HvedeHvede, no. ik. (∾ isl. hveiti); han sckall thenom spijse mett thett beste hwede. Ps. 81.17 (Fr. Vormords., Chr. Pedersen, 1550; 1607: den beste huede); mendene hyle for huedet oc for bygget. Joel. 1.11; iblant alle korn loffuis først huedet. H. Smid, Lægeb. VI. 80v; robus, det beste huede. M. Pors, De nomencl. 267.Hvede, no. – hunk.; den huede kand mand høste ... alligeuel mand icke saaer hinde igen (1601). NkS 351d (4°) j 2; mulig efter det ovf. II. 294 b18 nævnte forhold. – Jf bog-, dønne-, ko-, sommer-, vinter-, vårh.Hvedebrødsdage, no. fastelavnsuge. Moth. Smlgn. hvedeleve ndf.Hvedekage, no. et hvedebrød (franskbrød); tager oc til denne hvedekage. Ranch. 295; som hvede kag' og vildebraad. P. Syv, Cimbr. Sprog. 175.Hvedelev, no. = hvedekage; hvem da ey hvedeleffve kand faa i fastelaffn. Gerner, Hesiodus. 161; Moth. Smlgn. isl. hveitihleifr og lev ndf. Ordet betegner mulig hvede bagt i mindre brød, end der betegnes ved hvedekage.Hvedelev, no.; tre varme huedeleffue. SmdLb I. 44; hvad heller hannem lyster ruglef eller hvedelef (1654). KhS II. 162.Hvedemalt, no. malt lavet af hvede. Moth. Smlgn. havremalt ovf.Hvedemjel, no. hvedemel; tac hwetæ miel oc ædikæ. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 67.7. Smlgn. mjel.Hvedemjel, no. (isl hveitimjöl); 2 Msb 2940 (T, ovf. IV. 460 b5; 1550: huede mel); – 1 Msb 186 (ovf. u. dejne); Steph I. 148 b.Hvedestrud, no. et (lille) hvedebrød; slig en acter det ey vid en huede strud. Herm. Weigere. 62; tidselen er koens hvedestrud. P. Syv. II.11. Smlgn. Molb. Diall.: strud, nuv. strut og strud ndf.Hvedeax, no. (sv hveteax) i nuv. bet.; Etym 1210 (= spica tritici). Hvedeblad, no. i nuv. bet.; ere huede blade saa brede som fire fingere (1601). NkS 351d (4°) m 2v.Hvedebrød, no. (isl hveitibrauƀ) i nuv. bet.; (1512). KD II. 194 (ovf. III. 810 a30); BT III. 353; PSO I. 166 (ovf. II. 76 a36, 33); – (1530). DM VI. 274 (ovf. IV. 504 a3).Hvedegrøde, no. hvedeafgrøde; Etym 1358 (= fœtus triticeus). Hvedehob, no. dynge hvede; en huede hob omkring sæt met rosen. Højs 72 (1550, 1647).Hvedehøst, no. i nuv. bet.; der huede høsten tilstundede. Dom 151 (1550, 1647); Etym 1358 (= messis triticeus).Hvedekavring, no. lille hvedebrød; en lest huede kaffringer. TR a 1v. Jf kavring.Hvedeklid, no. (fsv hvetekly) i nuv. bet.; (1559). GhA III. till 43 (ovf. sp a 11); det seer ud ligesom hveedeklid eller saaer. Holst IX. 58.Hvedekorn, no. (isl hveitikorn) i nuv. bet.; vthen huede huornit kastis vti iourden oc worder døit. Joh 12 (1524 og flgd. overs.); paa den sted huede kornitt er sprucken (1601). NkS 351d (4°) n 1v-2.Hvedelækker, no. en, der af kræsenhed spiser hvedebrød; tie stil, du hvedelecker. Skd 12. Jf lækkere.Hvederig, to. rig på hvede; ded hvederiige Loland. PG 125.Hvedesemmel, no. (stykke) hvede- brød; Skd 48; (1683). LA 107 (ovf. IV. 550 a21, 14 a10). Jf simle.Hvedeskrå, no. groft knust hvede; af hvede skraa 227 tønder (1700). KD VII. 579. Jf skrot.Hved(e)sæd, no. (sv hvetesädd) udsæd af hvede; offthe woxer klijnthe effther hwedhe sædh. PL** I. nr 798; er afflitt aff en skip huedsedt 150 skipper (1601). NkS 351d (4°) l 7. Jf sæd 1).Hvedetvebak, no. i nuv. bet.; TR** a 4v (ovf. III. 622 b48).Hvedevippe, no. i nuv. bet.; kornitt falder icke saa snartt aff rug wippen som aff huedde wippen (1601). NkS 351d (4°) r 4. Jf vippe 3). Vis mere +