, Polyglot.-Lex. d. Nat.-Gesch. I. 1665. Smlgn. t. goldfink.Guldfink(e), no. fringilla chloris? DSt 1909 62, jf not 19; Kjærb 360. Guldflue, no. et insekt, cantharis. Moth. Vistnok spansk flue, hvilket navn også findes sst. Smlgn. guldorm 1).Guldfrænser, no. guldfrynser; røg støchet met samme guldfrentzer omkring (1650). D. Saml. II. 193. Smlgn. franser ovf.Guldfæt, no. guldindvirket tøj? jeg skøtter ey gotz, sølff eller gwldfett. D. Skuesp. 103. Smlgn. fæt ovf. og guldskind ndf.?Guldgisel, no. et smalt gyldenstykkes bånd. Moth. Smlgn. gis(s)el ovf.?Guldgled(e) (-glid), no. affald ved rensning af guld; tag guldglæde, suogel, brent alun. H. Smid, Lægebog. I. 159; auri spuma, guldglid. Colding, Etymol. 1218; guldgled. Moth. Smlgn. sv. guldglitt; t. goldglätte og blyglid ovf.Guldgro, no. gulderts; metallum aurarium, guldgro. Colding, Etymol. 103; Moth. Guldgump, no. en tægeart, cymex silvestris. Moth. Cymex er vistnok = cimex.Guldgærrig, to. begærlig efter guld; indianske myrer guldgierige. Hexaem. 204 ir. Smlgn. gærrig u. gire.Guldhid, no.? hemme spinder hwn gwld oc siilcke oc gwlhiider kand hwn wel wiilcke. D. Skuesp. 99. Mulig den sidste del af ordet skal opfattes som flt. af hud, og hele ordet er = guldfæt ovf. Vilke er vistnok en omdannelse af virke (for rimets skyld). Guldhårig, to. med gyldent, gult hår; hvad skal jeg sig' om dig guldhaarig sool. Hexaem. 162; Moth. (guldhåret. sst.). Smlgn. sv. gullhårig.Guldsjord, no. jord, vurderet til en vis værdi i guld; the borgere, som haffue guldz iord, schulle beholde then frii for aarligh skatt (1454). Rosenv., Gl. L. V. 212. Smlgn. gulz wir(th)ning. J. L. 3. 55, 58 og Joh. Steenstrup, Valdem. Jordeb. 56 flgd.Guldkarm, no. en gylden vogn; der war gangere for porten, der war guld-karme thill rede. Grundtv., Folkev. III. 251 b. Smlgn. karm.Guldklenodie, no. en af guld lavet genstand, guldsmykke; skrinet, i huilckit de guld klenodie vaare. 1. Sam. 6.15 (Luther: die goldenen kleinode); de danske fruer lagde tilsammen alle deris ørnesmycke oc andre guldklenodie, indtil de bekomme den sum. Vedel, Saxo. 217; ett guld klenodie, huorudj er et schillt med en løffue och fogelgriff (1621). Matzen, Panteret. 505. Smlgn. klenodie. Guldkløpling, no.? haaret vaar med guldkløpling besmycket. Beskr. o. Chr. IV. Kroning. n 4v. Vistnok = guldknipling (se ndf.); jvfr. t. klöppeln.Guldkløpling, no. Jf kløpling.Guldknappe, no. flt.; guldknappe. 2. Msb. 26.32; viij guldknappe med stenne wdj (1578). D. Saml. 2. R. VI. 172; guldknappe i sin troye. E. Naur. 14v. Smlgn. knap.Guldkniv, no. en kniv til at skære bogguld med. Moth. Guldknipling, no. knipling af guldtråd; nogenn kniiplinge tøg aff traad, nogenn guldknipling aff guld med nogen støcker guldlad (1578). D. Saml. 2. R. VI. 172. Smlgn. knipling.Guldknipling, no.; 1 lille smaa særk med 1 guldknipling (1639). Wulff 175; besadt med smalle guldkniplinger. JJR 25.Guldkorn, no. en skat i korn; omnia et singula grauamina nouiter inposita non petantur, videlicet plogpænigh, gulkorn (1320). Geh. Ark. årsb. II. 11; S. R. D. I. 298; tha pa laudæ han (ɔ: Erik Menved) thæn skat j Jutland, ther man kallæ gulkorn. N. D. Mag. V. 194; bleff dennem paalagt til en straff guldkorn aff huer marckguldsiord. Hvitf. III. 171, 283; paalagde guldkorns skat anno 1313. Lyschand. 237. Smlgn. Joh. Steenstrup, Valdem. Jordeb. 59.Guldkorn, no. 2) lille guldklump; paa sandbredden finder guldkorne. Bunt* II. 136; Etym 743 (= mica auri); for sine guld-korn smaa hund land-forjagis. Hex 204.Guldkovsken, no. guldskål, guldbæger; da fiick hun et guld kousken herfor med nogiid huidt puluer y. Chr. IV. Breve. (1641-44). 59. Smlgn. kovsken.Guldkredens, no. guldbæger; hand (ɔ: havet) er en ofverskenk paa alle kongers huuse oc med sit guld-credents opfylder kier oc moose. Hexaem. 105. Smlgn. kredens.Guldkringle, no. guldring; iiij guldkringlæ ællær ringhæ, som tw skalt sættæ wedh fyræ arkens wroær. Gl. D. Bib. 2. Msb. 25.12 (1550: guldringe). Smlgn. kringle.Guldkrune, no. guldkrone; du setter en guld krune paa hans hoffuit. Ps. 21.4; wi sende dig her met it purpur oc en guldkrune. 1. Makk. 10.20 (1550, 1647). – guldkronæ. Gl. D. Bib. 2. Msb. 37.27. Når der her findes theth g. (se ovf. u. guldfingern(e)) er det vist kun en skrive- el. læsefejl, da der strax efter står kronæn. Smlgn. krune ndf. Guldkrune, no. 1) RFII 201 (ovf. II. 100 a49). 2) mønt; om guld- oc sølff croner oc deris vndersorter. Fdg 8/4 1619 overskr.; hr SB tilskickede mig 10 guldkroner (1661). KhS5 III. 733. Jf Scharl 75.Guldkæde, no. hunk.; hand skulle vel beuare den store guldkede, at hun fulle icke aff. Chr. Pedersen. V. 357.29. Smlgn. kæde.Guldkæde, no.; (1554). NdM I. 244 (ovf. III. 455 a7); (1591). Rsv IV. 308 (ovf. I. 717 a19); (1621). Matz 505 (ovf. II. 642 b12).Guldkølve, no. guldkølle; nedlagde hand tuende røffuere oc med sin guldkølffue ihielslog konning Sigtrud. Lyschand. 132. Smlgn. kølve.Guldlad, no. guldbånd, guldbræmme; inngenn tienistepige skall drage gulld lad eller perler (1561). N. D. Mag. II. 274; hun sidder i bure och veffuer guldlad. Grundtv., Folkev. IV. 267 a; somme kinnder hun guld att spinnde och somme veffue guld-lad. sst. V. 354 a; 2 slagne guldlad. V. Simonsen, De dske. Ruder. I. 100. Se også u. guldknipling. Smlgn. isl. gullhlaƀ og lad ndf.Guldmale, go. forgylde; soolen mildrer med sin lyyse straale mund paa rage Struens klint, guldmaler skov og lund. Kingo, Chr. V. anhang. f 4v.Guldmolling, no. guldvandfad; ther henger omkring guld - mollinger ny, silckehandkleder følger alle dy. Grundtv., Folkev. IV. 202 b. Smlgn. mullug ndf.Guldnest(e), no. guldnål, guldspænde; enten greder i, for ieg haffuer eder fest, eller i greder for eders guode guld - nest. Grundtv., Folkev. II. 67 b; her haffuer y eders guode guld-nest. sst. II. 593 b; thu skiemptte theg med ditt guode guldneste. sst. III. 62 b. Smlgn. Fritzner: gullnesti og nest ndf.Guldorm, no. insektnavn, 1) spansk flue; cantharis, guldorm, spanske fluer. H. Smith, Lib. voc. lat. 314v. Smlgn. t. goldkäfer, jvfr. Nemnich, Polyglot.-Lex. d. Nat.-Gesch.: meloe vesicatorius og guldflue ovf. 2) silkeormens puppe. Moth.Guldpal, no. et guldindvirket tøj; iii store sengklagen, siwdher met gwldt pall (1526). D. Mag. 4. R. II. 5. Smlgn. æ. sv. gullpæl, se Rydqvist. VI. 169 og peld ndf.Guldpelsstol, no. en stol betrukken med guldpal; 8 høye guldpelsstole (1698). Smørum herreds skifteprotokol; otte guldpals stole (1702). sst. Guldperle, no. flt. ufor; en gamell tegen, siøtt met guldeperle (1537). D. Mag. II. 51.Guldperment, no. en forbindelse af svovl og ars enik. Moth. Et slags oversættelse af l. auripigmentum. Smlgn. operment ndf.Guldring, no. hank.; bør samme guldring were tring (ɔ: trind), at han haffuer engen ende. Chr. Pedersen. I. 181; hand tog en guldring af sin haand, hand vejet vel femtan besmer pund. Grundtv., Folkev. I. 248 a. – hunk. sst. I. 242 a. – et gulde ring (1496). Kbhvns. Dipl. III. 16 er vist kun en fejl, da der sst. findes en ring. Smlgn. ring.Guldrosen, no. rose el. roset af guld; en strømpe med guld rossenn bessat (1578). D. Saml. 2. R. VI. 176. Smlgn. rosen ndf.Guldsalter, no. guldrosenkrands, guldkæde, en guld psalther mett fem dønens hoffuede paa, som ieg pleyede sielffuer at bere (1551). D. Mag. IV. 241. Smlgn. salter ndf.Guldsked, no. guldske; en guldsked fuld aff røgelse. 4. Msb. 7.14; tolff guldskeder. sst. 7.84 (1550, 1647); j guldsked (1554). N. D. Mag. I. 248. Smlgn. sked.Guldskenk, no. en gave af guld; Fabricius nectede at annamme Pyrrhi guldskenck. B. Tott. III. 356. Smlgn. skenk.Guldskind, no. et guldindvirket tøj? ii røde oc blaa dretther omkring hennes frue - stue met gulskind sticket. D. Mag. IV. 320; 2 støcke medt guldskendt. V. Simonsen, De danske Ruder. I. 101. Smlgn. guldfæt ovf. og gyldenflos og -fæt ndf. Guldskind, no.; mulig: gyldenlæder, jf Fritzner2: gullskinn; Sdw: gulskin?Guldskir, no. guldindvirket tøj; de forneffnde tre Veneris iomfruer udi liffstycke aff guld skir oc røde silcke kiortler. Wolf, Encomion. 251, 250. Smlgn. sølvskir ndf.Guldskjold, no. fk.; de skickede oss en guldskiold paa tusinde pund. 1. Makk. 15.18 (1550, 1647). Smlgn. skjold.Guldskrin, no. fk.; ieg giffuer eder saa goed en guldskrin. Grundtv., Folkev. IV. 235; II. 50 a; et guld-skrin. sst. II. 47 a. Smlgn. skrin ndf.Guldskrud, no. en gylden klædning; nu saa ieg aldrig saa bleg en brud, der førdis saa langt under gulde-skrudt. Grundtv., Folkev. II. 360 b; hand gaff meg saa gatt et gwld-skrw. sst. III. 48 a. Smlgn. isl. skrúƀ.Guldslagen, to. udhamret af, beslåt med guld; 1 sort fløiels hagel med et guldslagen kors. Jak. Madsen, Visitatsb. 178; guldslagen førstestool med perle stucken hynde. Hexaem. 178. Smlgn. Aasen: gullslegen og jærn-, sølvslagen ndf.Guldslåer, no. guldslager; bractearius, guldslaaer, plattenslaaer. Colding, Etymol. 125; Steph, Nomencl. I. 275. – goldslager (1600). Kbhvns. Dipl. II. 502; guldslaer. sst. II. 532. Smlgn. harpen-, platten-, rebslåer ndf.Guldsløffe, no. guldsløjfe; j liden guldsløffe med en liden demant (1682). D. Saml. III. 263. Smlgn. sløffe.Guldsmid, no. guldsmed; baghere berghe sik aff siin baghning, gulsmidh aff hans embede (1422). Kbhvns. Dipl. I. 150; aurifaber, guld smid. Turson, Vocab., 103; guld oc sølff, som aff jubilerer eller guldsmidde, paa fremmede stæder giort, her i riget indføris. Forordn. 22/11 1671. – wii haffue giffuit woræ kiæræ borgeræ, guldsmeder vdi Køpnehaffn swodanne priuilegier (1496). Kbhvns. Dipl. III. 16; guldsmeth. sst.; guldsmederne her i riget haffue her till somme forarbeidet saare wogt sølff (1515). D. Mag. III. 271; Suhm, Saml. I. 2. 213; P. Eliesen. 404; (1537). Rosenv., Gl. L. IV. 184; guldsmederne oc kremmerne. Nehem. 3.32 (1550, 1607: guldsmæde); alle embetzmend, som ere skomagere, skrædere, guldsmidder. Herm. Weigere. 225v; i tha forschaffer hannum hielpe mett guode guldsmed suenne aff werckstederne huos guldsmeder ther vdj byen (1580). N. D. Mag. I. 51; guldsmeders oc perlestickeres arbeyder. Comenius, Opladne Dør. § 519. – vor seyermager, guldsmedere, hyuellmandt (1553). Chr. III. Hist. supplem. 124. I æ. Dsk. er undertiden afledsendelsen er(e) føjet til ord, der allerede ere personfællesnavne, jvfr. baner-mand ovf. og skytter ndf. Smlgn. smid.Guldsmidembede, no. guldsmedhåndværk; at the mwæ them (ɔ: privilegierne) nydæ oc brugæ vdi theris guldsmede embithe (1496). Kbhvns. Dipl. III. 16; then artickell, som wii for nogen aar haffue ladet udgaae udi wor ordinantz om guldsmidt-embede (1540). Rosenv., Gl. L. IV. 211. Smlgn. embede 2).Guldsmidembede, no. (fsv gulsmidsämbete) guldsmedlag; (1515). DM III. 273 (ovf. u. bedre, go. 2)); – JM vdj guldsmid embedet (1648). KD I. 663.Guldsnekke, no. et gyldent skib; ieg giffuer eder guld-snecke met stabbel oc styre, som hun skall gaa, forgyllt baade anker oc thouwe. Grundtv., Folkev. IV. 234 b. Med hensyn til kønnet smlgn. isl. snekkja. Guldsnorer, no. flt; 1 blomitt bliantz lue med guldsnorer (1636). N. D. Mag. VI. 63. Smlgn. snor.Guldspan, no. guldspænde, guldsmykke; iiii gwll span meth demante oc ander edle stene. Dipl. Chr. I. 74; (1474). D. Mag. VI. 125; hun (ɔ: tålmodighed) ær skinnende carbunkel i gulspan. H. Suso. 103.30; hand gaff drotning Bera guldspan, ringe oc skøne klenodie. Chr. Pedersen. V. 358.34; de feste de tho ringe i de tho egge paa guldspannet. 2. Msb. 39.16; udi denn skrin der laa en guldspann, saadanne en kom aldrig om dronnings handt. Grundtv., Folkev. III. 50 a. Smlgn. span.Guldspang, no. = guldspan; en guld spang och it gyldene hals baand. Ordsp. 25.12; sætte den guld spong aff den hellige krune paa hatten. 3. Msb. 8.9 (1550, 1607: guldplade); dw skalt oc gøre guld spenger. 2. Msb. 28.13; paa armen haffde hun den gode guldspang. Grundtv., Folkev. IV. 272 a. Smlgn. spang.Guldspedtsri, no.? xiiij støcker smaa oc stuore guld spedtzry (1578). D. Saml. 2. R. VI. 179. Vistnok guldkniplinger (smlgn. t. spitze), da der i forvejen opregnes sengklæder. Nt. spisseri (se Sch. u. L.) betyder småkram, men denne bet. synes ej at passe her.Guldspir(e), no. guldspir, guldsepter; hon prydhes met kranz aff skinnendis rose oc gulspire. H. Suso. 103.28. – kongen recker guld spiren mod hannem. Ester. 4.11 (1550, 1607; 1647: guldspjret); vdi haanden en guldspir. Wolf, Encomion. 259. Smlgn. spir(e).Guldspær, no. = guldspir; der stilledes ocsaa hen for hende en guld-krone, det gyldene eble oc et guld-spær. P. Resen. 201.Guldspæt, no. en spætteart, picus auratus. Moth. Smlgn. t. goldspecht, jvfr. Nemnich, Polyglot.-Lex. d. Nat.-Gesch. II. 962.Guldstav, no. guldbogstav; haffde eth breff vti sin handh alt scriffuit met gulstaue. Hell. Kvinder. 54.6. Smlgn isl. gullstafr.Guldsten, no. 1) et slags ædelsten; xx och hwnderde gul rynge, iiii gwlstene mellen hwyerie ii gulringe, hwerie ii gulstene voghe eyn nabell. Dipl. Chr. I. 74 (jvfr. Hvitf. V. 182); et skygge oc mundug med smaa guld stenne paa (1578). D. Saml. 2. R. VI. 171. Efter Moth = chrysolithus, af hvilket ord vel navnet er en oversættelse, men det gr.-lat. navn forklares forskællig, se Nemnich, Polyglot.-Lex. d. Nat.- Gesch. I. 1031. Smlgn. æ. sv. gullsten, se Rietz. 221; t. goldstein. 2) prøvesten; det skall man prøffue paa en guld sten, det er paa Ihesu Christo. Chr. Pedersen. IV. 404.18; coticula, gulsten. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 189: prøffuesteen); blande støt eller refven guldsteen der udi (lapis Lydius). J. Holst, Oeconomia. II. 38. Smlgn. Frisch, Wb.: gold-stein.Guldstikker, no. guldbroderer. Moth. Der tilføjes: vulgo perlestikker. Smlgn. sv. guldstickare.Guldstob, no. guldkrus, guldbæger; der waar end da en deylig guldstob vdoffuer, som vaar større end en mandz hoffuit. Chr. Pedersen. V. 402.4; som en guld stob prydet met atskillige edele stene. Jes. Sir. 50.10 (1550; 1607: guld kar); vende hand sig om til alteret oc tog en guldstob med salve. P. Resen. 267. Smlgn. isl. gullstaup og stob ndf.Guldstol, no. en stol for fødende kvinder. Moth.Guldstol, no. 2) (isl gullstóll) forgyldt stol; en guldstoell, som hun lod sette i kiercken (1638). DS2 IV. 118.Guldstrive, no. = guldbrikke. Moth. Smlgn. t. goldstrich og goldstrieme.Guldtavl, no. et brætspil af guld; thy leggtte guld - thauffel y deris bure. Grundtv., Folkev. II. 65 a; for huerind gang guldthaffuel paa burdenn rand. sst. Smlgn. tavl ndf.Guldten, no. guldstang; et stykke løben guld i en guldteen (1571). D. Mag. 4. R. IV. 294. Smlgn. ten ndf.Guldten, no.; vdj guldtene 16 marck guld. Allen 84. – rokketen af guld, se ovf. IV. 65 a1.Guldtrævl, no. guldfrynse; i gultræuel ær han vmklædh met atskillelighed, thy at han ær klædh met lius sosom met klædher. H. Suso. 48.26 (= l. in fimbriis aureis amicta varietatibus, udg. 1724. 80). Smlgn. trævle ndf.Guldvible, no. = guldorm 1). Moth. Smlgn. sv. vifvel; t. wiebel og kornvibel ndf.Guldæble, no. frugten af guldabild (se ovf.). Moth.Guldæble, no. 2) (isl gullepli) æble af guld; ith guld eble met ith kort (kors?) paa. Allen 84; LTh 55 (ovf. V. 107 a19).Gylde, go. forgylde; man scall ey gølle thet, ey ær gwldh werth. P. Lolle. nr. 62; ieg vil icke stort gyld' offuer galle, den Salomon mig ille befalle. Ranch. 78. – tm. forgyldt, gylden; hans giltæ hielm var tact mæt leer. Romant. Digtn. II. 181 (= gylte. sst. I. 56), 8; beder mek hedræ træ oc sten, ther giort ær oc gilt met mans handh. Hell. Kvinder. 84.10; soa hun een dragæ komme, han haffde gilt haar. sst. 32.6-7; han willæ paa skiffthæ gaa, om han mith gylthæ thøy kunne faa. Rimkr. d 3; huor ieg kand i gyllte sadell riide. Grundtv., Folkev. III. 99 b. II. 153 b. Smlgn. isl. gylla. og overgylde ndf.Gylde, go. Jf forg.Gylden, no. 1) i nuv. bet. hank.; hændæ swa, at nogher mænniskæ budhæ een hund een gyllene, ther waræ hannem ængtæ om, waræ then samme gyllene smord meth nagheth thet, som wæl feet waræ, tha toghe hunden hannem wden jæff. Khist. Saml. VI. 149; er en gylden vel god ij seg sielff, men ij det han saa lader seg tuinge oc nødis til att tiene der, som han icke skulde. Tavsen, Post. sommerd. 188v. Smlgn. sv. gyllen; t. gulden. 2) et tegn (en orden) af guld; at i antvorder regentens udi Skotland ambatzat (ɔ: ambassadør) samme giølden, bedendis hannem, at han for vore skyld vilde drage samme giølden (1544). Werlauff, De h. 3 Kongers Kapel. 30.Gylden, se u. guld. Gylden, no.; – flt.; (1526). NdM V. 119 (ovf. IV. 552 b13); – DM II. 154 (ovf. u. dukat); – 6 gulldene aff thend mynt (1524). DM II. 127; – gyldener. PG 176. Jf foged-, guld-, kejsers-, pave-, prins-, tusindg., arnoldisk, rins, ungers(k) g.Gyldenflos, no. det gyldne flis. Moth. Smlgn. flos ovf.Gyldenfæt, no. = gyldenflos. Moth. Smlgn. guldfæt ovf.Gyldenklever, no. blå anemon; den gyldene klefver er uden stengel. S. Paulli, Flora Dan. 6 B; Moth. Smlgn. sv. gyllene klöver, se Rietz. 222 og Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 17; t. güldenklee.Gyldenplaster, no. et slags plaster; leg it gyldenplaster varmt ved kindbacken. N. M. Aalborg, Lægebog. 1633. 118. Efter Moth et plaster af menneskeskarn.Gyldenplaster, no.; mand giffver det dog it hederligt naffn oc kalder det it gylden plaster. ålbL* 299 (overskr.: om menniskens skarn).Gyldenspan, no. = guldspan; paa en bonde-knegt de henger gylden - span. E. Naur. r 4.Gyldenvundurt, no. plantenavn, gyldenris; virga aurea, gylden wundvrt. S. Paulli, Flora Dan. 375 A; Kylling, Viridarium. 171. Buchwald, Specimen (t. oversætt.). 162. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 230.Gyldenår, no. jubel- år; jubileus paa Latine, som nw kalles gyllænaar. Gl. D. Bib. 3. Msb. 25.10; iubil aar eller gylden aar. Herm. Weigere. 111v. Smlgn. æ. sv. gyllene år, se Ihre, Gloss. I. 747; Frisch, Wb. I. 382 a: gülden-jahr.Gyldenår, no.; – gyldene aar holt ieg i min tid. VdP 201v; det gyldene aar. sst. 210.Gyldenæg, no. et slags lægemiddel; de mediciner, som kaldis antidota, som ere venediske teragels, gylden eg, mithridat. Wolff, Diarium. II. 130.Gyldisk, to. gylden; skaaren wdj mange gylliske blommer. Kortvending. v. 3073. Smlgn. t. göldisch, güldisch, se Sanders, Wb.: goldig.Guldalmisse, no. gave i guld; holde fal deris affladsbrefue for store guld almysser. Hasenm i 4.Guldarbejde, no. i nuv. bet.; guld och sølf arbeide af knipling, galuner (1653). KD III. 412. Guldarmbånd, no. i nuv. bet.; thou guld armbaande (1621). Matz 505; 2 guldarmbaand (1682). DS III. 263.Guldars, no. bagdel af guld; disse ere de guld artze, som Philisterne gaffue til skyldoffer. 1 Sam 67 (1550, 1647). Jf ars 1).Guldbjælde, no. i nuv. bet.; 2 Msb 2833 (ovf. I.* 35 b3).Guldbjærg, no. (isl gullberg) bjærg indeholdende guld; ther er i sylff bierigh oc gulbierygh. Luc 45; guldbierge, sølff bierge, jernbierge (1601). NkS 351d (4°) j 2; love store guldbierge. ArøbT 154.Guldblad, no. (sv gulbladh); Dict (= bractea auri).Guldbold, no. (fsv gulbolder) guldkugle; lat WC kaste then store guld ball pa slotz mwren. RD III. 1531 (= guld bold. CP V. 10410).Guldborde, no. guldbælte? en gulborde beslaghenn mett sølff (1524). KD IV. 397. Jf SchuL I. 391 b1. Bet.: bræmme (ovf. I. 251 a) synes ej at passe.Guldbordyret, to. guldbroderet; TR** f 3 (ovf. V. 352 b2); Raun 13 (ovf. III. 508 a29); OR II. 75 (ovf. V. 32 a51). Jf bordyre.Guldbruneret, to. belagt med guld, forgyldt; af træ, tin oc blye guld eller sølf bruneret (1698). KD V. 538. Jf brunere 2) (I. 287 a). Guldbræmme, no. i nuv. bet.; NL 1024 (ovf. III. 447 a17).Guldbygt, to. bygget af guld; paa guld bygd klippereede. Hex 203.Guldbælte, no. (fsv gulbälte) i nuv. bet.; hunn tog op itt guld-beltte lanngt. DgF V. 1. 225 b; sende hannem it guld belte. 1 Makk 1088.Gulddammærk, no. damask med indvævet guldtråd; guld dammerchs palsroch (1524). KD IV. 397.Gulddoppe, no. gulddop; Etym 128 (u. bulla); 4 smaa gulddopper (1682). DS III. 263. Jf dop(pe).Gulddyrkere, no. havesygt menneske; om en gulddyrckere. KP dd 7v.Guldelefant, no. i nuv. bet.; en guld ellephant med dema[n]ter besatt (1621). Matz 505.Gulderts, no. (t golderz) i nuv. bet.; et land, hvor der er meget guld-ertz (1623). DM I. 105.Guldfarve, no. (sv guldfärg) gylden farve; aureus color, guldfarffue. Etym 104; Steph I. 185 a.Guldfejring, no. skønhed som guld; foor ieg teg them hundertfoll mett gulfeyring oc met honnæsmag oc krydluct. HS 11715 (= l aureo cum decore. udg 1724 212). Jf fejring 1) (I. 491 b).Guldflitter, no. (t goldflitter) bladguld; guld eller sølfflitter i untzer 1 pund. TR 27/5 1686 41. Jf flitte. Guldflydende, to. flydende med guld; hans himmel- og guldflydende tale. CAW dedik a 3.Guldgalun, no. (sv guldgalon) guldgalon; giøre guld och sølf galuner (1653). KD III. 412; Fdg 22/4 1699. Jf gallun.Guldgissel, no. – guldgissel liger i hindis haar. DgF VI. 317 a.Guldglimrende, to. glimrende af guld; den christal- og guld - glimrende perle - stads [boliger]. HenrW III. 147. Guldgrav, no. guldgrube; CPV (= auraria fodina).Guldgrube, no. (sv guldgrufva) i nuv. bet.; Etym 103 (u. auraria), 459 (= auri fodina); NL 60.Guldgrumse, no. guldkorn; DP 3 (ovf. V. 156 b48). Guldgul, to. (sv guldgul); guld-guul, lange haar. Hex 199; guldet guld-gult. ComD § 338.Guldgylden, no. (t goldgülden) mønt; HWR 265v (ovf. II. 63 a31); 1157 guldgylden (1567). HT V. 465; Etym 104 (u. aureolus). Jf Scharl 74.Guldhage, no. i nuv. bet.; 2 Msb 266 (1607, 1647, se ndf. l43).Guldhattebånd, no. i nuv. bet.; (1582). DM I. 63 (ovf. u. behøring 1)). Guldhorn, no. i nuv. bet.; den guldhorn, som blev funden her ved slottet (1640). årb 1907 6. Fk. jydskhed, jf horn ndf. – et g. PG 427.Guldhud, no. guldbeklædning; en malm og grud, der havde en guld og sølve-huud. LyschG* 76. Jf sv guldhinna.Guldhu(v)e, no. (fsv gulhuva) hue med guldbroderi; en gwld hwge (1524). KD IV. 397 (sidste del af o. mulig = nt huke ɔ: kåbe, jf SchuL II. 281 b27); en guld hwe er halffweffet (1534). DM4 II. 14.Guldhægte, no. i nuv. bet.; gøre halfftrediesinstiue guldhægter at feste kaartinerne sammen met. 2 Msb 266 (1550; ÆB: guld cirkelæ; 1607: guldhager). Guldindvirket, to. i nuv. bet.; DP 18 (ovf. V. 364 b13).Guldindvirkning, no. i nuv. bet.; nattrøyer aff silcke oc med guld oc sølff indvirckning. TR 27/5 1686 49.Guldkalk, no. (isl gullkalekr) nadverkalk af guld; en guldkalk med disk. KB I. 83.Guldkalv, no. (isl gullkalfr) i nuv. bet.; giorde to guld kalffue. 1 Kg 1228 (1607, 1647).Guldkam, no. i nuv. bet.; saa tog hun den guldkam, hun kiemte hans haar. DgF II. 495 b.Guldkar, no. (isl gullker, fsv gulkar) i nuv. bet.; 2 Kg 1414 (ÆB, ovf. u. forlovere); Ester 17 (ovf. I. 382 a12); BT II. 9 (ovf. II. 709 b44).Guldkitar, no. guldsitar; LTh 71 (ovf. I. 712 b11). Guldklump, no. i nuv. bet.; Naur f 4v (ovf. II. 54 a48). Guldknap, no. (isl gullknappr) i nuv. bet.; – thee guld knapper (1517). DM IV. 279; 2 guld knapper og 1 guld sølle (1682). DS III. 263.Guldkors, no. (isl gullkross, fsv gulkors) i nuv. bet.; (1554). NdM I. 244 (ovf. III. 455 a8); DgF II. 606 b (ovf. u. forlide 2)); RFII 466 (ovf. u. amelere).Guldmellemværk, no. mellemværk af guld; (1650). DS II. 170 (ovf. I. 219 a6).Guldmine, no. (t goldmine) i nuv. bet.; Steph I. 54 b (= aurifodina).Guldmuret, to. dannet af guld? DV VII. 546 (ovf. V. 184 b47). Mulig et eget slags arbejde, jf murkæde; ovf. V. 340 a52.Guldmønt, no. (fsv gulmynt) i nuv. bet.; Etym 103 (= moneta ex auro).Guldnar, no. pengebegærligt menneske; var han kortelig at sige en guld-nar. RG II. 151.Guldnæb, no. næb af guld; en huid raffn med it guldnæb. SkR ccc 4.Guldnøgel, no. guldnøgle; Wiel IV. 1 (ovf. V. 166 a31).Guldpossement, no. bræmmer, frynser o. lign. af guld; TR a 4v (ovf. IV. 281 b45); (1650). DS II. 143 (ovf. III. 502 b47). Guldrig, to. (t goldreich) rig på guld; Hex 97 (ovf. I. 775 b11).Guldrød, to. (t goldroth) rød som guld; Etym 1076 (u. rufus); Steph I. 185 a.Guldsadel, no. guldbeslåt, forgyldt sadel; DgF III. 104 a (ovf. I. 337 b10).Guldsand, no. (isl gullsandr) i nuv. bet.; Etym 743 (= micæ arenæ), 1044 (u. ramentum).Guldsinder, no. affald fra guldrensning; Etym 1121 (ovf. IV. 281 b51). Guldsirkel, no. guldring; ÆB 2 Msb 266, 3613 (ovf. s 388 b42; II. 104 a46; Vulg: circulos aureos).Guldskammereret, to. havende bræmmer af guld; (1699). KD VII. 567 (ovf. IV. 282 a3).Guldsko, no. (fsv gulskor) i nuv. bet.; hand luod legge vnder hindis ganger dy røde guldskuo. DgF II. 65 a, 104 a; IV. 172 a (ovf. III. 793 a48). Guldskrue, no. skrue af guld; huorfor en guld-skrue bleff strax giort til vort horn. Herm 7.Guldskåle, no. (isl gullskál) guldskål; MP 57 (u. phiala); den guldskaale sønderbrydes. Præd 126 (1607, 1647). Jf skåle.Guldslagværk, no. guldur; stack iblant gruuss ett guld slag-werck. Jm 56.Guldslager, no. (æn gullslagari) i nuv. bet.; MP 125 (u. bractearius), jf ovf. II. 99 b9.Guldsmed(s)bo(d), no. (fsv gulsmidsbodh) guldsmedværksted; MP 125 (u. aurificina); Etym 387; – guldsmedsboed. Steph I. 188 b. Jf ovf. V. 117 b9.Guldsmidsvend, no. (fsv gulsmidssven) i nuv. bet.; (1580). NdM I. 51 (ovf. II. 99 b36); en guldsmidsuend til hende bejlde. Kpb 118.Guldsmedje, no. = guldsmed(s)bo(d); Etym 387 (u. aurificina).Guldsmykke, no. i nuv. bet.; 1 guldsmycke med atskillige diamanter (1682). DS III. 263.Guldsnor(e), no. (fsv gulsnöre); hun giørde seg med en rødeguldsnore. DgF V. 1. 224 a; – lorum, guldsnor om hals. Etym 684-5; – Fdg 20/2 1621; 24/9 1651 (ovf. IV. 282 b30, 32). Guldspand, no. (fsv gulspander) spand af guld; som guldspanden bevarer manna. HenrW II. 57.Guldspænde, no. (fsv gulspänne) i nuv. bet.; sende hannem en guldspende. 1 Makk 1088 (1607, 1647). Jf ovf. IV. 50 b27. Guldstifte, no. guldstift; kleder met guldstiffter besat. MP 79 (jf ovf. IV. 128 a43); en liden hattesnore med smaa guldstiffter (1621). Matz 505; med mange tuusindmaal guldstifter vel bepryded. Hex 158.Guldstikkere, no.; Etym 1131 (ovf. III. 723 a17).Guldstråle, no. (t goldstrahl) gylden stråle; skyder paa dig ned guldstraalers stierne-funkker. Wiel XII. 526.Guldstykkesbånd, no. guldindvirket bånd; (1688). LA 293 (ovf. III. 859 b47). Jf fsv gulstykke. Guldstøv, no. (sv guldstoft) i nuv. bet.; der er guldstøff vdi. Job 286 (1607, 1647). Guldsæk, no. sæk med guld; bær asenet en guldsæk, det æder dog tidsel. PSO I. 153. Guldsølle, no. (isl gullsylgja) guldspænde; (1682). DS III. 263 (ovf. s 389 a12). Jf sølje.Guldsøm, no. søm af guld; gangerenn snaffuett y røde gullsøm. DgF II. 104 a. Guldtapet, no. tapet med forgyldning; LTh 115 (ovf. u. dræt 6)).Guldtold, no. told betalt i guldmønt; guld - tolden, som er aff de Nederlanders skibe. TR b 3v (= skibstolden aff Hollænderne i en anden udg.). Tolden angives sst. i guldmønt.Guldtråd, no. (fsv gulthradher) i nuv. bet.; knapper aff sølf eller guld-traad. Fdg 13/3 1683 A § 3; guld og sølv-traade (1688). LA 293.Guldtrådsdrager, no. guldtrækker; antager HS til at were woris guldtraadtzdrager (1664). KD III. 612.Guldtrækken, no. det at lave guldtråd; deris handwerk med sølf och guld trecken bruge (1653). KD III. 412. Guldtærning, no. i nuv. bet.; DgF III. 58 b (ovf. IV. 320 a27); IV. 398 b (ovf. III. 576 b27).Guldtørst, no. (t golddurst) i nuv. bet.; kandstu ey din guldtørst slucke ned? Hex 204.Guldtørstelig, to. guldtørstig; Hex 204 (ovf. II. 72 b48). Jf tørstelig.Guldvaskere, no. (sv guldvaskare) i nuv. bet.; bonden sagde sig at være en gulduaskere. KP i 1v.Guldvelkomst, no. guldbæger; DV VII. 546 (ovf. IV. 791 a22). Guldvogn, no. vogn af guld; ho, som attraar en guld vogn, han fonger sact en lundstikke. PL** I. 40 not 11; HenrW II. 100 (ovf. V. 365 a52).Guldvægt, no. (sv guldvigt) i nuv. bet.; Etym 773 (= trutina monetaria).Guldværk, no. (mnt goltwerk) guldarbejde; Etym 103 (= ornamentum ex auro). Guldvævet, to. (isl gull- (v)ofinn) guldindvirket; Hex 211 (ovf. IV. 984 b33). Guldåre, no. (sv guldåder) i nuv. bet.; til guld-aarens rige væld. DV IV. 290.Guldørenstræng, no. øresmykke af guld; Israelite ware wone ath hawe gwl ørenstrenghi. Dom 824 (ÆB; Vulg: inaures aureas). Jf ørenst.Gy[u]lden, to. (fsv gyllene) i nuv. bet.; Ordsp 2512 (ovf. II. 100 a25); Hex 243 (ovf. I. 636 a26); SkT a 4v (ovf. V. 270 b30); KC* b 4v (ovf. II. 750 b52); – Jes Sir 2123 (Tdm, ovf. IV. 4 b41; 1550: gyldene). – det g. arbejde ɔ: et slags guldbroderi; som kaltist ded gylden arbeed. JM 242.Gyldenfarve(t), to. guldfarvet, guldgul; din aske bedres ey med gylden-farved muld. Naur o 4v; – UK h 2 (ovf. IV. 584 b54). Jf smstn. ovf. V. 235 b34. – Jf stråleg., no.Gyldenfolk, no. udmærket folk; et gyldenfolck med ædel fred opstaa. Buc* b 5v b (= gens aurea. IV. 9).Gyldenkrud, se tusindg. Gyldenren, to. ren som guld; ej med mact, men konst hin gylden-reene. Hex 269.Gyldenstykke, no. (fsv gyllenstycke) guldindvirket tøj; (1530). KD I. 375 (ovf. IV. 203 b19); (1536). DM3 VI. 131; Tdm II. 117 (ovf. IV. 191 b16); Kv v 563 (ovf. u. blialt); – min gylldenstycke och schiønne klede. Dmdo 87, jf ovf. IV. 185 a27. – ejef. som stofangivelse; RFII 71 (ovf. III. 658 a14), 267 (ovf. I. 600 b20).Gyldenstykkehagel, no. messehagel af gyldenstykke; (1530). KD I. 375 (ovf. II. 128 a17).Gyldenstykkeklæde, no. klædning af gyldenstykke; Dict (= vestis attalica). Jf klæde 2).Gyldental, no. (sv gyllental) det tal, der angiver et års stilling i den 19 årige månekreds; huorledis huert aars gyldental findis kand. Thms fort b 2v; HelvC f 2 (ovf. IV. 210 a51); WD I. a 1v (tabel sst. a 2 ff); BrunsmK 146 (ovf. IV. 304 b6), 48. Jf aureus numerus. CP II. 279 og sst. 501.Gyldentallerad, no. rad af gyldental; samme dage-registers gyldentallerad. BrunsmK 146, jf ovf. IV. 304 b7. Gyldenurt, se tusindg.Gyldenvand, no. et slags likør; var patienten trind af meget gylden vand. Wiel X. 441; – Holb, Ep (v Bruun) II. 48; gyldenmorvand, Bobé, Roskilde Kl 29. Jf MbO; t goldwasser.Gyldenådre, se ovf. IV. 936 b53. Vis mere +