HavHav, no. fk.; dy segller att haffuen fram. Grundtv., Folkev. II. 1 a; der kaam flyffuen saa wyld en rauffuen vd aff den wylde haffuen. sst. II. 1 b. Ordet er ellers ik. i Nordisk og Tysk, så fk. vistnok kun er en fejl (på sidste sted rim på staffuen). – flt.; hand skal vdsla sit pallatzis paulun mellem thu haff. Dan. 12.10 (1550, 1607); en hals, et smalt land imellem tvende hav. Comenius, Orbis pict. 27.Hav, no.; fk. JDM b 6 (ovf. II. 130 a21). – Hex a 1 (ovf. IV. 897 a52); BT II. 7 (ovf. I. 22 a10); ComD § 76 (ovf. u. farkost); PG 140. – flt.; alle dybe haff. WD II. 122. Jf bælte-, flæde-, glar-, glas-, Jorsal-, Medellands-, Medlands-, mem-, Pommer-, Vesterh.Havbakke, no. strandbred; hand optende en Ild paa haffbacken. Vedel, Saxo. 358 (= l. in littore. P. E. Müllers udg. 704). Smlgn. bakke 1) ovf. Havbakke, no.; litus, haffback. MP 224.Havbovine, no. et skældsord; saa som i er hauffbouyne, du skuld faa skam ret paa din tryne. Dr. Hielpeløs. 23. Smlgn. Sch. u. L.: bovinne og V. S. O.: havgasse 3).Havsbred, no. = havbakke; littus, haffs bred. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 675: haffside, haffbred; sst. 261: haffbredde. Steph., Nomencl. I. 63: hafbred); naar den fugl, halcyon kaldit, ligger paa haffzbredden. Flemløs, Astrologia. § 195; tilslutte hafsbredene for alle skibbrudne. B. Tott. I. 98. – Med hensyn til bøjningen smlgn. bred 1) ovf.Havbrim, no. brænding. Moth. Smlgn. brim ovf.Havbryn, no. = havsbred; crepido, søekant, haffbryn. Colding, Etymol. 261; Moth. Smlgn. bryn ovf. Havfiskende, no. havfiskeri; foruden haf-fiskende aff sild, torsk. A. Berntsen. I. 11; gaar oc flux haffiskende til i Wester-søen. sst. I. 128. Smlgn. fiskende ovf.Havfiskende, no.; gave sig »til almindigt havfiskind« (1613). Kinch II. 864.Havflod, no. oversvømmelse, højvande; saadant haffflod optager met sig oc hen flytter gantske agre. Vedel, Saxo. 320; denne aa mund vaar saa grund, at mand kunde icke komme der igennem, vden aleniste, naar det vaar stort haffflod. sst. 457, 276. Smlgn. flod 2) ovf.Havflod, no.; (1624). DM3 IV. 330 (ovf. II. 374 a39); (1629). DS IV. 94 (ovf. II. 190 a54).Havfløde, no. flod (højvande). Moth. Smlgn. flø ovf.Havgas(s)e, no. 1) fuglenavn, lom; mergus longirostrus. Moth. Smlgn. Kjærbølling, Skandinav. Fugle. 2 udg. 729. 2) skibskanon; hver admiral giør svar af de havgasers hals ildtændte krudde kar. Kingo, Chr. V. anhang. g 1.Havgasse, no. 3) bidsk hest; SortS 63 (ovf. V. 97 a37). Jf VSO: bet. 3).Havgro, no. havet i oprør, brænding. Moth.Havgræs, no. plantenavn, tang; tang (haf græs). Comenius, Opladne Dør. § 134; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 267.(Havgufe, no. Ordet findes hos Moth, hvor det forklares som balæna magna, men det er vel kun en gengivelse af isl. hafgufa).Havgård, no. en lys ring om månen; halo, haugard, en kreds om monen om natten. H. Smith, Lib. voc. lat. 8; Colding, Etymol. 553, 252 (u. corona); Comenius, Opladne Dør. § 64; Nucleus latinit. 583, 200. Til den sidste del af ordet jvfr. t. hof.Havhare, no. 1) = harefisk. Moth. 2) skypompe. Moth. Denne påfaldende betydning skulde vel ikke være en misforståt gengivelse af et nt. waterhase = ht. wasserhose. Om hase = hose, se Sch. u. L.: hose.Havhest, no. 1) flodhest. Moth; hippopotamus, hav-hesten. Nucleus latinit. 597. Jvfr. V. S. O. Ordet er vist fremkommet sent, det findes ej i Steph., Nomencl. I. 114 u. hippopotamus. Smlgn. søhest ndf. 2) fuglenavn, procellaria glacialis; hafhesten findis der, en liiden graaklæd fugl. Hexaem. 208. P. Syv i Rostgd. Saml. nr. 21. 4to (jvfr. Suhm, Saml. I. 2. 141); Pontopp., Norges nat. Hist. II. 123. Navnet er mulig kun norsk. Smlgn. Kjærbølling, Skandinav. Fugle. 2. udg. 579.Havhest, no. 1); en haffhest eller strandhest. Ferr 6 (ir.: t wasserpferd); ComO 99 (= hippopotamus). 3) fabeldyr; WE 269 (ovf. I. 758 a3). 4) skib; havhestene skal drikke dend indianske søe. Wiel IV. 12; (1678). Stolpe II. 81 (ovf. III. 387 a28); DV VIII. 615 (ovf. V. 157 a3).Havhund, no. sælhund; allehonde haftrold (seldsomme diur), som søe-hesten, haf-hunden. Comenius, Opladne Dør. § 168 (= l. phoca; t. seehund); Moth. Smlgn. t. meerhund.Havhund, no.; om nogen hval og hav-hund os opsluger. Wiel XI. 480.Havkast, no. hvad der kastes op af havet; ejectamentum, havkast, opkastning, vrag. Colding, Etymol. 580.Havklippe, no. forbjærg; dersom det (ɔ: havet) ender landjorden, der ere vige oc hafklipper oc næss. Comenius, Opladne Dør. § 74 (= l. promontoria).Havklippe, no.; MP 224 (= scopulus). Havkone, no. havfrue; dyt daa suarede den haffuekonne, wyd haffssens bunde hund sad. Grundtv., Folkev. I. 161 b = haffru. sst. I. 163 b. Smlgn. ags. merevĩf og havkvinde ndf.Havkrebs, no. hummer. Moth. Smlgn. sv. hafkräfta; t. meer- og seekrebs.Havkul, no. en vind fra havet; først kommer hafgul frem. Hexaem. 70, hertil ir.: hafgul paa danske hafkul, thi det kuuler ind af hafvet. Smlgn. kul ndf.Havkvinde, no. = havkone; hand segler vnder Noriglandis sydde, ther fand hand thend hauffquinde. Grundtv., Folkev. II. 95 b.Havkål, no. plantenavn; marina brassica, hav kaal, vand kaal. Colding, Etymol. 719. Brassica marina forekommer som æ. l. navn både for convolvolus soldanella og crambe maritima, se Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 1210, 1264.Havleds, bio. udenskærs; ud over havet; da seyglede k. Oluff Tryggessøn effter hannem met II skibe, men de andre skibe seyglede vden for haffledis. Hvitf. I. 111. Smlgn. isl. hafleiƀ og Rydqvist. VI. 174: hafleþ;es.Havlob, no. brænding, oprørt hav; æstus, haffbrusen, hafflob. Colding, Etymol. 18; hav-løb. Nucleus latinit. 12. Smlgn. lob ndf.Havlæg, no. det at havet fryser til; bestandig frost af norden, hvorudover man har frygt for havlægg. Bircherod, Dagbøger. 181; Moth.Havlængs, bio. langs ad el. med havet. Moth.Havløg, no. plantenavn; trindrodet fruct ere disse .... hafløg oc tulipan. Comenius, Opladne Dør. § 131 (= t. meerzwiebel); Nucleus latinit. 1567. Smlgn. sv. hafslök; Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 1242. Ordet er vel nærmest en oversættelse af det l. scilla maritima el. det tyske navn.Havmunk, no. et havdyr; hafmunken betyder uvejr. P. Syv. II. 282; Moth. Smlgn. D. Maanedsskr. I. 63. flgd.Havorm, no. vandslange. Moth.Havrag, no. havtåge. Moth. Smlgn. Aasen: sjorok?Havsidder, no. kystbeboer. Moth. Smlgn. strandsidder.Havside, no. kyst; bue-skøtterne, som ved haffsiden toge vare. P. Resen. 401. Se også ovf. u. hafsbred. Smlgn. Aasen: hafsida og strandside ndf.Havskryden, no. havets larm; fremitus maris, haffskryden. Colding, Etymol. 481. Smlgn skryde ndf.Havskue, no. fuglenavn, struntjæger (kjove). Moth. Smlgn. Kjærbølling, Skandinav. Fugle. 2. udg. 621; V. S. O.: skue.Havskue, no.; ClN 124; Bernts I. 311.Havskyl, no. 1) det, at havet skyller op. Moth. 2) = havkast. Moth.Havstille, no. havblik; malacia, hafstille. Colding, Etymol. 708, 771; Nucleus latinit. 832; blikstille. sst.Havstryger, no. lom; havstryger, et slags graa havænder, som kand ikke gaa; thi benene sidde for langt tilbage. Rostgd. Sml. nr. 21. 4to; Moth: colymbus.Havsvåmp, no. havsvamp; Moth. Smlgn. svåmp ndf.Havsvælg, no. malstrøm; caribdis, haff suelg. Vocab. 1514; der det haffde verit i den haffsuelff. Pallad., S. Ped. Skib. g 1v; Vedel. Saxo. 532; gurges, hav suelg. Colding, Etymol. 544; Nucleus latinit. 568 (profundum, havet, havsvælget. sst. 506, her altsaa nærmest havdybet); man gitser oc der om, der (ɔ: ved Mosken) skuld' et hafsvelg være. Hexaem. 103; A. Berntsen. I. 302; thi du maat seyle dette slugende hafs svæl forbi, Charybdin. B. Tott. II. 280; III. 27. Smlgn. Rydqvist. VI. 174: hafsvalgh; Aasen: hafsvelg.Havtram, no. et havuhyre, der varsler uvejr. Moth. Smlgn. isl. tramr og træmmen ndf.Havtram, no. Jf Fritzner2: hafstrambr. Hos M mulig fra ClN 179 (overs. af Kongesp (1848) 38). Havtrold, no. flt. ufor.; en stor hop diwr, som syntis i manne bilet sosom haw trool. H. Suso. 36.31; haf-trold, seldsomme diur, som søe-hesten, hafhunden oc andre saadanne. Comenius, Opladne Dør. § 168. Smlgn. trold ndf.Havtrold, no. (fsv haftrul); – flt.; PlH c 3v (ovf. V. 42 a15). Havulv, no. fiskenavn, lupus marinus. Moth. Smlgn. Krøyer, Dmrks. Fiske. I. 370; Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 259, hvor lupus marinus findes som æ. l. navn. Havåre, no. fuglenavn, cis. Moth; Pontopp., Norges nat. Hist. II. 123. Smlgn. Aasen: havorre og Kjærbølling, Skandinav. Fugle. 2. udg. 678.Havæbel, no. søpindsvin. Moth. Smlgn. Nem- nich, Polyglot.-Lex. I. 1459: echinus og æbel ndf.Havbjærg, no. 1) havklit; nogle bierge, som er sammen løben aff saand fra haffuebergene (1639). DS2 IV. 36. 2) stort skib; KC* g 2 (ovf. II. 600 a46).Havblik, no.; Steph I. 46 b (u. malacia). Jf blik (I. 219 a15). Havbrusen, no. brusen af havet; Etym 18 (ovf. II. 176 a29); NL 12.Havbuk, no. lamprethan; haf-bucken drifver frem i vandet meget frisk, oc hvor hand finder sig, hand plager hver en fisk. TkH 87 (= holl zeeram. udg 1665 105 a, altså overs.). Jf havlampret ndf.Havbæst, no. havdyr; seer mangt et haf-beest grumt. Hex 185.Havsbølge, no. havbølge; som en vandstrøm oc haffsbølge. SthL a 2v.Havdyb, no. (fsv hafdiup) i nuv. bet.; Etym 44 (= altum).Havfisk, no. (sv hafsfisk) i nuv. bet.; MP 245 (= pisc[is] marinus); Etym 719; der ere atskillige hafffiske under landet. ClN 152. Havfiskeri, no. i nuv. bet.; Schou, Forordn IV. 148 (ovf. u. bed (mading)).Havfru(e), no. (fsv haffru) fabelvæsen; kongen hand lader en haffuefru gribe. DgF II. 90 a; haf-mand og haf-frue, som her paa strømmene sig skulle ladet skue. AB II. 130; er oc seet anno 1670 en haff-frue. Deb 171. Jf FeilbO; havkone ovf.Havfugl, no. (isl haffugl) i nuv. bet.; en utallig hob haff fugle (1638). DS2 IV. 109.Havgab, no. stræde (indløb); det sneffre haffgaff ved Constantinopel. Bunt* I. 350; Etym 409 (u. fauces).Havgrund, no. (fsv hafgrun) havbund, havdyb; af hafgrunden vndhærlighende. 5 Msb 3313 (ÆB; 1550: dybet); Hex 184 (ovf. II. 609 b5).Havgud, no. (sv hafsgud) i nuv. bet.; hand (ɔ: Neptun) samlet hav-guderne. LyschG* 140; Hex 86 (ovf. II. 453 a26); Stolpe II. 81 (ovf. IV. 489 a11). Havgudinde, no. (sv hafsgudinna) i nuv. bet.; Hex 197 (ir., i texten: Thetis).Havindbygger, no.; de hav-indbygger og, som selv paa bølgen hoppe. Raun 79. Havkalv, no. 1) sælart. M. 2) se håkarl ndf.Havlampret, no. lamprethun; haflampreten sig holder nær til land. TkH 87 (= holl zee-lamprey. udg 1665 104 b). Jf Krøyer III. 1027; havbuk ovf.Havmund, no. = havgab; wdj denn westerennde, som ehr i haffmundenn (1624). DM3 IV. 331. Jf mund 3). Havsnød, no. (fsv hafsnöþ;) nød på havet; Br 20613 (ovf. I. 612 a5); PlSk a 2v (ovf. IV. 909 a36), k 3v (ovf. u. bortdrukne); der møtte hannem gænbør oc haffsnød. LyschG a 1v. – oversvømmelse; der som gaarden ligger for nogen farlige wode eller haffsnød (1601). NkS 351d (4°) d 4v.Havomringet, to. omgiven af havet; dem i Østersøen viiste et hav-omringet land. KC c 3.Havoxe, no. hvalros? LyschG a 2v (ovf. III. 741 a14). Jf t meerochs.Havregenter, no. hersker over havet; naar du her frem som hau-regenter svæver. Raun 3.Havsand, no.; VdS 249 (ovf. I. 429 b22).Havskær, no. (fsv hafskär) i nuv. bet.; Etym 1421 (= divortium aquarum).Havsnegl, no.? ligesom haffsnegle faae perler. Holtzm 82. Vist gengivelse af t meerschnecke, altså: musling.Havsoren, to. havende aflagt ed til havet; Hex 222 (ovf. IV. 574 b50). Mulig for sorne havb., jf ovf. V. 97 a39. Havstorm, no. (æn hafstormr) storm på havet; haffuer altid efterfuld stor haffstorm. ClN 179. Havtroldrøst, no. havtroldes røst; HS 288 (ovf. III. 473 b9).Havvand, no. i nuv. bet.; Etym 719 (= aqua marina); NL 852.Havvind, no. (sv hafsvind) vind fra havet; (1561). JS V. 61 (ovf. II. 94 a39).Havål, no. (sv hafsål) anguilla conger; MP 248 (u. congrus); Etym 238 (jf Dict); Steph I. 123 b. Jf Krøyer III. 603. Havørn, no. (sv hafsörn) haliaëtus; Dict (= aqvila marina). Jf Kjærb 13. Vis mere +