Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
IndkommeIndkom(me), no.
1) komme; kom der en konge ... befol saa mange aff hans beste mend, at de skulle rende oc stinge samme dag i hans indkomme. Chr. Pedersen. V. 200.14. Smlgn. isl. innkoma.
2) indkomst, indtægt, afgift; then tilligende indkom oc rente, som han haffuer steed sig faare. Tavsen. 130; Ezechias giorde sig kornhuss til kornens indkom. 2. Krøn. 32.28 (1550, 1647); indkommen der aff bleff formeret. Neh. 9.37 (1550, 1647); opbære herrens rente oc indkomme. Herm. Weigere. 289v; (1557). Rørdam, Univ. Hist. IV. 88; (1559). D. Mag. VI. 328; Vedel, Saxo. 199; N. D. Mag. I. 169; alle byer, sogner oc alt andet, som kongen aatte met all rettighed, frihed, indkomme. Hvitf. III. 31; en domproffuest i it stict haffuer mere rente oc indkomme en alle kircketienere i en stor stad. Tidemand, Post. III. 21; hand saa omhyggelig vaar der om aarlig at giffue closter indkom. Dav. Lyndsay, Om Monarkier. 204v; (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 383 (= Chr. V. D. L. 2-22-4); indkomst. sst.; indkommen der aff skulle redelig i skatkammeret indbringis. Hiøring, Leyres Politie. k 6v; Bording. II. 145; (1687). Geh. Ark. årsb. II. 273; indkomst. sst.; indkomst. B. Tott. I. 57. Smlgn. Aasen: inkoma og komme ndf.
Indkomme, go. komme ind (til); the tolff forne skulle alle personelighe indkomme vdi Køpendehaffn. Dipl. Chr. I. 200; wi erhe indkomme her wtj riigett (1534). N. D. Mag. V. 140; II. 53, 302; effter it gaat raadslag indkomme wi igien for forneffnde konge. Hvitf. III. 76; da vaar regimentet indkommen paa kong Sigefreds affkom. sst. I. 35; Grundtv., Folkev. IV. 480; gafve dennem tegn, at de vare indkomne. P. Resen. 132; Psalmedigtn. I. 462 b; kand kom, indkom, udkom, ja undkom vel omsider. P. Syv, Lovskr. b 1v. Smlgn. komme ndf.Indkomme, go. (fsv inkoma)komme i besiddelse af; (1522). Suhm* I. 377 (ovf. I.* 51 b12). – komme som indtægt; haffuer jeg wndt thennom wed eet hwndret marck med sa skiel, at thy relig indkommer (1522). DVb 151; dii penning, som aff denne skaatt indkommer. ChrIV* IV. 89; ofuer alt, huad ind kommer, hafuer rigs admiralen een jndtegts ordre at udgifue (1673). GhA II. 211. Jf medi.Indkomling, no. d. 13 nymåne i et år (og den ved denne fremkaldte indskudsmåned i måne- året); den 13 ny maane, som mand kalder indkomling. Wolff, Diarium. II. 9; saadan en maaned hafuer icke naffn iblant vores 12 allmindelige, men bliffuer kaldet embolismalis, er paa Danske indkomling. sst. II. 10; I. dedik. b 3; kaldis det trettende ny indkomling eller indkomlings ny. Brunsmand, Kalender. 286. Smlgn. Frisch, Wb. I. 533: einkömmling; Sanders, Wb.: einkömmling 2).Indkomst, no. (sv inkomst, mnt inku[o]mst) indtægt; (1591). KD VI. 109 (ovf. II. 193 b22); MP 108 (ovf. V. 354 b1); Bernts II. 80 (ovf. I. 526 a6). – udbytte; kand med ringe omkost sellie sin gaardz jndkomst paa kongens torffue (1601). NkS 351d (4°) v 2v.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

I andre ordbøger

I andre opslag