JudeJude, no. Jyde; ieg tackær Iudher, the ædlæ men. Rimkr. i 2; kom een kwning af Thydesland oc wildæ forthwingæ Jwthær. N. D. Mag. V. 163; haffde borgerne i Meylfar grebidt meg oc førdt meg offuer til Iwderne. Allen, Aktstk. 44; vdualde Skoningerne oc Sælandsfarerne Siuord Ring, men Iuderne vdualde Oluffs søn Ring. Vedel, Saxo. 195; de Fynboer oc Iuder begynte at oprøre dennem. Hvitf. III. 325; Grundtv., Folkev. II. 21 b; Juderne toge Knud, konning Moensis søn. Lyschand. 210. – Jyde. Turson, Vocab. 16. Smlgn. n. o. sv.: Jute. Jydebatte, no. en Jyde, som nylig er kommen hjemmefra. Moth. Smlgn. batte ovf.Jydebatte, no.; dend vældegryde, i hvilken simpel jydebat sit flesk vil fordum syde. Wiel V. 160-1; – Da II. 33; den prononciation, som jydebatten røber. Wadskiær, Jydernes Forsvar a 2; see iydebatter som crabater kan sig røre. Tychonius 54.Jydekone, no. et slags spurv. Moth.Judland (Julland), no. Jylland; alle, som bygge och boe vdi Judlanndt (1466). Rosenv., Gl. D. I. 4, 173; Rosenv., Gl. L. V. 283; IV. 101; Danmarckis riigis raad wtij Jutland besiddindis. Allen, Aktstk. 42; (1542). N. D. Mag. II. 152; Jutia, Jutland. Turson, Vocab. 16; Iutland er næst landfast met Tydskland. Vedel, Saxo. fort. 31. – som wi nu neffner. Julland. Lyschand. 19; ganske Julland viste aff hinde at sige. Jersin, Mirakler. a 8; som de i Tyskland høster om natten, saa oc i Julland mangesteds. Gerner, Hesiodus. 123.Judland, no.; – det meget skiønne Jydland. WE 1; – Jylland eller, som andre det pronuncere Jydland. Bernts I. 122. Jf Nørre- (III. 239 b32), Sønderj.Judsk, to. jydsk; eth breff, som thet jwdske radh haffwer skreffwed meg tiill. Allen, Aktstk. 41; judsche loug saa indeholder (1548). Rosenv., Gl. D. I. 111; Rosenv., Gl. L. IV. 245; Hvitf. VIII. 17 (jvfr. udg. af j. l. 1590 ttbl.); D. Saml. III. 225; de iudske ryter skulde hand lade drage landueyen omkring. Vedel, Saxo. 98; bleff hand aff den judske adelsmand Plou sorte ihielstungen. Lyschand. 219. – ij judske puder (mellem seletøj). D. Saml. 2. R. VI. 182. Der synes at menes et bestemt stykke seletøj.Judsk, to.; – se ovf. IV. 287 a47-8. – til s 452 b48 jf FeilbO: pude 2). – j. skæppe, se d. o. ndf. Jf ramj.