IndseglIndsegl (-sigl), no.
1) segl; lade theres incigle til witnesbyrth henges for thette bref (1397). Molb. o. Peters. 73; indzegler. sst. 359; vnder myt insigle. sst. 25; (1422). Geh. Ark. årsb. II. till. 15; witne wy meth woris incigle hengænde fore thette breff (1424). D. Mag. III. 182; (1542). sst. I. 342; Dipl. Chr. I. XIII. 193; Thorsen, Sønderj. Stadsretter. 265; (1468). Rosenv., Gl. D. I. 7, 8, 200; Rosenv., Gl. L. IV. 18; en bog forseglet met siwff ingsegle. åb. 5.1 (1524; Chr. Pedersen, 1550, 1647: indsegle); om disse indsegle kand man læse vdi s. Hans obenbarelsis bog. Pallad., S. Ped. Skib. q 1; indsegler. sst. r 4v; P. Eliesen. 248; Chr. Pedersen. IV. 364.15; (1532). Malmøb. XLVI; gaff hand hannem der aff atskillige gaffuer, beseglede met sit keyserlige maiestatis indsigel. Vedel, Saxo. 262. – særlig bruges indsegl om vedhængt større segl (i modsætning til signet); thet at befeste haffuer ieg mytt signethe forre mytt indtzegells briist skiilld, huilkett jeg, naar paa eskes, icke will weigre at henge her wndhen, och her wndher thette breff mett widskab lathet hengge (1525). N. D. Mag. V. 93; han icke haffuer hans indseiglle her tiillstede, medenn will gernæ giiffue Dan: riiges raadt hans breff wnder hans signete (1527). sst. V. 291. Jvfr. adskillelsen mellem vedhængt og påtrykt incigle. N. D. Mag. VI. 257 og not. 2 sst. Smlgn. Fritzner: insigli. Lund: insighle og herredsindsegl ovf.
2) signet; skal och koninghen haffwe en owerste cantzler vdi hwert siit righe met righens indcegle til sagher (1436). Geh. Ark. årsb. II. 34; hans jndsegl er vdj Kiøbenhaffnn liggendis vdj hans datters kiiste (1541). sst. IV. till. 14; Rosenv., Gl. L. V. 523; Chr. Pedersen. V. 176.10; hand thenn tiidtt ey hagde sitt signetthe eller indsiigell tiilstede (1538). Rosenv., Gl. D. II. 69; (1554). N. D. Mag. I. 244; togh her Lauritz samme indsegell aff hende oc beseglit samme panthe breff medt (1574). D. Mag. 3. R. III. 186; hans egen scriffuere haffde tabt hans indsegel. Vedel, Saxo. 491. – afdødes indsegl kastedes i deres grav eller sønderbrødes; wii saa then tiid Agge Troelssøns hostru bleff jordhit, at henne hosbonde, at han kasthe hennis ingzelæ wti graffwen met henne (1477). D. Mag. I. 19; strax der hun var død, tog ieg hendis inzegle och hug det sønder (1502). sst. I. 20. Smlgn. Lexer, M.-hochd. Wb.: insigele.Indsegl, no.; – er mith incillæ hengdh nedhen for thettæ breff meth fleræ mentz incillæ (1409). Jur Tdskr XXV. 333; Ann 1846 322 (ovf. u. forvaring 1)).Indsigle, go. besegle; breff sculæ gifues oc skulæ incigles met wor herræ koningens oc wor fru drotningens jnciglæ (1397). Geh. Ark. årsb. II. 31; ingen breffue skulle indsegles med byszens indzegll. Rosenv., Gl. L. V. 139.