HigeHige, go. snappe (efter vejret); vilde diur staa paa høyene oc hige effter vær. Jer. 14.6 (1550; 1607: de toge lufft); it høffuiskt menniske lader sig nøye met en ringe ting, der faare taar hand icke saa hige i sin seng. Jes. Sir. 31.22 (1550; 1607: puster; Luther: keichen). Smlgn. Rietz: hikja; Sch. u. L.: hichen og hibe ovf.Higen, to. begærlig. Moth. Smlgn. Rietz: higen; Molb. Diall. og hægen ndf. Jvfr. den nuv. brug af hige, der også findes i æ. Dsk.: dem, der stedse hiiger oc tørster efter guld. Hexaem. 204.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag