GøreGøre, go. 1) i nuv. bet., nut.; huo som giører herimod (1540). N. D. Mag. II. 271; imellem begge lande giører haffuit skylsmyss. Vedel, Saxo. fort. 31; uret giører Zion mig. Psalmedigtn. I. 386 a; Pontopp., Gramm. Dan. 277. Smlgn. isl. geri(r); Rydqvist. I. 96; – dat.; tha gørthæ Græker hanum thet til spoth. Lucid. 5, 19 (giordhæ. sst. 10); hwi gørde vi thet. H. Suso. 144.5, 39.36; all thæn skæntzel, han kunnæ gøræ, thæt gørthæ han. N. D. Mag. V. 169. (giorthæ. sst.); sst. II. 338; lige som Mickel her giørde. Herm. Weigere. 54 (giorde sst. 53, 53v); giørde mig der med en stor banghed. D. Saml. VI. 197. – giorde. H. Suso. 89.1. – tm.; hauer gørd oss ful rægænskab (1398). Molb. o. Peters. 74; then vanhedher, som teg ær gørd. H. Suso. 177.9; wy haffuer giørd ien wenlig mageschifft (1501). S. R. D. VIII. 103; Univ. Jub. Samf. Bland. I. 148; Rosenv., Gl. L. IV. 93; (1533). N. D. Mag. II. 249; En mærk. Disputats. 3v, 48v (se u. fortørne og fullest ovf.); mynn herre haffver mig weractiig giørtt. Kortvending. 2295. Smlgn. Lyngby, Udsagnso. i j. L. 27, 99; Henr. Harpestr. gloss. – att negte mennischins frij williæ ij giørinde oc ladinde. P. Eliesen. 402. Smlgn. sv. görande och låtande. 2) frembringe; alle tred icke giørendis guod fruct skal aff huggis. Luk. 3.9 (1524, Chr. Pedersen; 1550: bær; Vulgata: faciens); Joh. 15.16 (Chr. Ped.); drøffuelse gør taalmodighed, oc taalmodighed gør forfarenhed. Rom. 5.3-4 (Chr. Ped.; 1550, 1647); (1554). D. Mag. V. 348; der som sæden skal giøre nogen fruct. Jersin, Via vitæ. 9; den ald for store hidsighed kand giøre skum aff sig. B. Tott. II. 53; III. 291 ir. 3) udrede, svare som afgift; bodhegeld oc swo dan stucke, som her til ær want at gaa oc gøres aff the bother (1422). Kbhvns. Dipl. I. 152; (1524). sst. I. 332; Rosenv., Gl. L. V. 204; same jorde att bruge och giøre theraff tilbørlige tynge (1553). Rosenv. Gl. D. I. 213; fik jeg Stubber kloster udi forlening og gjorde 4 heste og gav 50 daler aarlig. D. Saml. I. 55; de Hamborger vilde heller giøre keyserlig tynge end være under fornæfnde herrer af Holsteen. P. Resen. 253. 4) ordne, sætte i stand; ablaqueare lupulum, giøre humble op. Colding, Etymol. 628; Nucleus latinit. 712; gøre hø i stakke. Moth. 5) indsætte; mand giøre en skipper paa ith skiff, som tuo eller tree tilhøre (1545). N. D. Mag. I. 263 (= nt. medet. D. Mag. V. 230). – sende; ieg giorde en her i Swerigæ ind. Rimkr. o 2v; saa giorde ieg tha tijl skibs en hær tiil Wiborig wthi Fynlande. sst. q 3v; skal ieg giøre en mand til Rom oc en til Ierusalem. Hvitf. IV. 179. 6) fastsætte, dømme. påvise; skulle uwildige mendt neffnis, endt skiellies the tha at, tha stande thet, the fleste giorde. (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 221, 268. – til huilcke forleden aars kemnere skulle giøre regenskab udi lenszmandens oc nogle borgeris offuerverelse, huilcke oc udi regenskabet skulle gøre mangel (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 413. 7) g. ens ɔ: være i fællesskab med; waar Jep Perssen fortenckt paa hannem, at hand met en borger vdj byen giord ens met hannem oc skulle stande hans tæring paa sagen. Jak. Madsen, Visitatsb. 371. Smlgn. ens ovf. 8) g. et ɔ: gøre fællesskab, holde sammen; ieg haffuer stor mistencke til dig, ath du oc Olger gøre baade ith. Chr. Pedersen. V. 264.4; vilde hand giøre it met kongen oc hans raad, da vilde hand oplade hannom Børring closter. Hvitf. VIII. 106; troldkarle, som giør et med diefvelen. Comenius, Opladne Dør. § 988; fornæfnde skiøtter giorde et med dennem oc saa eendræcteligen beløbe volden. P. Resen, 132. 9) g. lyst med en ɔ: overvinde ham. Moth. Smlgn. ljus. 10) g. løs ɔ: lette anker; siden giorde den suenske flode løss oc løb ind for Stockholm. P. Resen, 84. 11) g. ord af ɔ: omtale, udbrede. Moth. Smlgn. isl. gera orƀ á. 12) g. sejl ɔ: sætte sejl til; denne sørøffuere, oc hans folck arbeidede, at de kunde komme til at giøre segel. Vedel, Saxo. 97; Moth. Smlgn. l. vela facere. 13) g. en af ɔ: svække; hun skal snart gøre ham af. Moth. Smlgn. nuv. gøre det af med; sv. göra af med. 14) g. dertil ɔ: gøre derved. Moth. 15) g. fra ɔ: skille fra, frakende; thend aaressild och ald anden rettigheedt aff Barssebeckis leiie haffuer aff arrildtztid fuldt till wor gaardt, indtil her Aage Ipssen undthe samme leiie her Peder Løcke, huilckett handt meener icke kand giøre nogett eyedom fran kronen (1591). Rosenv., Gl. D. IV. 290. Smlgn. isl. gera af, se Fritzner. 832 og bet. 6) ovf. 16) g. op ɔ: opbygge; then samme stath giordes en kirke vp i hennes nafn. Hell. Kvinder. 73.3. Smlgn. isl. gera upp. 17) g. på ɔ: om at gøre; det er mig ei lif, men penge på at gøre. Moth. 18) g. sig op ɔ: ruste sig, gøre sig rede; Bøghe maatte giøre sig op med ald sin mact oc drage hannem imod. Lyschand. 36; giorde hand sig op med sin gandske mact oc med flyendis fænnicker drog igiennem hertugens land. P. Resen. 89; blef krigs-folcket tilsagt sampt Iens Kaas befalet at giøre sig op med nogle hundrede rytter oc at tage deris marsck ind udi Sverige. sst. 232. 19) g. sig til ɔ: hovmode sig, føre sig stolt op; der ofuer giorde sig heel til, sætte ørnene ofuer ende, stampede med føderne oc hofferede det beste, det kunde. H. H. Skonning, Hed. Philos. 590; Smlgn. sv. göra sig till; Aasen: gjera seg til. 20) lf. a) til bet. 1); ieg hafde iche troet, at der skulle hafve giordtes nogen forklaring fornøden for saadanne mænd (1658). N. D. Mag. V. 80. Smlgn. Rydqvist. I. 480. – b) blive; giørdes Stærkather gamil oc wanfør. N. D. Mag. V. 172; the (ɔ: himlene) skulle gøres gamble som it klede. Heb. 1.11 (1524, Chr. Pedersen; 1550, 1647); (1577). Khist. Saml. VI. 358; somme kunde aldri visdom samle, endog de gøris graa oc gamle. Hegelund, Svsanna. 54; Ranch. 33; giordis erchebisp Adelgarius fast gammel. Hvitf. I. 85; din fader giøris nu med tiden wankelig oc skrøbelig. D. Mag. 3. R. I. 44; ingravesco, giøres eller bliver svar og tung. Steph., Nomencl. II. 743. Smlgn. isl. gerast. – c) være gjort med ɔ: være ude, være forbi med; saa er det da giort met mig, oc denne glædelige dag skal omuendis til en euig sørge dag. Tidemand, Post. I. 9 (= t. ists denn mit dir geschehen); da vaar det giort met hannem, oc hand opgaff sin aand. H. Mogensøn, Ligpr. o. Jac. Huitfeld. t 5; jeg frycter, det blifr snart med hend' giort. Dr. Hielpeløs. 35. Smlgn. sv. det är gjort med. – d) være gjort på ɔ: svækket (fortryllet?) på; naar som goden lurifas med døren først har snøret, da skuler hand for vindue-glas, som hand var giort paa øret. Kingo, Sæbygd. Kokl. a 7v. – e) gære; fervet vinum, vin giøris, fervet cerevisia, øllet giøris och staar, lige som det søed aff sig selff. Colding, Etymol. 430; Steph., Nomencl. II. 610; kan de (ɔ: urterne) i saa maade komme øllet til at giøris, at det endocsaa kand slaa spundet aff tønderne. S. Paulli, Flora Dan. 93 I; det (ɔ: øllet) aff sig selff saaledis begynder at giøris, at det icke kand sactis igien, om saa er at der kommer en torden, naar de skal sætte gierden paa. sst. 378 X; paa hvilcket sted, at øllet giøris mest, oc lige som det vilde løbe ofven af kanden. Herwigk, Om Bier. 74. Selv om det ej kan anses for afgjort, at nuv. gære er udviklet af dette ord (jvfr. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 17), er der vistnok sket en påvirkning mellem de to ordstammer, jvfr. Aasen: giær; Grimm, Wb. IV. 1. 1351. – Smlgn. isl. gera og af-, be-, bort-, efter-, fast-, for-, fuld-, kund-, mis-, ned-, op-, på-, ret-, sammen-, til-, ud-, vedergøre. Gøre, go. 1) – til gørende ɔ: til at gøre; alt thet, os mugligth var, oc stor till giørindis (1532). DN XV. 517; saa stander oss icke till giørendis (1532, Fr Jessen). – herhen hører vist Hvf VIII. 262 (ovf. IV. 360 b15), skønt også sammenskr. fol-udg 1349. Jf s 400 b3. – tm. i lid. bet.; ieg seer ey, hwat som gørendes ær. HKv 1386; andre synder, som kaldis virckelige eller giørendis synder. SthU b 4. – med nm. som omkrivning for tid; leesde oc giorde seg thend dageligen at lesse. NT 1524 b 1. Jf Fritzner2: gera 15). – i stedet for et frgd. go.; bed naaget aff hannem, lige som de listige skøger gøre aff deris bolskaff. HWR 142. Jf MbO: giøre 1) slutn.; Sdw: göra 23). – g. det længe ɔ: holde sig (leve) længe; jeg frygter, hand gør thet jcke lenge, thj hand er en saare skrøbelig mandh (1542, Fr Jessen); kunde hand kummerlig gaa, oc sagde ieg wed mig selff, att hand giorde ded icke lenge. Jm 191. Jf t nicht lange mehr machen. – g. dåre (gæk, nar, spe, spot), se d. o. – g. næse, se ovf. III. 259 a45 (og ndf. u. næse). – g. god, se ovf. II. 60 b20. – g. godt, se ovf. V. 369 b54. 2) – facere ova, giøre eg. Etym 171; Steph II. 598; PSD (ovf. IV. 371 a37, 415 b32 = DSt 1909 65, 64); – giøre i moser paa Seerøe. DSt 1909 64. Jf arbede 4). – udgøre; disse try bierge de giøre for sig en egen by. VdP 11. 3); jf udgøre 5) og 6). 4); BrR* 16 (ovf. u. forlænge 1)); fulld riig in pige skall giøre thynn seng. Kv v 1652. – dett (ɔ: høet) bliffuer giortt wdj stacke eller hiemførtt (1601). NkS 351d (4°) t 2. – bearbejde, forarbejde; Jes 4413 (1607, ovf. III. 344 a47); – Hvf I. 108 (ovf. IV. 9 a33); Dict (ovf. V. 334 a3). 5); naar noghet bondegotz ligger ødhe, tha skule neste arffuinge gøre en paa gotzet. DC 183. – opgive; de Rysser giorde deris tall ofver 5000 oc sagde, endnu 2000 kom bag efter dem. RFII 403. 6); – ikke var deres gjerning at gjøre nogen mangel (1664). BruunGR 198. Jf slå m. (III. 874 b24); udgøre 2). – nm. ved tal ɔ: omtrent; ath ieg kannd haue min veriilsze paa een 3 hellir 4 vgir at giørre. RdAH till 23. Jf nuv. om at g. 9) g. fuldt (klart, ljust), se d. o. 10), se løs ndf. – g. slemt ɔ: forrette sin nødtørft; hvilken broder, som slemt giør inden gaarden. KD VI. 172. – g. vel ɔ: have det godt; ghiør well och hiilsse alle wore guode venner (1564, Fr Jessen). 11); se ovf. III. 379 a15; – g. plads i nuv. bet.; BT III. 264 (ovf. u. dravante(re)). – g. ret, se ovf. III. 586 a4. 12); Etym 372 (= vela facere); Steph II. 601; AB II. 257 (ovf. III. 494 b3). – g. selskab (med) i nuv. bet.; VdSv 89; SortS 39 (ovf. III. 453 a54, 443 b11). 13) – g. af ɔ: gøre ende på, dræbe; kom en kule og giorde af med tre af de qveste Svenske. HiørK g 11v; hans knif giør af med, hvad hand seer. KSK a 5v. – b) regne for; hvad er nu af saadanne skrivelser andet at giøre end slidder og sladder (1676). Vaup II. 131. 14); han (ɔ: Gud) skal gøre sit der til oc bruge alle liste. Bertelsøn, Formaning b 6. 16); HKv 1510 (ovf. III. 213 b38). 19); hand saa giør sig til, saa kongelig fremtræder. Hex 211; – PBd 132 (ovf. V. 125 b11). Jf tilg. 3). – gøre fagter; Etym 512 (ovf. III. 239 b21); Steph II. 646. – logre (gøre sig behagelig) for; alludo, leger oc giør sig til for en. Etym 693; Steph II. 93. – 20 e); giord drøck skal hand icke dricke. Luk 115 (1524); Dict (ovf. III. 395 a4). 21) g. i ɔ: gøre til (omsætte i); tero, giøre smaat, i meel. Etym 1315; hvad end ved haanden var, det giordes strax i penge. DP 37. 22) g. emod ɔ: gøre imod; Disp 3v (ovf. u. fortørne 2)); – (1549). NdM I. 93 (ovf. u. fortørne 1)); – Etym 622 (u. lædo); naar nogen giorde ham imod. KSK a 6. 23) g. ind ɔ: indskrænke, formindske; numero exiguum facit, giør ind, kniber ind. Etym 59. 24) g. med barn, se ovf. I. 106 b3-8. – at g. med ɔ: have at g. m.; vær ey saa ond at gøre med. Heg 45. 25) g. til (isl gera til) ɔ: a) berede, forarbejde; Etym 31 (ovf. IV. 126 b4); Besl 2 (ovf. V. 340 b5). Jf tilg. 1). – b) erklære for; (1626). DM4 IV. 73 (ovf. III. 853 b8). 26) g. ud, se udg. – g. sig ud til bens ɔ: være genstridig (ubehagelig); om nogen mod mig sig ud til beens vil giøre. Helt 70; – han begynder at gjøre sig ud til beens. HøjsgS § 1505. Jf OG2. 27) g. sig glad ɔ: gøre sig (være) lystig; TkB 42 (ovf. I. 166 b15); hvor glad og hierte-fro det gandske land sig derved giør. AB II. 417. – g. sig god, se god 3 c). – g. sig unyttig, se ovf. IV. 680 a1. – Jf bar-, blid-, blind-, blød-, bred-, dobbelt-, dum-, død-, fager-, fed-, fri-, fuldest-, ful-, glad-, godt-, grym-, hel-, hellug-, igen-, klar-, kvit-, let-, løs-, magte-, mangfoldig-, mild-, mod- (III. 117 a4), nagen-, navnkundig-, om-, op-, red- (III. 563 b30), ren-, retfærdig-, ret-, retvis-, rig-, ræd-, rød-, salug-, sand-, skrøbelig-, slag-, spag-, stor-, sund-, sur-, svar-, sår-, sød-, tam-, tilintet-, tjuk-, tjur-, tom-, træt-, (under-), veg- (IV. 783 b3), vel-, vis- (IV. 845 b18), vĩs- (IV. 847 a15), våd-, ædel-, ærefuld-, ærligg., gagn-, kødgørende, halv-, hem-, plumpt-, sjelv-, u-, uldgjort.Gørepind, no. 1) et redskab, man ej ved navnet på. Moth. 2) penis. Moth. Gørsnak, no. opdigtet snak. Moth.Gørestikke, no. = gørepind 1) og 2). Moth. Smlgn. stikke. Gørere, no. gører, skaber; han fordlod Gwth sin gørære ællær skabere. Gl. D. Bib. 5. Msb. 32.15; huosom er icke en forgettelig gørere. Jak. 1.25 (1524, 1607, 1647).Gørere, no. Jf frid-, hard-, livagtig-, malt-, retfærdig-, salugg.Gøring, no. udførelse; saa møgett nogerledes mueligt er oc staar till giøringe, forskaffe (1564). Rørdam, Monum. hist. Dan. 2. R. I. 432.Gøring, no.; lade mønte the aller fleste pendinge, mueligt oc nogerledis stander till giøringe (1563, Fr Jessen); at hand maa bekomme soa møget mest staar til giøringe (1566, Fr Jessen). Mulig for til gørinde, jf s 398 b47.Gørlig, to. handlende (aktiv); tidord ere gjørlige: jeg elsker, lidelige: elskes. P. Syv, Sprogkunst. 22; haver betyder kun her dend forbigangne tids omstændighed i det gjørlige ord. sst. 23.Gørsom, to. arbejdsom; Gud giffu' oss at findis lydig oc hørsum, i hiertet tro, met hender giørsum. Ranch. 132; Moth.Gørelse, se arveløs-, blød-, dobbelt-, død-, efter-, frugt-, fuldest-, fuld-, færdig-, kund-, levendig-, mangfoldig-, mådelig-, nok-, retfærdig-, skade-, sårg.Gørermand, no. ophavsmand; er en ræt aarsag oc giørermand til all fred. Hvasz x 8.Gørig, se gagng. Gørsel, se udg. Vis mere +