HvilHvil, to. som har hvilt sig; gør man hwil, ær thræt ær. Henr. Harpestr. 55; tha ieg ær hwill, kommer iegh affter ether. Romant. Digtn. III. 65.4 = huilt. Chr. Pedersen. V. 44.29; fick hand en huil hest oc drog deden. Vedel, Saxo. 350. Smlgn. Rietz: hvil.Hvil, to. (fsv hvil); legge din huile arm hoss din sulten tarm. SkR a 4v; SkT fort a 2v. – ikke tilsåt (el. behandlet); haffver liggitt huill oc weggrede (1601). NkS 351d (4°) k 6. – ikke mat, frisk; se ovf. II. 198 b31 (hører snarest herhen, om end bet. ere sammenblandede). Hvile, no. hunk.; vor rolighæ hwilæ, hun er til digh. Psalmedigtn. I. XIV a; søger huile oc finder hende icke. Matth. 12.43 (1550, 1607); en liden huile, hun er icke god. Grundtv., Folkev. IV. 116 a, 489 b. Smlgn. isl. hvild, sv. hvila. I ordene: her ligger dit huill dig. Ranch. 158 findes måske det endnu især i soldatersproget brugte ord, jvfr. Grundtv., Håndordb.Hvile, no. Jf nat-, år-, øgneh.Hviles, go. hvile (sig); the roædhe eller huiltes. Gl. D. Bib. Josv. 2.1; i Ringstædæ hwiles nw myne been. Rimkr. o 3v; hues been der huilis indtil domme dag. Pallad., S. Ped. Skib. c 5v; Grundtv., Folkev. III. 214 a; IV. 84 a; giorde nogle visse gang oc huiltis der nogen stund imellem. Vedel, Saxo. 33; indtil de henligges i deris grav og der hviles af al iammer og ælendighed. Vedel, Sv. Tiuveskæg. 207; lad dig hos mig hviles. Gerner, Hesiodus. 58. Smlgn. isl. hvílast. Hviledyne, no. en dyne til at ligge på, underdyne; hans huile dyne maa ieg iche her forgiette, thi hun er sandelig en allebaster flette (1685). D. Saml. 2 R. VI. 230.Hvilegrav, no. graven som hvilested; hver mand vaar kierne-heel langt, efter hand vaar graa, til i sin huile-grav hand færdig vaar at gaa. Kingo, Chr. V. anhang. b 4. Hvilegrav, no.; det gode navn har trykket med ubesminket roes oppaa din hvile-grav. DV IV. 298; KS 68.Hvilekiste, no. ligkiste; skue saa især huer kongens huile kiste (1685). D. Saml. 2 R. VI. 203. Hvileseng, no. seng, leje; grabatus, in qvo meridiari solet. huileseng. M. Pors, De nomencl. 78; naar mand oss bær til graffuen hen oc i vor huileseng setter. Psalmedigtn. I. 108 a.Hvilestavn, no. hvilested; jeg vil i basunen støde hos min seng og hvilestavn. Kingo, Sjungek. I. 12; bange sjæles hvilestavn. Brorson, Psalmer (v. Holm). 2 opl. 57. Smlgn. stavn ndf.Hvilested, no. fk.; i følde dette vor broders legeme til sin huilested. N. Hemmingssøn, Ligpr. o. Herl. Trolle b 6v; som han (ɔ: ånden) ledte Stephanum ud til sin huile - stæd. H. Faber, Ligpr. o. H. Svane. 217; maatte helved-aander skammelig langt fra min hvile-sted undsette sig. Kingo, Sjungek. I. 64; du bygge lod din huilested saaledis (1685). D. Saml. 2 R. VI. 197; dit. hv. sst. Smlgn. sted ndf. Hvilested, no. (fsv hvilostadher); – ik.; i har det løye hvile-sted om morgenen ey yndet. SortS 47; ved mit hvilested vil møde. Reenb I. 173. Jf ovf. IV. 88 b7 f, 34-6.Hvilestol, no. en stol til at hvile i; fandt hand en steen, som af naturen sig mon skikke ret som et hiønde til en hvile-stool og sted. Kingo, Chr. V. anhang. d 2v.Hvilesød, to. behagelig ved hvile; far vel du hvilesøde nat. Kingo, Sjungek. I. 62.Hvilevaaning, no. bolig, i hvilken man hviler ud (grav); sof immer hen i fred i eders huile vonning (1685). D. Saml. 2 R. VI. 206. Smlgn. våning ndf.Hvilelse, no. hvile, ophold; pausa, hwilelse. Vocab. 1514 (Colding, Etymol. 897: ophold).Hvile, go. (isl hvíla) = hviles; han hwiltæ j sywendhe dagh. 2 Msb 2011 (ÆB og flgd. overs.); Hex 230 (ovf. I. 181 a3); (1685). DS2 VI. 215 (ovf. II. 556 b2); GE 95 (ovf. I. 56 a5). – tilbagevirk.; huilken (ɔ: jord) der haffver werit wdlagt oc huild sig (1601). NkS 351d (4°) k 6. Jf hedenh.Hvileager, no. hvilt jord; ComD § 388 (ovf. IV. 258 a34).Hvileblund, no. søvn som hvile; i mens jeg faar min hvile-blund. KS 97.Hviledag, no. (fsv hviledagher) i nuv. bet.; hand hafde ingen hviledage, som af sin barndom hafde været oprørsk. BT II. 125; hvis største lyst var til jagt paa hviledagen. PSV* 687.Hviledrift, no. gærning på hviledagen; en søndag gick jeg op til byens tempel at see detz hvile-drifft. Thrane 23. Jf drift 4) (I. 386 b).Hvilehalm, no. halm, man ligger i; KS 50 (ovf. u. fodestol).Hvilehule, no. hule til at bo i; de selv sig under iord bereder hvile-hule. Raun 72. Hvilehus, no. hvilested; du kongers huile huus (1685). DS2 VI. 196.Hvilekammer, no. (sv hvilokammare) kammer til at bo i; hiem til siælens hvile-kammer. Psd I. 400 b; Guds tabernackel eller hvjle-cammer hos mennisken. Trundh b 3v. – om graven; til sit hvile-kammer i Kjøge kirke bestæde. LTh 197. Hvileland, no. land at hvile i; faa et hvile-land. KPs 462.Hvileløs, to. (isl hvíldarlauss) i nuv. bet.; PSB 173 (ovf. II. 247 b26); Gud lønner deris fliid og hvile-løse hænder. Naur i Frølund, Holstebro 208.Hvileplads, no. hvilested; een hvile-platz, eet roe-sæde. Fab* b 1.Hvilepude, no. pude at ligge på; kalder de gamle aarckeløshed dieffuelens huile pude. SkT fort b 3v. Jf ovf. V. 473 b27.Hvilerum, no. (isl hvílurúm) hvilested; DP 29 (ovf. IV. 264 a25). – om graven; vil jeg hos mit hvile-rom staa. Psd I. 377 b.Hviletime, no. (fsv hvilotime) hviletid; vor hvile - time snart begynder. KS 94. Jf time 1).Hvileår, no. år, da jorden hviler; du skalt tele saadanne siu huileaar. 3 Msb 258, 6 (1550, 1647).Hvilig, se uh.