HundHund, no. 1) i nuv. bet. hank. (∾ isl. hundr); iegh wrdher eij, hwad hwnden gør, bijdher han meg eij. P. Lolle. nr. 893, 636; hunden eder i(n)gen thet, som hand haffuer spijet. 2 Pet. 2.22 (1524, Chr. Pedersen. 1550); P. Smed. c 2; Grundtv., Folkev. III. 679 b; blev Enar Tambeskelver kong Olufs hund var og sagde til hannem. Vedel, Svend Tiuvesk. 158; denne hund huercken frycter eller rædis nogen for den stund, hand saaledes er indelucket. H. H. Skonning, Kattenes Retterg. ooo 1; hunden ... om du narrer hannem. Comenius, Opladne Dør. § 186-87. Smlgn. lænkehund. – lade h. hinke ɔ: øve svig; da de nu komme der, haffde Søffren gierne verrit paa slaattit oc, maaskee, haffde ladit hunden hincke, om hand haffde kommit der op. Hvitf. VIII. 101. Smlgn. Sch. u. L. II. 334 b.35-48; Grimm, Wb.: hund. I. 9). – holde h. ɔ: spille hanrej. Moth. Smlgn. Grimm, Wb. hund II. 5). 2) en lille slæde. Moth. Smlgn. Dalin, Ordb.: hund 3); Grimm, Wb.: hund II. 2 a). 3) dørskodde. Moth. Smlgn. Schmid, Schwäb. Wb.: hund 3)?Hund, no.; – som h. og katte ɔ: i ufred; de lefve som hunde oc katte. Pros 236. Jf GrimmW: hund I. 8). – som våd h. ɔ: stærkt (om at skamme sig); skamme sig til med som hine vaade hunde. RsH n 6; hand drev af som en vaad hund. PSO II. 30. Jf GrimmW: hund I. 2 slutn. – udløb fran sit regenskab slog sig udt for hundenn oc spranck paa sine hest (1567). Rsv III. 49. Mulig i bogstavelig bet., men vel snarere en talemåde. Jf ovf. III. 878 b17. – Mads h., se Mads (også ndf.). Jf bind-, blod-, bo-, bonde-, fotsen-, fruer-, fæ-, garver-, grav-, gård-, hav-, hedning-, helved-, hisse-, hjorde-, hof-, hval-, hykler-, jagt-, kobbel-, lang-, lede- (II. 767 a10), lust-, mjø-, mule-, næbbe-, patris-, pot-, s(j)æle-, sjø-, skindtig-, skjude-, skøde-, små-, stald-, storm-, støver-, suder-, svin-, t(j)ude-, vind-, ølh.Hundeblomst, no. plantenavn, cynoglossus. Moth. – hundetunge. H. Smid, Lægeb. VI. 30; S. Paulli, Flora Dan. 218 A; Steph., Nomencl. I. 157. Hundebællend, no. gøning; latratus, hundebellend. M. Pors, De nomencl. 207. Smlgn. bjælde ovf. I. 210 og till. 35.Hundebær, no. plantenavn, 1) bryonia alba, hunde-bær, galle-bær. Kylling, Viridarium. 16; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. (t. overs.). 102. 2) solanum scandens, hundebær, beesksøde. Kylling, Viridarium. 153; Buchwald, Specimen medico-practicobot. (t. overs.) 38. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 42, 228.Hundedild, no. plantenavn; cotula alba foetida, gaase - dild, balderss - braa, hunde-dild. S. Paulli, Flora Dan. 212 A; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 20; Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 332.Hundsdræk, no. hundeskarn; σκύβα- λον, hunds dreck. M. Pors, De nomencl. 240; mand giør i plaster aff menniske dreck oc hunde dreck. N. M. Aalborg, Lægeb. 300. Smlgn. dræk ovf.Hundefisk, no. fiskenavn; squatina, hundfisk, hundstag. Turson, Vocab. 163. Vistnok squalus squatina. Moth forklarer ordet ved canis marinus, der vistnok er en hajart, blandt hvis æ. navne er canis carcharias, se Krøyer, Dmrks. Fiske. III. 915; Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 1357, 1354. Smlgn. Sch. u. L. VI: huntvisk; Grimm, Wb.: hundsfisch og hvalhund ndf.Hundefisk, no.; SmdL 304 (ovf. II. 330 b54).Hundeflue, no. et slags flue; cynomia, hundeflue, som suer blodet aff queg. H. Smith, Lib. voc. lat. 314v; ricinus, hunde - luus eller hunde-flue. Steph., Nomencl. I. 128. Smlgn. t. hundsfliege.Hundsfot, no. et skældsord; han ikke kaldte Tøger Christensen en hundsfott, men sagde, at han var en hjemfødning. Wulff, Jens Bang. 44; udskældte ham for en skabhals, en hundsvot, et bæst (1654). D. Saml. 2. R. II. 60; havde udskjeldt ham for fuscher, hundzfott, flegell och schelmer (1663). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 290; hundsfotter. sst. II. 267; du hundsfot og næsviset perkaudi (1676). Stolpe, Dagspressen. II. 78. Smlgn. Grimm, Wb. IV. 1. 1062; 2. 1934-5; Rydqvist. IV. 224, 549; fotsenhund ovf. og det enstydige hundekunte ndf.Hundegræs, no. plantenavn; gramen caninum, hunde-græss. Kylling, Viridarium. 58; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 8; Nemnich, Polyglot.-Lex.: triticum repens.Hundehale, no.; rejse h. ɔ: gøre larm. Moth.Hundehale, no.; man gøer eij godh dricke horn aff hwnde halæ. PL** I. nr 206 (jf ovf. IV. 402 b26).Hundehoved, no. plantenavn, antirrhinum. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 23; Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 362. Moth har tillige ordet som navn for eryngium campestre, men det er vist en forvexling med hundredehoved, se ndf.Hundehoved, no. (fsv hundahovudh) – i eg. bet.; skal have født børn med hundehoveder. PSV* 687.Hundehvidløg, no. plantenavn, hyacinthus spurius tertius. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 13? Hundehår, no.; hugge h. ɔ: komme olje i ilden (sætte i endnu stærkere bevægelse). Moth. Smlgn. Sch. u. L.: hundehar.Hundehår, no.; hunde-saar læges med hunde - haar. PSO I. 344. Jf Wander, D Sprichw-lex: hundehaar 1).Hundekarve, no. skarntyde. Moth. Måske kun norsk, jvfr. Aasen u. hundsløkja og karvi sst. samt karbe ndf.Hundekex (-kejs), no. = hundekarve; hundekex, cicuta. H. Smid, Lægeb. VI. 62v; M. Pors, De nomencl. 277; hundekex, skarntyde. Colding, Etymol. 213; Steph., Nomencl. I. 156; S. Paulli, 204 A; Kylling, Viridarium. 28; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. (t. overs.). 156 (hundekep, her er en trykfejl, jvfr. s. 527). – kunde kænd' aniis fra hunde kex oc fra en aal en slange. Hexaem. 256; muncke, hunde-keys (skarntyde) ere forgiftige. Comenius, Opladne Dør. § 137. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 21, 62. Hunde- kissebær, no. plantenavn, xylosteum. Moth. Uden tvivl = lonicera xylosteum. Som t. navn for planten findes hundskirsche i Nemnich, Polyglot-Lex. III. 265 (jvfr. Frisch, D. Wb. I. 476 a) d. v. s. i reg., men ej u. lon. xylost., sst. II. 443. Smlgn. kissebær ndf.Hundekunte, no. = hundsfot. Moth. Eg. cunnus canis, smlgn. V. S. O.: kunte; Molb. Diall.: kunte; Aasen: kunt; Rietz: kunnta.Hundekunte, no.; haver kaldet de hæderlige mænd »docter hundekunte« (1604). DM4 IV. 112.Hundekål, no. plantenavn, 1) mercurialis silvestris. Moth. Smlgn. t. hundskohl, l. brassica canina, se Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 557- 58. 2) periploca. Moth. Vistnok = apocynum, se Bauhin, Pinax. 303; Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 333, II. 912. Hundekærve, no. = hundebær 1); hundekerffue, bryonia vitis alba. Colding, Dict. Herlov. Hundeløg, no. plantenavn, allium silvestre tenuifolium. Moth. Der menes vistnok skovløg (allium scorodoprasum), der i Skåne kaldes hundalök, se Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 13.Hundemang, no. klid til hunde. Moth. Smlgn. mang ndf.Hundemang, no.; – lood sig nøje som graadig sluge-vom med hundemæng og mad. LTh 356.Hundemåned, no. desember? i slagte maaned hand bispend soer, i hunde maaned til bage hand foer. D. Mag. 3. R. III. 160. I Tysk findes navnet wolfsmonat.Hundemåned, no.; efter Weinhold, Deutsche Monatsnamen 46: juli; efter Germania XVI. 89, 90: avgust. Hundemjælk, no. hundemælk; tac gedæ horn oc ful mæth hundæ mielc. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 34.8. Smlgn. m(j)ælk ndf. – han har drukket hundemælk ɔ: kan lugte godt. Moth. Smlgn. nt. he hett hunnensnuten eten, se Schütze, Holst. Idiot. II. 172.Hundenosse, no. 1) en hunds testikler; disse tuende denne vrtis rødder, som gandske meget ligne hundenosser. S. Paulli, Flora Dan. 97 D. Smlgn. nosse ndf. 2) plantenavn; cynosorchides eller hunde-nosser. S. Paulli, Flora Dan. 97 B; Kylling, Viridarium. 112. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 157.Hundepenning, no. en afgift; swdær giwæ oc swa for thæn giald, thæn man kallæ hwndæ penningæ. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 163. Rosenvinge har (Gl. L. V. 643) formodet, at der skulde læses hudpenning. Formodningen kunde synes rimelig, men i Tysk findes lign. navne for afgifter, se Sch. u. L.: hundegelt; Grimm, Wb.: hundegeld. Hundepersille, no. plantenavn. vild persille. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 6; Nemnich, Polyglot-Lex. I. 98.Hundepit, no. 1) penis canis. Moth. Smlgn. Rietz: pitt; V. S. O.: pit. 2) plantenavn, capsicum. Moth. Vistnok en art solanum, jvfr. Bauhin, Pinax. 167.Hunderid, no. den tilstand, i hvilken hunden føler parringsdrift; catulitio, hunderid. Colding, Etymol. 184; Nucl. latinit. 117. Smlgn. rid ndf. Hunderose, no. plantenavn; rosa sylvestris sive canina, vilde roser, hyfven torn, hunderoser. Kylling, Viridarium. 142. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 203.Hunderædsel, no. plantenavn, seseli æthiopicum. Moth. Hundestag(ge), no. 1) insektnavn; alle huss ij Egipten skulle fyldes fulde aff hondestag. 2. Msb. 8.21 (Tavsen); han lod komme swaar hwndestag wdi Pharaos eget hwss. sst. 8.24 (Tavsen; 1550: orme; 1607: wting). På Djursland kaldes små oldenborrer fårestager. 2) fiskenavn, a) se ovf. u. hundefisk – b) hundestejle; aculeatus minor, hundstagge, tobiis. Steph., Nomencl. I. 122; Moth. Smlgn. Krøyer, Dmrks. Fiske. I. 170.Hundestag(g)e, no. Jf stag(e) 4).Hundesteggel, no. = hundestag(ge) 2 b. Moth.Hundestikke(l), no. = hundestag(ge) 2 b). Moth.Hundestært, no. hundehale; som en hunde stert, der er kroget, strax du slipper hannem. Herm. Weigere. 190. Smlgn. stært ndf.Hundetand, no. 1) i eg. bet.; gnave med h. ɔ: rive ned på, dømme hårdt; som alting gnaffue med hundetanden oc til det verste vdlegge. H. Smith, Vrtegaardt. 1546. a 5v (= Lægeb. VI. a 5). 2) plantenavn, dens caninus. Moth. Smlgn. Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 1532.Hundetand, no. 1); PL nr 1151 (ovf. I. 106 b14 = hwndhe tændh. PL** I. nr 1156); – som aff bidske hunde-tænder. KPs 478. Jf ovf. IV. 309 b47 ff.Hundetidsel, no. plantenavn, chameleon albus. Moth. Smlgn. Bauhin, Pinax. 380. I navnefortegnelsen til Jenssen-Tusch, Nord. Planten. findes hundtidsel, men på det der anf. sted i selve værket (290*) skrives huntidsel, og denne skrivemåde synes rigtig, da en beslægtet art bærer navnet hantidsel, se sst.Hundetorn, no. = hunderose. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 203.Hundetuder, no. hundepasser, hundefører; hundedreng, hundetuder. P. Syv. II. 83.Hundetuder, no.; en hob hunde tudere oc staald drenge, liggere oc andre ringe tienere. StH r 6.Hundeurt, no. plantenavn; solanum, natskade, hunde vrte. M. Pors, De nomencl. 274; Steph., Nomencl. I. 165; S. Paulli, Flora Dan. 357 A; Kylling, Viridarium. 152. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 228.Hundelig, to. hundeagtig; nødis til at falde fra then christelige frihed til en asnlig, hundelig treldom, at en udaff ether, som tilforne skedt er, skall selges for en hundt (1535). Chr. III. Hist. supplem. 23. Som bio. canatim, hundelig. Vocab. 1514.Hund(i)sk, to. 1) = hundelig; du æst icke aff dennom, men en hedning hund eller en hundisk hedning, som bør icke at æde brødet oc lade børnene hungre. Tavsen, Post. vinterd. 282. 2) uforskammet. Moth. Smlgn. Rietz: hundsk. 3) karrig. Moth. Hund(i)sk, to. (fsv hundsker) 1); hundsk ab hund. PG 378. 3); det staar saa meget hundsk ved bord en giest at kunde intet ljde. TkH 129; hand er saa hundsk. PSO II. 101 (u. gierighed). Jf blodh.Hundsktalenhed, no. tilbøjelighed til at bruge ukvemsord; canina facundia, skendz mund, hundsk talendhed. Colding, Etymol. 156. Smlgn. t. hündisch.Hundskhed, no. 1) uforskammethed. Moth. 2) karrighed; illiberalitas, hundskhed. M. Pors, De nomencl. 214; Steph., Nomencl. I. 261.Hundevorn, to. 1) slugvorn. Moth. 2) karrig. Moth.Hundebid, no. (isl hundsbit) bid af en hund; thz dugher for hundhebidh. T 249 (8°) 168.Hundebidt, to. bidt af en hund; KC* c 2v (ovf. V. 92 b41); – kand jeg kun ellers frie min bel, den ey blev hunde-bidet. Wiel V. 109.Hundeblod, no. (fsv hundablodh) i nuv. bet.; Etym 156 (= sanguis caninus).Hundebrød, no. (t hundebrot) i nuv. bet.; Etym 156 (= caniceus panis).Hundedage, no. flt. (sv hunddagar, t hundstage) dagene 24 juli – 23 avgust; disse hunde dage de hafue deres naffn aff bemelte hunde-stierne (jf d. o.) ... den heede, som samme stierne foraarsager. WD II. 149-50; Deb 40 (ovf. V. 445 b51); de kaldis hundedagene deraf, at en af hundstiernerne er ikke meget langt fra disse dagis begyndelse kommen ud af solens straaler. BrunsmK 78; – Thes a 2 (ovf. I. 528 a18).Hundedel, no. stykke af en hund; Schyllæ nederdeel en hunde-deel at være. OF 100 (= l esse canes utero sub virginis. IV. 7). Hund(e)dreng, no. karl (dreng), der passer hunde; (1546). TT IV. 2. 181 (ovf. III. 451 a6); hvor end alle hunde-drenge torde skam paa Jesum slenge. KPs 477; PSO II. 83 (ovf. II. 297 a42).Hundefedt, no. i nuv. bet.; tag menniske fæt oc hunde fæt. WD II. 291. Hundglam, no. hundeglam; Rhet* 13 (ovf. V. 321 a49).Hundehalsbånd, no. i nuv. bet.; Etym 238 (u. collare), 745 (ovf. II. 207 b39).Hundehinken, no. det at en hund halter; PSO I. 451 (ovf. V. 468 b19). Jf Wander, D Sprichw - lex: hundehinken.Hundehud, no. i nuv. bet.; ond qvinde har 3 huder, en hundehud, naar mand rører dend, beller hun igen. PSO II. 157. Jf GrimmW: hundshaut.Hund(e)hus, no. (sv hundhus) i nuv. bet.; indi en koostold eller ett hunde hwss. TSd 121; – canile, hundhuuss. Etym 156.Hundeklid, no. klid til hundefoder; Etym 156 (ovf. III. 32 a43).Hundekobbel, no. (sv hundkoppel) i nuv. bet. (rem, i hvilken jagthunde ere spændte); Etym 829 (u. numella).Hundekærlighed, no. hundes kærlighed; hundeog skøge-kierlighed maa beholdes med gaver. PSO I. 220.Hundelort, no. hundeskarn; tag huid hundelort smaa støt. SmdLb I. 52 (ir.: album grecum). Jf GrimmW: hundsdreck.Hund(e)lus, no. i nuv. bet.; Voc 93v (u. cynomia); Etym 1064 (u. ricinus); Steph I. 128 b (ovf. II. 295 b30); ComD § 218 (ovf. I. 820 a1).Hundelyst, no. unaturlig madlyst; den wnaturlige lyst til mad aff somme hundelyst kaldet. SmdLb I. 81. Jf appetitus caninus. sst.; ålbL* 160.Hundlænke, no. hundelænke; Etym 183 (u. catena; Dict: hundel.).Hundenavn, no. 1); i nuv. bet.; VdS 135 (ovf. II. 327 a13). 2); navn af hund; om jeg end under hunde-navn din naade skal optage. KPs 420 (jf Matt 1526-7).Hunderumpe, no. hundehale; mange som lopper i hunderumpen. PSO I. 303. Jf rumpe 1).Hundesind, no. sind som en h. (ɔ: begærligt s.); havde hand hunde skind, som hand har hundesind. PSO II. 101. Jf hundsk 1) ndf.Hundeskind, no. (fsv hundsskin) = hundehud, se frgd. o.Hundslar, no. (t hundeschläger) rakkerknægt (der dræbte herreløse hunde); Saul den døde hundslar oc loppeiager. Rch 13. Efter hentydning til 1 Sam 2415 skulle død og hunds. tages som 1 o.Hundsomme, no. (æsv hynsoma) tævehund, skøge; thw klapper hwndsomme wed laar. Dyrerim 2. Jf ovf. IV. 519 b6.Hundestald, no. (t hundsstall) i nuv. bet.; Etym 156 (u. canile).Hundestav, no. stav til at revse hunde med; vi mindes kiep og hundestaff, som du for os fik slag udaff. KPs 381.Hundestjærne, no. (sv hundstjerna, t hundsstern) Sirius (og Prokyon); bemelte hundestierne, huilcke som sidder den ene paa hundens tunge oc bliffuer kaldet canis major, den anden bliffuer kaldet Sirius. WD II. 149; høste mellom solhuerff oc hund stiernen (1601). NkS 351d (4°) r 3v (= caniculam. udg 1594 158); Deb 40; BrunsmK 78 (ovf. V. 445 b52). Jf Margretes h.Hundesvøbe, no. hundepisk; KhS VIII. 137 (ovf. II. 233 b30).Hundesår, no. sår ved hundebid; PSO I. 344 (ovf. V. 480 a37).Hundetryne, no. hundesnude; vist har hand hunde-tryne. Lønb 12. Hundetrætte, no. strid mellem h.; bland dig ej i hundetrette, de betale nok hinanden selv. PSO I. 450. Hundetunge, no. (fsv hundatunga), se ovf. IV. 221 b25 f. Navnet efter bladenes form, derfor alm., jf Nemn I. 1342; JT 69. Hundetæge, no. (t hundsticke) = hundelus; Etym 1064 (u. ricinus).Hundeværd, no. betaling for en hund; dw skalt icke bære nogen skøgeløn eller hundewerd indi dijn guds huss. 5 Msb 2318 (T og flgd. overs.).Hundeædt, to. ædt af h.; Naur* 161 (ovf. II. 280 a35). Vis mere +