HunderteHundert(e), talo. hundrede; skule wii tha betale Knwt Hinricksøn tretten hundert oc thre oc thretiwghe rinske gyllene. Dipl. Chr. I. 147; fem hunderthæ langæ skip. N. D. Mag. V. 187; redh han aff slottet ok stryde pa the hednæ ok wan mang hundert aff them. Romant. Digtn. III. 107.6; huess Gudt haffuer sandelige obenbaridt for hwnderdt eller ii hwnderdt aar. P. Eliesen. 184, 231, 267; thry hundert tiuffve fem øxnne (1557). Rosenv., Gl. D. II. 166. – iii hwndredhe. 1. Msb. 14.14 (Gl. D. Bib., 1550). – et stort hundrede ɔ: 6 snese, et lidet hundrede ɔ: 5 snese. Moth. Smlgn. isl. hundraƀ tirœtt og h. tolfrœtt.Hundert(e), talo.; – (1401). NdM V. 3 (ovf. II. 880 b42); (1491). RoskS 50 (ovf. V. 201 b27); – (1545). NdM I. 280 (ovf. II. 521 b39). – (sv hundra); (1494). SRD VIII. 51 (ovf. IV. 249 a37); – se ovf. IV. 497 a1 (for a57 l a47). – til 297 b35; smalt h. = lidet h.; jek haffuer anamet eth smalth hwndrett oc 8 oc 20 speck (1529). DN IX. 650. – (fsv stort hundradh); TR a 3v (ovf. III. 473 b22). Jf fem-, fire-, halv-, ni-, otte-, sex-, sju-, tre-, tvoh.Hundrede fødder, no. tusendben; de mangfoldige fodede, lodne orme, hundrede fødder kaldede. Flemløs, Astrologia. § 229.Hundrede gylden, no. plantenavn, tusend gylden. Moth.Hundrede hoved, no. plantenavn; eryngium. hundrede hofuet, mands tro. S. Paulli, Flora Dan. 227 A; Kylling, Viridarium. 40; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. (t. overs.). 200. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 84.Hundrede knuder, no. plantenavn; hønse grees, hundrede knuder, centum nodia. H. Smid, Lægeb. VI. 49v; M. Pors, De nomencl. 277; S. Paulli, Flora Dan. 322 A; Steph., Nomencl. I. 164; Kylling, Viridarium. 125; – hundredeknuders vand om dagen ofte drucket. N. M. Aalborg, Lægeb. 280. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 176.Hundrede sener, no. plantenavn, plantago major. Moth. Smlgn. d. æ. l. navn centinervia, se S. Paulli, Flora Dan. 321 E; Bauhin, Pinax. 189.Hunderurt, no. plantenavn = hundrede gylden. Moth.Hundrende, talo. den hundrede; centenus, then hundrende. Vocab. 1514. Colding, Etymol. 200: huer hundrede.Hunderst, talo. = hundrende; keyseren steffner eder at møde hunderste dagen her effter. Hvitf. IV. 436; til dis behoff bleff dennem beuilget den hundreste penning. sst. V. 282; her foruden giffuis den hunderste penge. Toldrulle. a 1v.Hundrededobbelt, to. i nuv. bet.; Etym 948 (u. centuplex); NL 132. Hundertfold, to. (isl hundraƀfaldr) = frgd. o.; HS 11715 (ovf. V. 388 a45); hand skal tage det hundrede folt. Matt 1928 (1550, 1647); Etym 948 (u. centuplex). Hundredhovet, to. havende 100 hoveder; almuesfolck, det hundrethoffuit best. Heg 95.Hundred(e)tal, no. (sv hundratal) en mængde på 100; Mark 640 (1524); DSt 1909 (ovf. V. 407 a16, 229 b42); – sancker thennum vdi 3 eller 4 hunder tal (1611). GhA VI. 204. Hundredårig, to. i nuv. bet.; den hundred aarig tand kand intet fra dig snape (1685). DS2 VI. 222.Hunderøje, no. væsen med 100 øjne; var Argus hunder-øj' end engang saa forsictig. Hex 59.Hundredøjet, to. havende 100 øjne; Argus sigis af poeterne at være hunder-øyed. Hex 211 i r.Hunderst, to.; – der leder effter det hundrediste faar. GHD I. 356. Vis mere +