HerreHerre, no. flt. ufor.; om nokræ ærende worthe wpede met fræmethe herræ eller stædher (1397). Geh. Ark. årsb. II. 30; then forbynning, som mellom bothe herre bebreffuet ær, Dipl. Chr. I. 21; herræ oc forsthe æræ thet skyllighe ath elskæ. Mandev. Rejse. 2.20; mongæ herræ. sst. 39.13. – herrer. 1 Ped. 2.18 (1524; Chr. Pedersen og 1550: herrene).Herre, no. (isl herra); ik.; hertug K er ith wng herræ (1515). DM II. 26 (vist en artsbetegnelse). – flt. – PG 172; KC* c 1v (ovf. II. 84 a11). – h. Gud som udråb; o herræ gud tha sagdæ han. RD II. 227 (= fsv a herra gudh. Iv lejonr v 3332); – herre Gud, det er megit. Etym 749, 872 (u. papæ), 992 (u. pro). – h-s bøn (sv herrans bön) ɔ: fadervor; herrens bøn eller fader vor. Mar indl b 6; MP 10 (= oratio dominica); Steph I. 19 b. Jf vor h-s bøn ndf. – min h-s fugl; lad ikke min herres fugl døe (som dend herremand, der flyde en fugl om til bønderne; hos hvilken dend døde, skulde give straf) er en jule-leeg. PSO II. 232, jf ovf. I. 794 a; V. 324-5. – vor h-s legemes gilde ɔ: gildesnavn; wars herres leghames gildes brøthre (1411). KhS3 III. 373. Jf ovf. V. 385 a45. – h-s vand ɔ: lægende (hellig) kilde; er nu her til Suabestedt och lader bade hinder wdj dette herrens wandt (1614). DM4 IV. 351. Jf GrimmW: herrenwasser. – Jf adskiljes-, arve-, banner-, byg-, dag-, dom-, doms-, dressel-, enevolds-, felt-, fri-, st Hans-, havne-, herske-, himmel-, hus-, ja-, kirke-, korn-, krigs-, lands-, læn-, mellum-, munster-, ordens-, over-, prøve- (III. 515 b51), råds-, sejers-, sejervindings-, siddings-, skeds-, skib(s)-, skole-, skuts-, skyt-, slots-, sogne-, tugt-, vang-, vingårds-, volds- (IV. 858 b14), vorh. Herrebarn, no. et fornemt barn; hand skulde vduelie aff Israels børn, aff kongelig slect oc herrebørn. Dan. 1.3 (Luther: herrenkinder); herrebørn aff førstelig blod hulpe til med. Hegelund, Svsanna. 3v; herrebørn er skadebørn. Moth. Smlgn. Molb. O. Herrebarn, no. (fsv härrabarn); PL** I. nr 1041 (ovf. III. 866 a52). Herrebidsken, no. lækker mad. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: herrenbischen.Herrebisp, no. en katolsk biskop; paa de tider, der herrebisperne bleffue afsætte. Molb. Gloss.; den samme lustre og mynddighed, som herre - bisperne i de katholske tider hos os havde. Bircherod, Dagb. 120; herrebisperne havde fordom mange hovmænd. P. Syv. II. a 8v.Herrebord, no. herskabsbord. Moth. I denne bet. forekommer den første del af ordet i mange forbindelser, se ndf. Smlgn. svendebord ndf.Herrebord, no.; i fruerstue oc hoss herrebord der veed ieg at holde vise ord. Heg 210.Herrebrev, no. herreblad i kort. Moth.Herrebryllup, no. et fornemt bryllup. Moth.Herredag, no. hank., et møde af adel og prælater (efter reformationen af adelen alene); ther skall væræ en herædagh vdi Suerige, oc engen veedh, pa hwad sted han holdes skall (1497). D. Mag. 3. R. II. 21; at hans n. werdes at besøge samme herredag, eller bliffuer han wden all nytthe (1531). N. D. Mag. VI. 131. – udi victige bestilninger berammes herredager, men af de fornemste rigens stender. Comenius, Opladne Dør. § 686. Smlgn. Allen, Håndbog. 6. udg. 236; Rydqvist. VI. 209; dag 1) og 5) ovf.Herredag, no. – flt.; Rsv* IV. 1 (ovf. I. 46 b7); VdV II. nr 18 indl (ovf. III. 62 a44). Jf HT7 V. 368 f.Herredragt, no. en prægtig dragt. Moth.Herredrik, en fin, ædel drik; de beste drikke-kar, i hvilke herre-drik mand frem for førster bar. Kingo, Chr. V. anhang. d 1.Herredug, no. herskabsdug; en herræ dwgh, ii hankledhe ok en andhen dwgh (1486). D. Mag. 4. R. II. 3. Smlgn. knabe-, svendedug ndf. Herredyne, no. herskadsdyne; paa fruer stwen two herredyner, two hoffuitt dyner (1523). D. Mag. 4. R. II. 4; 40 blaa dictenss herredyner. V. Simonsen, Dske. Ruder. I. 101; ix herre dynner med hollandz waar (1578). D. Saml. 2. R. VI. 180. Herrefad, no. herskabsfad; xxx hærre fath, item jc knabe faath (1454). Kbhvns. Dipl. IV. 52; (1486). D. Mag. 4. R. II. 3, 6; vj ny rødhe herrefad, iiii ny knabefad (1494). sst. 3. R. III. 283, 285; fyretywge herre faadh, item fyresynnetywge knab-faadh (1509). D. Mag. II. 148, 50. Smlgn. fad ovf. og knabefad ndf. Herrefolk, no. fornemme folk, adel; sex besperede frwer - wognæ til thette herræfolck (1515). D. Mag. II. 29; til ting oc steffne hos herrefolck oc ipperlige mend. Huberinus, Om Guds Vrede. a 2v; vort herrefolck oc hoffaalck. Pallad., Om Sværen og Banden. a 3; ingen præst skal fortie nogen fornedring, som sker i sognene, af herrefolk eller andre, at de lægge bønderne fra et sogn og til et andet (1567). Khist. Saml. IV. 499. Smlgn. Schmid, Schwäb. Wb. 274: herrenleute og folk ovf.Herrefore, no. færd, udstyrelse, adfærd som en fornem mand; der skede torney met herrefore. Dav. Lyndsay, Om Monarkier 207v; berusted heste, der mig fulde frem i herrefore. Psalmedigtn. I. 234 b; bytte og kejse er herrefore. P. Syv. I. 56; herrer have herre fore. sst. I. 181. Smlgn. fore ovf.Herrefranfald, no. en herskers død; somme bedrøffuis offuer herre franfald, andre glæde dennem oc foruente bedre tid. Hvitf. II. 207. Smlgn. affald 3) og franfald.Herrefugl, se hærfugl.Herrefærd, no. 1) statelig færd; hans tieneris skiolde vaare alle forgylte, paa det, at hans herrefærd skulde vere diss stateligere. Vedel, Saxo. 65. 2) se hærfærd.Herrefærd, no. 1); hand saae i herre-færd den hat, som da blev baaren. DP 36, 35.Herreføde, no. lækker mad. Moth. Herregave, no. gave fra en stormand el. hersker; congiarium, herregaffue. Vocab. 1514; herreskenck oc gaffue. Colding, Etymol. 244.Herregrav, no. en prægtig grav. Moth.Herregæsteri, no. en afgift (i stedet for forpligtelsen til at modtage godsejeren); Helsingborg lehn: herregiæsteri 65412 mark 2 ß (1574). Hist. Tdskr. II. 81; en jordegen gaard ... skylder aarlig, herregesteri viii, fougitgesteri 1 dlr. (1633). Molb. Gloss. u. stød (jvfr. Falkman, Kronans inkomster. II. 108, hvor for viii læses 5 ); herre giesterij er gemeenlig ickon pendinge oc giffvis i stædet for den tractament, bonden hans herskab sielff var skyldig at giøre, for 1 herre giesterij hæst udi Halmsted lehn opbærges 12 rix ort. A. Berntsen. II. 98-99. Mulig har ordet kun været i brug øst for Øresund. Herregæsting, no. = herregæsteri; 1 td. haffre, ii pund smør til herre gjesting (1560). (A. L.). Herrehof, no. 1) hof; hand holdt meenlig sit huss oc herrehoff til Rouen. Lyschand. 87; hand kommer til at blifve en kongis voctere, for fæhuus nyder hand en lystig herre - hof. S. Terkelsen, Chr. Hustrue. 39; giorde sig færdig med sine hoffsinder, en smuck og vel-udstafferet herre-hoff. P. Resen. 345. 2) møde af fornemme, hoffest; han wildæ til thet herræ hoff, ther Constancionobis skullæ met then hiednæ [konning] hawæ. Romant. Digtn. II. 72; maa ingen broder opsette flere suenne end tho enten herre hoff eller anden thiid. Kbhvns. Dipl. I. 27; II. 269; paa s. Mortens dag holtis it herrehoff oc forsamling, da giorde hand sit bryllup. Hvitf. II. 328. Smlgn. t. herrenhof.Herrehof, no. 1); flt.; denne ringe bugis fylde oc meskning, der kand vancke i saadanne gaarde oc herre hoff. SkP 583; – er det udi herre-hoffe. Fab 152-3. Jf ovf. II. 249 a35.Herrehuld, no. yndest hos en mægtig mand; herrehuld og spaaneild endes snart. P. Syv. I. 169. Smlgn. huld ndf.Herrehylde, no. = herrehuld; herrehylde er snart at spilde. P. Syv. I. 169. Smlgn. hyld ndf. Herrehylde, no.; forlade sig ingen paa herre gunst eller hylde. SkP 584 (dddd 4v).Herrehyldest, no. = herrehylde; herrehyldest er ikke fattig mands arveløn. P. Syv. I. 169. Smlgn. hyldest ndf. Herrehyldest, no.; jf PL** I. nr 443; HWR 113v i r. (ovf. u. arve, no. ik.); formedelst gunst, gaffue, herrehyllist. Laur b 3.Herrehus, no. herregård; paa hoffgaarde oc y herre hwss. Fr. Wormords, Dauids psaltere. b 1v. Smlgn. Frisch, Wb. I. 446: herrnhaus.Herrehus, no.; sigis aff de gamle at haffue standet it herrehus paa (1638). DS2 IV. 108.Herrehylde, se ovenfor.Herrehynde, no. et hynde til herskabsbrug; hare høndder x (1554). Suhm, Ny Saml. III. 307; hærre hønnder v, dawliig høndder v. sst. III. 311. Smlgn. hjunde ndf.Herrekloster, no. et stort, anseeligt kloster; Andtuorskoff, Sordt og thillige store herre closter. Rosenv., Gl. L. IV. 3, 58, D. Mag. VI. 36; herre closterne, som haffwer gecket herrer oc førster wtalig reente oc eyedom aff. Malmøb. 49v; (1530). D. Mag. 3. R. II. 276; (1533). N. D. Mag. II. 204; disse herre closter ij Schone, som er S. Peders nunne closter ij Lund, Beckeskouff, Tomerup oc Herretzwad (1565). Khist. Saml. II. 310; hand stifftede fem herrekloster, Herritzwad, Esserum, Beckeskow, Tømmerup oc Aas kloster. Hvitf. II. 1.Herrekælder, no. kælder med drikkevarer til herskabets brug; i herræ kelleren xi tønner øøl (1486). D. Mag. 4. R. II. 3. Smlgn. spiskælder.Herrekælder, no.; – harkiellere (1554). Suhm* III. 304. Jf ovf. IV. 230 a2; FeilbO I. 595 a10.Herrelys, no. det bedste slags tællelys; skall hannem huer dag giiffuis thu telleliis, som kallis herreliis. Chr. IV. Breve (1636-40). 81. Smlgn. Hist. Tdskr. 4. R. V. 406 og anm. 1. sst.Herremad, fin mad. Moth.Herremag, no. herskabsværelse; som ko. mat. kunde lade drage thett store sall mett oc andre herremagh heer paa Collinghuss (1548). D. Mag. 4. R. II. 178.Herremand, no. adelsmand; principi aut militj uel hominj dominorum, qui vulgariter dicitur herræmæn (1254). Kbhvns. Dipl. I. 20, 43; thættæ ær the bæstæ salsæ, thær hærræmæn hauæ. Henr. Harpestr. 156; er hand en herremand, da slaes hand siden til ridder. Vedel, Saxo. 100 (= l. si ingenuus foret, satrapa crearetur. P. E. Müllers udg. 229); de kostbare fruepiger, som der var udi huset, meget bleve caresserede af en deel vore unge herremænd. Monrad og Æreboes Autobiograph. 33. – særlig en adelsmand i hoftjeneste; huo som forsømmer sin word eller wegt, er hand herremand eller werhafftig karll (1562). Rosenv., Gl. L. V. 39; skall her: aff Brunswich och hanss herremand aage nest epther printzen. Chr. IV. Breve. I. 36; 1 dugsuend hos herremendenes bord (1642). D. Mag. V. 208; Valdemar Christians herremand. Smith, Leon. Ulfeldt. II. LXXVI. Smlgn. jagtherremand ndf. Medens ordets første del ellers tidlig er tagen i sin sædv. bet. (se Helvad, Encolpod. 301; Osterssøn Weylle: herremænd), har allerede P. Syv (Cimbr. Spr. 100; jvfr. Pontopp., Gramm. Dan. 517) villet forklare ordet som hærmand (smlgn. isl. hermaƀr), og denne forklaring er hævdet af Gram (se Vid. Selsk. Skr. II. 263-308; jvfr. Allen, Håndb. 6 udg. 136; årb. f. nord. Oldkh. 1876. 64), hvorimod Ihre (Gloss. I. 859) fastholder, at ordets første del er det sædv. herre, og denne anskuelse er vistnok med rette tiltrådt af flere nyere, jvfr. Joh. Steenstrup, Valdem. Jordebog. 107. flgd.; årb. f. nord. Oldkh. 1875. 301; Tdskr. f. Filol. V. 218. anm. 1. Smlgn. isl. herramaƀr. Den lat. gengivelse: homo alicujus domini, homo domini (se ovf. og Lund: hirman), synes at vise, at ordets første del skal opfattes som et ejef., (jvfr. Grimm, Wb.: herrenmann og riddermandsmand ndf.), medens betydningen adelsmand snarere peger på, at ordets dele stå i samstillingsforhold, jvfr. bondemand, frelsermand o. lign. Smlgn. Molb., Gloss.: herremand. – hand har uden tvil en herremand til fader, siges om den, der lader ståe døren åben efter sig. Moth.Herremand, no. Jf HT7 II. 257 f.Herremode (-møde), no. = herredag; jak saghdhe ethers nadhe til at wele til første alminnelight herremood giffwe ethers nadhe, prelaterne oc Danmarks radh min rett tilkenne. Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 55; det herre mode, som nu staar i Kiøbenhaffn. Hvitf. VIII. 254; holt kong Magnus herremode til Varberg. sst. III. 462. – haffue derfaare besøgt mange herremøde. Hvitf. VI. 128. Herremåltid, no. et prægtigt måltid; holde h. ɔ: sidde længe til bords. Moth. Smlgn. t. herrenmahl.Herremåltid, no.; epulum, bancket, herremaaltid. MP 62. Herreport, no. port til en højtstående mands bolig; døden, som slaer saa snart paa de stercke, beskantzede herre porte, som paa de forfaldne, ringe hiurde hytter. M. Jensøn Medelfar, Ligpr. o. Chr. Friis. a 4.Herreport, no.; som mand plejer at sige, det er ont at staa for herre port. Hvasz l 5v; Raun 52 (ovf. s 440 a44).Herrepragt, no. stor pragt; hand vilde bedre met offuerflødighed oc herrepragt, huad som hand tilforn haffde brut met sin ringe oc wanseelige færd. Vedel, Saxo. 65; missilia, guld oc penge, som herrer oc førster lader vdkaste til almuen vdi triumph eller anden herrepract. M. Pors, De nomencl. 104; Moth.Herrepral, no. = herrepragt; gemacker ofver alt med guldet rødt forgylder, med iidel herre - pral det gandske verk ej fylder. Hexaem. 222. Smlgn. pral ndf. Herrepral, no.; see idel herre-pral, see idel konningære. Hex 178.Herreprang(e), no. = herrepral; i alt dit finger - verk er iidel herre-prange (rim på mange), er iidel viisdoms haf oc bundløs konster-kilde. Hexaem. 222. Smlgn. prang ndf.Herreprovst, no. en med et provsti forlenet andelsmand; V. Simonsen, Elvedgård. I. 94. anm. Smlgn. Wegener. 178. anm. 3) og regnskabsprovst ndf. Herrepære, no. et slags pære, pyra dominica. Moth. Smlgn. t. herrenbirne.Herrerim, no. heltedigt; hvilcken kaldis ellersheltedict eller herrerim. Hexaem. b 2; herrerim eller heroiske vers. P. Syv, Cimbr. Sprog. 131; versus heroici eller heltedict, herreriim. S. Povelsøn. 510.Herresal, no. en prægtig sal til brug for fornemme; kongen selff giorde maaltid paa sin herresal. Vedel, Saxo. 488; i kongelig pallats oc herresal med glæde, paa spegl-klar marmor gulf du lystig maat indtræde. Hexaem. 178; hvi skulde herresale ei for dig pyntet staae. Brorson, Psalmer (v. Holm. 2. udg.). 30.Herreseng, no. herskabsseng; ij stuore herre ssennge, som er wdskaarenn (1578). D. Saml. 2. R. VI. 186. Herresengklæder, no. herskabssengklæder; here sengklæder x (1554). Suhm, Ny Saml. III. 307.Herreskenk, no. = herregave; hand vilde icke, at nogen skulde kiøbe dyre met bøn det, som herreskencks naffn skulde bere. Vedel, Saxo. 33; congiarium, herreskenck til gemein mand. M. Pors, De nomencl. 104; din herreskenck, du udgifver, er hele byer. B. Tott. I. 30; congiarium, herre-skiænk. Nucleus latinit. 188. Se også u. herregave. Smlgn. t. herrenschencke og herrengeschenk samt skenk ndf.Herreskifte, no. omskiftelse af herre eller hersker; maange herreskiffte kwnne icke skee wden menighedtz store schade. Er. Roterod, En chr. furstes undervisn. 1v; redebone til buller oc trette, glade till herreskiffte. Tidemand, Jerusal. Forst. a 8; som det plæger att gaa, att herre skiffte forbedrer seg sielden. sst. a 5; for landzens synds skyld bliffue mange herreskifte. Ordsp. 28.2. Herreskjold, se hærskjold.Herreslot, no. herresæde; the brødhe klostheræ och herreslodthæ nedher. Tavsen. 46; sandhed foor til herre slot. Bruun, Viser. f. Reformat. 47; paa herreslotte oc gaarde. Pallad., Visisatsb. 126.30; som jeg haffuer monge seet oc hørt paa herreslot oc gaarde. Huberinus, Om Guds vrede. fort. a 5. Smlgn. t. herrenschlosz.Herreslot, no. – flt. ; KSB a 4v (ovf. IV. 337 b25). Herrespil, no. sørgespil; tragoedia, en prectig herre spil, som dog vendes oc endes klagligen. M. Pors, De nomencl. 185; tragoedia, prectig herrespil med en klagelig ende. Colding, Etymol. 1345.Herrespire, no. septer, herskerstav; hendis quiste bleffue saa stercke, at de vaare gode til herre spirer. Ez. 19.11 (1550; 1607: regientere spirer; Luther: herren scepter). Smlgn. spire ndf.Herrestade, no. en fyrstes ophold; hvor Morer-kongen før holt huus og herrestade. Don Pedro. 3.Herrestads, no. = herreprang; herrestads og pragt. Bording (se Molb. O.); Moth.Herrestads, no. (fsv härrastat); en keyserlig gesandt med herrestads og pragt til Hag er nys indtagen. AB II. 28; Wiel VI. 183 (ovf. V. 135 b17).Herr(e)stamme, no. en fornem, fyrstelig slægt; om denne kong Magnus blindis oc de andre norske kongers herrstamme findis videre beskeed i den fiortende bog. Vedel, Saxo. 282, 358; aff huilcken herrestamme fast alle de andre marsk Stigs anhengere haffue deris ophaff. Vedel, Hundrede Viser. II. nr. 36; naar kongernes historie er endt, fremsættes forskrevne kongers afkomst og herr-stamme. Vedel, Svend Tiuveskæg. fort. c 3, a 5; personernes navne ofte forandres og forvildes og herkomst og her-stamme gaar undertiden saa af hukommelse. sst. b 4; af de haard-skalled æg indlagt' i guld det røde uddricker herrestam ret viin oc miød hin søde. Hexaem. 213. Som det vil ses, er ordet almindeligt hos Vedel. På næstsidst anførte sted kunde både skrivemåden med enkelt r og sammenhængen lede til at antage, at ordets første del var: her (jvfr. t. herstammen), men det er vel rimeligst samme ord som på de andre anf. st.Herrestat(s), no. høj stand; løgen er hollen i herre stadz, de monne hende hedre oc ære. Bruun, Viser f. Reformat. 47 (rimordet brat (se anf. st,) synes at tyde på, at læsemåden: herre stadt (se anf. st. 83) er den rette. Er z en trykfejl for ; ?); equestris ordo, herrestat. Colding, Etymol. 363. Smlgn. stat ndf.Herrestat(s), no. 2) – flt.; den nederlandske rigsforsamling; herre-staterne haffue begiert att ville indlade sig i tractater (1651). DM3 IV. 131. – Nederlandene; de herren stater har befundet sig der med vell (1670?). DM4 IV. 279; – fred og venskab skulle være imellem kongen og herrer-staterne. Slange 466 (2 g.). Jf stat ndf.Herrestegers, no. herskabskøkken; stegerdrenghen i herræstegerset (1467). N. D. Mag. V. 204; det staar obet som et herrestegers. P. Syv. II. 1.Herrestift, no. erkebispedømme; til Colne som er it førsteligt herrestift. Hvitf. VIII. 5.Herrestræde, se hærstræde.Herrestævne, no. overdomstol (herredag); sagen vunden var ved rettens herre stevne. Don Pedro. 56.Herresæderlig, to. som et herresæde; hvor mange skiønne, anseelige, zirlige, store oc kostelige bygninger opsættis, som en part herre-sæderlig er. Wolf, Encomion. 155. Herretjeneste, no. tjeneste hos en mægtig mand; eedbundne tjenere, som vdi fordom tid gaffue sig vdi herre tieniste. Vedel, Saxo. 39 (= l. se regum clientelæ daturi. P. E. Müllers udg. 109).Herreven, no. en højtstående ven; vor naadige herris herre venner bliffuer icke trette. Hvitf. VIII. 246.Herrevild, no. = herrehyldest; herrevild og papiirsild blusser snart ud. P. Syv. I. 169. Smlgn. vild ndf.Herrevis, no., i (på) h. ɔ: som en fornem mand har det; hand holder oss alle i herre vise. P. Smed. d 2v; her er anrettet på herrevis. Moth.Herrevold, no. herskermagt; hans guddoms magt og ære og store herre - vold. Kingo, Psalmeb. 44. Smlgn. vold ndf.Herrevånden, to. vanskelig med at vælge sig en herre; penning er icke herrevaanden. Hegelund, A. B. C. af bib. Ordspr. 52. Smlgn. vånden ndf.Herreyndeste, no. = herrevild; herreyndeste er vel en vnderlig sag. Herm. Weigere. 113v.Herredom, no. 1) magt, herredømme; att nogen anden mand skall haffue herredom offuer Kiøbenhaffn. Rosenv., Gl. L. V. 141; the skickes til høy stadet eller herredom Brandt. 291.33; H. Suso. 119.4; herredommet oc herligheden aff den hellige kircke. Pallad., S. Ped. Skib. h 5v; den øffuerste h. sst. q 1v; embeder oc herredomme. sst. h 7; den taar sig aldrig stort herredom vente. Herm. Weigere. 62v; Psalmedigtn. I. 121 a; Vedel, Saxo. fort. 8; de vaare komme vnder hans regimente oc herredome. Hvitf. I. 197; regnum, herredom, regiment oc regering offuer nogen. Colding, Etymol. 1053; hvad for et herredomme en er under. B. Tott. I. 57; Bording. I. 165; kom nu du konning from, en fader med ald herredom. Kingo, Psalmeb. 25. 2) rige; wille wii thee theg wore herredom oc wort herskaff (1510). D. Mag. III. 172; du begjærer endnu mere herredom og land. Døded. 18; wil han meget mindre spare andre land oc herredome. Tidemand, Jerusal. Forst. b 7; rigerne oc herredommerne i den aldmæctige Guds hender at stande. Jersin, Om Mirakler. c 7v. Bet. 1) og 2) lade sig ikke altid adskille med sikkerhed. 3) som titel (til rigsråder); kiære herrer og venner, som eders herredom vel forfaret have (1536). N. D. Mag. II. 153. Smlgn. isl. herradómr. Herredom, no. 3); DM VI. 354 (ovf. IV. 955 b18).Herredømme, no. flt. ufor. 1) = herredom 1); haffuer til inted giort alle herredømme. 1 Kor. 15.24 (Chr. Pedersen, 1550, 1647; 1524: alle herredom); de Danske haffde i fordom tid tuende store oc mectige herredømme, det ene offuer landet, det andet offuer haffuet. Vedel, Saxo. 158. 2) = herredom 3) (også til biskopper); ville eders herredømmer værdes at viide, at vi finge hid nu eders herredømmes breff (1501). Geh. Ark. årsb. IV. 299; eders werdiige strenghed oc herredømme, myne kiere herschaff. Er. Roterod, En chr. furstes undervisn. fort. 4; kiere herre biscop, gunstige herre! betacke wy ethers herredømme for alld ære (1576). Khist. Saml. VI. 353. Herrelig, to. som sømmer sig en fornem mand; lever han allermest fornøjet, om ikke i herrelig færd. Nyerup, Viser f. 16–18 årh. I. 246; Moth. Smlgn. isl. herraligr.Herrisk, to. som en herre, bydende; hvo som er ræt herrisk, verckelig oc narrisk. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. III. 100; herrisk som en helt, der mand og hest nedkaster (1685). D. Saml. 2 R. VI. 230. Smlgn. Sch. u. L.: hersch; Grimm, Wb.: herrisch. Herskab, no. 1) = herredom 1); gifuer Gudh thenne koning søn, tha scal en til koning weliæs, the andre brøthræ worthe met annet herscap belente oc bethenkte j riken (1397). Geh. Ark. årsb. II. 28; hærskaff oc fryct er hoss hannem. Job. 25.2 (1607, 1647; 1550: herredømmet). 2) = herredom 2); tet trediæ herskap, teth vor Egipten. Mandev. Rejse. 21.6. Se også u. herredom 2). Mulig skal ordet på det første u. 1) opførte sted opfattes således. 3) herskab, herre; kam han till keyseren oc stædis pa guluetth, ti han sog so mange herskab ther. Romant. Digtn. III. 52.17 = Chr. Pedersen. V. 36.14; I. 349; ere fremmede herskabe, hvilke til samme kongerige ingen ret hafve havt, formedelst saadant oprør indførte udi dette kongerige. N. D. Mag. III. 4; wii haffwe opsatt oss emodt øffrigheden, wore egne herskabe oc menige adellen (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 160; (1554). Rosenv. Gl. D. II. 142; sinn herschap (1579). sst. III. 320 (fk. er vist kun jydskhed); vil ieg her noget videre tale om førstendømme oc herskabe, huorledis de vdi Tydskland effter tiden ere indskickede. Hvitf. II. 19; skall samme fred nu strax gaa paa oc holdis imellem de tuende herskaff. sst. IV. 358. Se også u. herredømme 3). Smlgn. Sch. u. L.: herschop.Herskabsdele, no. retsforfølgning af godsejeren el. på hans vegne; huo som steffner eller deler sin gilldtbroder thill tinge ... wndertagitt herskabs dele och kircke gilldt. Bendz, Rønninge og Rolfsted. 107. Smlgn. dele 3) ovf.Herskabsfoged, no. en af den kgl. lensmand indsat bestillingsmand; Kinch, Ribe. 624. Efter anf. st. = kongens foged.Herrebidsel, no. herrens (rytterens) bidsel; ved herre-bidtzel tam kund sig i tøyel lempe. Raun 59. Herrebrød, no. (fsv härrabrödh) hvedebrød; Steph I. 135 (u. panis siligineus).Herrebud, no. bud fra ens herre (fyrste); KC* c 1v (ovf. V. 434 b44); hand hafde faat et herre-bud. Wiel II. 104; III. 159 (ovf. V. 382 b3); det store herre-bud, Petrus omtaler. Fab 163.Herrebænk, no. (t herrenbank) fornemt sæde; naar en studenter skues maa sat op paa herre-benke. Wiel VI. 196.Herrebødig, to. bydende (som herre); hans absolute herrebødige myndighed. Fab 114.Herredør, no. døren til en højtstillet mand (fyrste); see den paa herre-dør og porte banker. Raun 52; PSO I. 192 (ovf. IV. 431 b26).Herrefader, no. ærbødigt udtryk om kongens fader; ieg tilforne haffuer giffuit hans naades herrefader fore (1559). DM3 III. 302.Herregunst, no. (sv herregunst) yndest hos højtstående; KS 167; PSO II. 110 (ovf. IV. 760 a54, 19 a24); SortS 33 (ovf. III. 557 a46).Herregård, no. (fsv härragardher) i nuv. bet.; ComD § 680; KSB b 3v (ovf. I. 796 a8, 157 b3); er det en herre-gaard at eye? den vil jeg gærne og ey hyrevaaning leye. SortS 88; – it herregaard (1638). DS2 IV. 48, jf ovf. V. 392 b54; – hand herre - gaarder har vist tvende gange fem (1703). Da VIII. 47, jf ovf. II. 107 a9.Herrehest, no.? Dmdo 39 (ovf. IV. 440 b53). Bet.: stor (prægtig) hest synes ej passende; mon ikke = hørreh. (ovf. II. 266 a38)?Herrehjem, no. prægtigt hjem; mangt et herre-hiem ved mester-hænder bygged. DP 35.Herrehob, no. skare højtstående mænd; RFII 296 (ovf. IV. 590 a19).Herrehoveddjøne, no. hoveddyne til herskabsbrug; herrehoffuittdiønner (1578). RyO 407.Herrehånd, no. styrende hånd; der ingen herrehaand i løbet hannem (ɔ: hesten) minder. SortS 65.Herrekøkken, no. herskabskøkken; offte skal mand hos en bonde smage en bedre søbekaal end undertiden vdi et herre køcken. Holst V. 136; har herre-køkken for en mund-fuld brøød past op. LTh 356, 328.Herrelagen, no. herskabslagen; smaa herrelagen (1578). RyO 407.Herreland, no. land styret af en fyrste; fløy om i herre lande. Heg 172.Herrelåge, no. låge (dør) til højtstående; hun staar oc gerne inden herre loge. Heg 153. Herremagt, no. fyrstemagt, overlegen magt; bliffuer da icke all den danske herre mact vdslyct? VdS 363; DV IV. 286 (ovf. III. 209 b45); ald Satans herre-magt. KPs 269.Herrenavn, no. (fsv härranamn) titelen: her; thu skalt eth hærræ naffn bæræ. Dyrerim 49 (som gejstlig). Jf HelvF k 4 - 4v.Herrenåde, no. (t herrengnade) yndest hos højtstående; SortS 33 (ovf. V. 323 a11).Herrenæse, no. – i h. ɔ: for herrer; straffede hannem, at hand traadde saa dristelige op i herre næse. VdS 126. – komme ih. ɔ: blive yndet af højtstående; du haffde aldrig kommit saa i herre næse. SkR ll 2; du ikke kand i herrenæse komme som en barbarisk tossemand. Wiel VI. 151.Herreret, no. lækker mad; de herre-retter skønne mig ferris om oc om. Hex 203. Jf ret 8) (III. 586 b13).Herreritual, no. regel for højtståendes færd; Falster 73 (ovf. III. 606 a3).Herreside, no. afdeling ved et hof; (1642). DM V. 209 (ovf. III. 593 b13).Herreskare, no. skare adelige; herreskaren glad fra sejer-banen gik. LTh 2.Herreskib, no. prægtigt skib; ieg seer saa mangen herre-skib. DgF II. 261 b.Herreskik, no. orden (vedtægt) blandt herrer (riddere); Etym 363 (= equestris disciplina).Herreskrædder, no. skrædder for en stormand; skall ingen herre skredder brugge skredder embedit vden for hans rette herre (1600). KD II. 504, jf sst. 563-4.Herresmule, no. smule fra herrens bord; for hunde kand dog herre-smuler vanke. KS 136. Jf ovf. IV. 9 a42.Herrestand, no. (sv herrestånd) stand, adelstand; hand skal anderledes tolke det ud, hvad herrestanden er. GFK 59; J Friis, Skr 90 (ovf. IV. 31 a21).Herrestandsperson, no. (t herrenstandesperson) person hørende til herrestand; Fdg 25/5 1671 § 23 (ovf. V. 363 b33); du est ikke værd at tjene herrestandspersoner. GFK 26; een hver herre-stands person, adelsmand. Fdg 11/12 1685, 23/11 1699. Herrestue, no. (t herrenstube) prægtig stue; i hvilken herre-stue hans høyvelsigned hud blev badet først. Wiel X. 434.Her(re)sæde, no. (sv herresäte) i nuv. bet.; haffuer sagd den affuelsgaard eller hersede att were lycksalige (1601). NkS 351d (4°) v 3; – (1660). Rieg 93 (ovf. III. 487 b36); (1668). KD V. 768; Wiel II. 113 (ovf. V. 271 b11, 263 a42); – Kiergaard, en fornemme herresæde (1638). DS2 IV. 109. Jf ovf. IV. 262 b16 f.Herretjener, no. = stadstjenere; de skulde ikke kaldes bysvende eller stadstjenere, men herretjenere (1668). KD V. 776, jf herrernes t. sst. 7522.Herretræde, no. strid med mægtige; est du udi herre træde, eller er dig gaaet noget til mod? VdT 172. Jf træde.Herretræl, no. træl hos en stor herre; saadanne gamle hoffslæbere oc herre trælle. SkP 583.Herrevis, bio. som en stor herre, prægtigt; herre - viis sig staffere. LyschG* 117.Herreværk, no. (t herrenwerk) stort værk (som af en mægtig herre); hinis magt, mood, herreverk og vold. KC* c 1.Herreøl, no. (fsv härraöl) herskabsøl; cerevisia primaria, herre - øl, got øl. Steph I. 142 a.Herr(er)inde, se fri-, medh.Herskap, no. (fsv härskap) 3); – Br 5718 (ovf. III. 222 a40); – sendebudene at raadføre sig met deris herskaffter. Cold ppp 1, hhhh 2 (ovf. IV. 825 b52). Jf t herrschaft.Herskabsbud, no. påbud af de styrende; (1561). KhS IV. 471 (ovf. u. fred(s)bøn). Vis mere +