HuldHuld, no. 1) gunst, nåde; thack haffue minn kiere øffrighed for dieris ære, hulde oc fred. Ranch. 179; tjen længe og uden sold, saa faar du gunst og huld. P. Syv. I. 170; den gud velyndte iomfru - siæl ved Gabriel Guds huld og helsen nyder. Kingo, Psalmeb. 550. 2) troskab; haffue wi opsagt hannom huld oc troskaff. Hvitf. IX. v 2; med huld oc egen omgengelsedennem betiene. B. Tott. I. 146. Skønt ordstammen er nord., er denne ordform vist nærmest optagen efter t. huld(e). Smlgn. herrehuld ovf.Huldfast, to. trofast; vil i mine huldfaste venner vere. Ranch. 47; Abisag som en hulfast ven giør knæfald oc bøn til kong Dauid paa Adoniæ hendis hemmelige kæris vegne. sst. 121.Huldelig, bio. trofast; wij wille thet hwldeliig och troliigenn forskulde (1526). N. D. Mag. V. 215; staa hannem huldeljgen bj. P. Resen. 222.Huldhed, no. yndest, trofasthed; met all ydmyg tacksygelse for thend naade oc hulhed, etthers kongl. maytt. haffuer tiill etthers naadis arme tyener (1564). D. Mag. III. 189; ieg regner huldhed offuer all slegt och biurd och offuer alle penge (1602). sst. III. 31; befant hand oc liden huldhed inden sit eget rigis grentzer. Lyschand. 107; haffde icke stort ynde eller huldhed. sst. 368; hvad broderlig huldhed oc venskab der hafde været imellem konning Christian den tredie oc konning Hendrich den anden. P. Resen. 60-61.Hyld(e), no. 1) = huld 1); forbywthe wi harthelige under wor naadhe oc hylle (1399). Molb. o. Peters. 84; thil forn var ieg y hylde oc hellde. Ranch. 227; Grundtv., Folkev. III. 594 a; for sandheds skyld beviiss dem hyld, ophøye dem met ære. Arrebo. II. 80; Psalmedigtn. I. 463 b; vilt du hans hyld dig love, da aldting maa i vove. Kingo, Psalmeb. 50; uskyld har hyld. P. Syv. I. 134. Smlgn. isl. hylli.Hylde, no. (isl hilla) i nuv. bet.; foruli, hylder til bøgger. Etym 466, 252 (u. coronæ); de (ɔ: musene) sprang om paa hylde oc hæck. SkR b 2; ComD § 796 (ovf. I.* 23 b16). Jf kræmmerh. ndf.Hylde, no. 1); lade sig nøye med hylde oc fylde oc end med ringere end greshopper oc wilt honnig. TVd 34. 3); den Islænder ligger i fielster og høll. LyschG* 12; huilcke saa lenge haffue liggit indeknyt vdi hyl oc dyl. SkR ggg 4v; – hand skulle hafve til sig annammit af det lybske vrags gods och der paa borit hyl och dyl. SR I. 392. Jf nath. Hylde, no. Jf herre-, uh.Hyldesløs, to. uden venskab; Gud naade den iomfru, som hyldisløes leffue skal. Grundtv., Folkev. IV. 191 b.Hylde, go. 1) gøre velsindet, få til at hylde sig; tog der skatten op oc hyllede almuen til sig oc loffuede dem megit godt, at hand ville vere dem alle god. Chr. Pedersen. V. 400.1-3; 399.38; 404.34; her Oluff Galle haffwer hylleth almwghen tiill segh oc wiill lade segh hylle poo Suerigis riigis wegne. Allen, Aktstk. 77; om Erich Pychessøn scriffues klarligen, at hand er vorden wsamdrectig met Carl Knudssøn oc hyllede Dale Karlene til sig. Vedel, Hundrede Viser. III. nr. 18; drog hand til Vpsal oc begynte at hylde sig landet til. Hvitf. V. 218; IV. 521. 2) vise nåde, indvie; den almectige Gud, som hylder sine saluede met den hellig aand. Ranch. 16; der hand nu hylder fler' øffuerighed aff sin forraad oc store godhed. sst. 28; vi vaar henved vor tyffuende aar, der wi (ɔ: David) aff Samuel hylleth vaar. sst. 34; Moth. 3) i nuv. bet.; hwlde the meg ffor en forman och koning at bliffue i theres land. Rimkr. b 6. – wi haue vtwold ok hulleth henne tel woer fruwe (1387). Molb. o. Peters. 12; bleff han hullet der til keysere. Tidemand, Jerusal. Forst. b 1. – nm. hylle, se ovf. u. bet. 1). Bøjn. er mulig påvirket af hylje (hylle), se ndf. Smlgn. isl. hylla.Hylde, go. 4) h. fra ɔ: bringe til frafald; kong Kristierns folk giff megh skyl, at jeck hauer thalledh oc hylledh lannedh fra kung K. (1523, Fr Jessen). Jf af-, tilh.Hyldelsebrev, no. hyldingsbrev; endog ieg hafde theris hyldelsse breff. Rimkr. 1533. p 6v.Hyldest, no. = huld 1); ther medt fordætinget haffuer wdi Gud faders hyllist, gunst och naade alle thennom, som tror. P. Eliesen. 84; Chr. Pedersen. V. 413.25; Gwdz hyldest eller gonst, aff hwilcken gonst han tilbøges wed Christum til ath wdgiffue then helligaandh wdj oss. En mærk. Disput. 79v; straffer ieg den oc den, hues hyllist oc venskaff ieg icke kand miste. N. Hemmingsen, Om Ecteskab. 398; Vedel, Saxo. 15, 232; Psalmedigtn. I. 136 a; giffue hannem sit hylleste oc venskaff. Hvitf. III. 312; I. 97; du skal forhverfve dig yndest (hyldest). Comenius, Opladne Dør. § 901. Smlgn. isl. hollosta.Hyldest, no.; se ovf. IV. 652 b24.Hyldestløs, to. = hyldesløs; jeg fattig, enlig, hyldestløse iomfrue. Hvas, Personer af Navnet Hvas. II. 178.Hyldskab, no. troskab, huldskab; wij paa then tid haffde ingenledis opscreffuet hanwm hyldsckaff. P. Eliesen. 120; nøddis wij ath optage hyldsckaff bode med breff oc swerd. sst. 121.Hylderum, no. rum på en hylde; Etym 809 (u. nidus); NL 1022.Hylster, se hulster. Vis mere +