HornHorn, no. 1) i nuv. bet.; cornua, horne. Steph., Nomencl. I. 112 a; cornutus, som har horne. Nucleus latinit. 199. – Ordet forekommer i flere udtryk for at betegne kvæg; han kan wæll frii siit quig emod forscrefne by, som haue horn emod horn. S. R. D. IV. 349; som er til fellig och fri sommergang af samme begge byer emod hver, andre, kløf emod kløf och horn emod horn (1595). Secher, Rettertings D. 104; forne gresgang vedt Kiøge haffuer udaff arrildtztid horn emodt horn fuldt Kiøgebye (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 197, 198. – under hov og h. ɔ: under kvægfod, til græsning for kvæg; samme forthe att ligge under hou och horn (1573). Rosenv., Gl. D. III. 210; thraad ned vnner houe oc horn wor ollie, vinn oc deillig korn. Ranch. 239. Smlgn. Schlyter: horn 1). – brændt h. ansås for et middel til at fordrive onde ånder; fy, fy er der horn i den ild (udbrud af Asmodæus). D. Saml. 2 R. III. 268; enddog han brænder horn paa ild, dog er jeg en engel gjæv og gild. sst. III. 270; ieg haffuer verit met, huor mand brende horn. Ranch. 85. Rygning i nævnte hensigt omtales oftere, se D. Mag. II. 105; Ped. Pårs. B. 1, S. 4; Barselstuen. A. 3, S. 2; Hexeri o. bl. Alarm. A. 1, S. 4; D. Saml. 2 R. III. 272 anm. 1). Brändt horn findes i flere sv. talemåder, se Dalin, Ordb. 2) fløj, fremspringende del; hand haffde spidsede sin hær i lige horner. Vedel, Saxo. 168 (= corniculata acies. P. E. Müllers udg. 390).Horn, no. (isl horn) 1); Hex 227 (ovf. III. 209 a32; rimord: torne). – flt. ; thi horn. Dan 77 (1550, 1647); PG 180; – der til horner flere. VdP 102v. – DS2 III. 268, 270 = TK 60, 65. – have h. i siden på (sv hafva horn i sidan till) ɔ: have uvilje mod, gøre skade; den leedige Sathan haffuer offte forsøgt at hafue hornet i siden paa mig. HelvP 1634 a 4v; have, naar hand vil, paa dem i siden horn. AB II. 122; NL 1071 (= obliqvum esse adversus aliqvem). – h. som tegn på at være hanrej; nu felder hiorten takker, som hanrey felder horn. GH 166; PSO II. 125 (ovf. II. 174 a43, jf ovf. IV. 30 a1-2); DP 58. Jf F og T. 2) – månens spidser; du det oc seer i maanens leg, nu hoornet actis krumt, strax runde-fuldt i øje. Hex 146; naar maanen sambler ild, om hun i luft udviser dunkel horn. Raun 21 (= l obscuro cornu. I. v 428). Jf ndf. sp b3. 3) h. at blæse (tude) i; RD I. 271 (ovf. III. 754 b51); PlV 10635; GH 173 (ovf. II. 3 a33, 269 a47). 4) drikkehorn; Rkr h 2v (ovf. I. 490 a2). 5) rude af h.; for hver hoorn derudi (ɔ: i løgten) fattes eller er i stykker (1689). KD III. 273. Jf ndf. l39. – Jf alter-, blik-, bole- (V. 120 b38), buffel-, buge-, bukke-, burhs-, djurs-, dægge-, en-, enhjørnings-, gede-, greb-, guld-, hjorde-, hjorte-, hjærne-, jæger-, kig-, kink-, klap-, krigs-, krud-, krum-, lam-, ljuse-, mage- (III. 9 b2), oxe-, pulver-, rins-, salve-, sand-, sko-, slukke-, spring-, sæbe-, sølvbæger-, sølv-, t(j)ude-, tjure-, vesene-, vrinkelh.Hornbar, to. uskot (om heste). Moth. Smlgn. hovbar ndf.Hornbind, no. et bogbind med ophøjede striber på ryggen. Moth. Både i Sv. og Tysk findes hornband, men bruges der om et pergamentsbind, se Dalin, Ordb. og Grimm, Wb. Horn(e)fæ, no. hornkvæg; fanden er icke at slaa som hornefæ. S. Ped. Døtre. 6; mand jo nok af bøffeler og saadant horne-fee, som skuler under hat, kand allevegne see. Bording. II. 119. Smlgn. Schlyter: hornfæ og fæ 1) ovf. Horngeb (-gibe), no. hornfisk; belone, hornfisk, horngib. M. Pors, De nomencl. 247 (i reg. sst.: horngibe); hornfisk, horngybe. Colding, Dict. Herlov.; Steph., Nomencl. I. 122; horngeb. Moth. Smlgn. geb ovf. og Krøyer, Dmrks. Fiske. III. 257.Hornkast, no. et kast med en bold. Moth.Hornkvær, to. fuldkommen tavs. Moth. Smlgn. kvær ndf. og t. horndumm.Hornske, no.; få (give) h. ɔ: få (give) et afslag (på et frieri); ferre repulsam, faa ney, faa en lang næse, en hornskee. Colding, Etymol. 904; Nucleus latinit. 1209; huer ærlig suend du har forackt end ocsaa mig en hornskee rackt. J. P. J. Roskilde, Virgilii Hyrdevers. f 4v; beylede til hende, men hun slog op med hannem oc gaff hannem en bundløs kurff, som hand slap igiennem oc en hornskee udi hans hat. Wolff, Diarium. II. 176–77; jomfru Ingefred haanligen affviser her Laffve, som haffde opsat liff oc gods derpaa, at hand vilde daarit hende oc maatte ride aff gaarde mett en ho[r]nskee udi hatten for en strutzfæder. Vedel, Tragica 87; at give en en hornskee ɔ: sige frieren nej el. give til med hornskeen, som hoppen ved stodhesten, naar hun ej vil have ham. P. Syv. II. 199. Smlgn. Molb. Diall.Hornstingere, no. et dyr, der stanger; om oxen wordær hornstingere. Gl. D. Bib. 2. Msb. 21.29 (Vulgata: cornupeta). Smlgn. stinge ndf.Hornusle, no. gedehams. Moth. Smlgn. æ. t. hornusz, hurnüssel, se Grimm, Wb. IV. 2. 1827-28; Diefenbach, Gloss.: crabro.Hornværk, no. 1) et slags udenværk; munitiones cornutæ, hornverk. Steph., Nomencl. I. 222; at begive sig til Kronborg og forfærdige 2 hornværker (1658). D. Saml. V. 195. Smlgn. sv. hornverk; t. hornwerk. 2) indlagt arbejde. Moth. Horne, go. sætte horn på. Moth. – lf. blive hård. sst.Hornblæser, no. (sv hornblåsare) i nuv. bet.; Etym 251 (= cornicularius).Hornbue, no. (isl hornbogi) bue gjort af (belagt med) h.; hørde mand de pile vdaff hornbuer knidske igiennem huer andre. HelvC x 3v-x 4.Hornfisk, no. (fsv hornfisker) i nuv. bet. (belone rostrata); Br 28415 (ovf. III. 573 b29); Smst 355 (= l triton); kaldis riper og hornfisk-riper, fordi de æde hornfisk. DSt 1909 63; se ovf. II. 268 a4-6. Ligesom ved isl hornfiskr (jf Fritzner2; årb 1908 312) er arten ej altid sikker, jf Smst 62; Krøyer III. 257.Hornefuld, to. fuld af nåle; Hex 119 (ovf. I. 808 b4).Hornløgte, no. (sv hornlykta) løgte med hornruder; hun hafuer seet det i sin mørcke hornlycte. Imm a 8v; (1646). Progr Herlufsh 1880 54 (ovf. II. 51 b16). Hornmusketsflaske, no., se ovf. III. 157 a11.Hornmægtig, to. havende store horn; KSK ttbl (ovf. IV. 404 b25).Hornslire, no. hornskede; 1 horn slyre eller kniffskeede. Fdg 30/5 1695. Jf slide.Hornugle, no. (sv hornuggla) i nuv. bet. (olus vulgaris); Etym 92 (u. asio); hornugler oc katugler. ClN 123.Hornevæbnet, to. væbnet med horn; SortS 73 (ovf. V. 261 a39); – hos horne-væbnet tyr. Wadskiær, Dispute imellem Jupiter og Juno a 3.Hornet, tm. havende horn; HK a 4 (ovf. u. agter 1)); ComD § 223; KC* a 1v (ovf. II. 576 b8, 102 b51). – havende spidser; hvor taus den horned maane løber. DV IX. 665. Jf ovf. s 468 b53. – havende hornruder; som aff liuset skin i blanke-horned lycte. Bornemann, Ligpr o C Schøller 351. Jf ovf. sp a39. Jf fire-, flag-, flan-, flen-, hæng- (II. 160 b38), krimmel-, krum-, lud-, pind-, u-, vrinkelh.H(j)ørning, se en-, mulh. Vis mere +