JulebispJulebisp, no. en udklædt i en juleleg. Moth. Smlgn. Werlauff, Antegn. 2. udg. 195, not. 19; S. Grundtvig, Gl. d. Minder. III. 176; T. Lund, Dmhist. I. 7. 101-2.Julebisp, no.; naar examen var holden i skolerne, den da, som havde staaet sig slettest, blev kaldet luse-konge, og den, som havde staaet sig bedst, jule-bisp. KhS3 III. 501.Juleblus, no. julelys; unde et illas faces julias sive iuule - blus vocatas accepimus. Bircherod, Palæstra antiqvaria. 165. Smlgn. blus 1) ovf. Julebojel, no. julegilde. Moth. Smlgn. bodel ovf. I. 236.Julebuk, no. en som en buk udklædt (i en juleleg); alle nattedrick oc wtilbørlig nattevect, som er huegehorss, huidebiørn, iulebuck. Pallad., Visitatsb. 130.32 (jvfr. Pallad., Druckenskabs Affliusn. 1610. b 6v); unde etiamnum in ludis juliis, apud nos hircina larva tectus introducitur quidam, quem julebuk vocant, quique hircum Cæsari oblatum repræsentet. Worm, Fasti D. 21 (Cæsar skulde have tilbudt Jyderne forbund mod, at de årlig sendte ham ryttere, men de sendte ham spotvis en buk); Mundelstrup, Specimen. c 2; P. Syv, Cimbr. Sprog. 93; ingen maatte gaa med rummelpotte ikke heller med julebukken ... det gamle aberi og spøgelse med julebuk og letfærdigt spil blev ikke hørt nogen aften som i forrige tider om julehøytiden (1668). Kbhvns. Dipl. V. 752, 780; hunc, qvem iule-bucken appellant, caprum ethnico plane, ne dicam diabolico ritu in conventicula nostra julia intromitti non difficulter probauero. Bircherod, Palæstra antiqvaria. 150; contrafei af den underlig jule-buk. Schandrup, Poet. Skr. nr 22; Julestuen. A. 8–10. – jvfr.: om julen wiltu legæ geedh. Brandt. 304.14. Smlgn. Ihre, Gloss. I. 1008: julbock; Aasen: jolebokk; Werlauff, Antegn. 2. udg. 191-96. T. Lund, Dmhist. I. 7. 88-90.Julebuk, no.; s 453 b40 = Dyrerim 1915.Juledrik, no. drik (gilde) i julen; maa jeg drikke juledrik med unge her Palle i aar. P. Syv, Viser. 632. Moth.Julefad, no. et fad, som små børn sætte ud juleaften til at modtage gaver. Moth. Smlgn.: pueri paropsides apponant ad accipiendas strenas qvod dan[ice] dicitur: at sætte sin fad ud. Terpager, De Dano- rum vigiliis. 15; Schütze, Holst. Idiot. IV. 65; T. Lund, Dmhist. I. 7. 43.Julegalt, no. gris, der slagtes ved juletid; de gamle havde og deres julegalt til at slagte. P. Syv, II. 114. Om ordets bet. i Sverig se Rietz og T. Lund, Dmhist. I. 7. 47-48.Juleglædskab, no. julelystighed; lode alle rigens indbyggere deris fryd oc iule glædskaff fare. Vedel, Saxo. 279. Smlgn. glædskab ovf. II. 50.Julehelg (julehelligt), no. julehøjtid; fogethen skal icke draghe noghen i sagh aff wor herris tilkommelses begyndelse ok til otthenne dagh effter wor herris openbarelse, som kalles iwlehelghen. Rosenv., Gl. L. V. 177; om julehelligt skal oc hollis effter gammel sedwanne (1551). sst. IV. 237; fraa første søndag y iwlæheliæn (1549). N. D. Mag. I. 91; nu strax epther thette jwlle helligt skickis och forordnis (1582). Geh. Ark. årsb. III. till. 67. Smlgn. Fritzner2: jólahelgr; Lund: iulæ hælgh samt helg(en) ovf.Juleleg, no. flt.: j.-leger; nomen tamen ipsud, qvo nostratibus juule-leeger appellantur. Mundelstrup, Specimen. c 2v.Juleleg, no. (sv jullek) i nuv. bet.; meenis voris juleleeg at være en lefning af deris spil. BT III. 35 i r.; gik hun u-klappet hiem fra jule leeg. AB II. 176; PSO II. 146 (ovf. II. 2 b42), 166 (ovf. I. 96 b12), 232, 271 (ovf. V. 439 b54, 360 a43). – Jf: om hun ycke dandtzede, leegte iull och giiorde siig lystig. ChrIV* III. 22.Julemad, no. flt.: j-mader; afgift i fødevarer ved juletid; haffuer degnindtt julemad, som er aff huer gaard iij suell oc ix leffue (1569). Molb. Gloss.; julemader. Progr. f. Nykøbing. 1866. 23.Juleminde, no. julemærke (kendetegn fra juletiden på det kommende års vejrlig); en snidig qvinde, der haver lært at være viis og har sin jule-minde. Bording. I. 5 a. – jvfr.: de begyndte at tage mærke fraa iuledag og saa de tolv efterfølgende dage, og ligesom veyret begav sig paa hver af disse dage, saa skulde og veyret blive i hver efterfølgende maanet. Bondepractica. 5 og Thiele, Folkesagn. III. nr. 58.Julemån(ed), no. desember; december, christmaaned, julemaaned. M. Pors, De nomencl. 230; Steph., Nomencl. I. 37; Nucl. latinit. 252; duodecimus (ɔ: måned), julemaen. Worm, Fasti Dan. 45; ded war i iuele maanet oc calt. Jammersm. 209; vi kalde den ogsaa christmaaned ... den er ogsaa af gammel tid kaldet julemaaned. Brunsmand, Kalender. 91. Smlgn. isl. jólmánaƀr. Efter Moth både om desember og januar; jvfr. V. S. O. og ags. geóla. Juleotte, no. julemorgen. Moth. Smlgn. sv. julotta og otte ndf.Julepenning, no. en afgift ved juletid til den, der skulde holde tyve fængslede; a gielkere thiwff at halda fore pascha-penning oc iwlapenning. Rosenv., Gl. L. V. 51; bør rettheren att holle tiuffuen fore poskepenningge oc iullepenninge. sst. V. 541. Jvfr. sst. V. 66, 82, 89. Smlgn. Schlyter: julepeninge og penning ndf.Juleplyg, se ivelplyg ovf.Julpløning, no. en juleleg? icke tilstæde nogen letfærdig samkompst och natteleeg, gadild, hyrdeild, julpløning och deriss offer (1599). Khist. Saml. VIII. 650. Ordet er mulig i sammenhæng med ivelplyg, se ovf.Julerente, no. en afgift ved juletid; substituten haver for sin tjeneste ... saa vel som jule- og paaskerente (1657). Khist. Saml. 3. R. III. 55; haver saa disciplerne jule- og paaskerente af 51 fuldkomne decimantibus. sst. III. 57, 54; nyder ingen rente til st. Hansdag, nyder ikke heller julerente (1690). sst. I. 307. Smlgn. rente ndf.Juleskud, no.? fogethen skal haffue vii penninge til skuth aff hwar borghere hwart aar swo som ... ii til thiwæskuth, i til iwleskuth, ok i til poskeskuth. Rosenv., Gl. L. V. 177 = ad jwlæ skuth et I ad poske helgh. sst. V. 176. Schlyters formodning, at her er fejlskrift for jwlæ helg, er vistnok sandsynlig (se anf. st.: julepeninge) skønt juleskud godt kunde betyde en afgift ved juletid, jvfr. skud ndf.Julesommer, no. mildt vejr ved juletid. Moth.Julesommer, no.; AB II. 177 (ovf. V. 347 b54); PSO I. 3.Julestu(v)e, no. julegilde; huilcket skulde spillis i alle samquemme oc endnu i voris julestufuer er brugeligt. Strelov, Guthiland. Cronica. 168; plaudit sibi hac non raro voce bubalus: ieg kom fra iuule-stue i afftis, der vancked' saa meget miød oc øll, som vi gad drucked. Bircherod, Palæstra antiqvaria. 132; de lystige julestuer, da vi toge alle borde og bænke ud af skolen og legede hele natten, Monrad o. Æreboe, Autobiograph. 14, 20; der som nogen saadan utilbørlige samqvemme her i staden hereffter skulle findes, være sig jullestuer, spillestuer eller deslige (1712). Kbhvns. Dipl. VIII. 234; forargelige julestuer og dobbelgilder (1746). Hübertz, Aktstk. om århus. III. 339. Ordet synes også brugt om et slags forening, der holdt sammenkomster i julen, se flgd. o. og Jydske Saml. V. 247-48. Smlgn. Werlauff, Antegn. 2. udg. 187; T. Lund, Dmhist. I. 7. 112 flgd.Juletavle, no. en samling regler for julestuerne; juule tawle (overskr.); i texten: paa dett at vi kunde thiene vor frelsere i saa maade vdi denne voris julestoffue oc samfund, bør os at acte disse effterskreffne regler. Jydske Saml. V. 248.Juletønde, no. en tønde særlig godt øl til brug i julen; du giffuer oss aff dinn iuletønde. Grundtv., Folkev., III. 447 a; vaarst du mand, som du burde at være, da lagde du mig min iuule-tønde ind; Bircherod, Palæstra antiqvaria. 138, jvfr. sst. 115 flgd.Juleurt, no. plantenavn = slagurt (teucrium chamætypis). Moth. Skulde navnet skrive sig fra, at kranse af denne urt satte på hovedet antoges at værge mod beruselse, jvfr. S. Paulli, Flora Dan. 198 P? Julevid, no.; hand har sit julevid ɔ: sapit inter saturnalia, cum alii insaniant. P. Syv. II. 290. Moth har udtrykket i samme bet., men forklarer også julevid som: galskab og spøgeri.Julevid, no.; samler jeg mit juule-vid. Wiel VI. 175.Julevætte, no. = julebuk; hanc repræsentationem rustici adhuc vocant jule - vætten dicentes: nu kommer juule-vetten. Sorterup, Prodromus calendarii. 51 (jvfr. sst. 51-52), (Thottske Saml. hdskr. nr. 1466. 4to). Smlgn. T. Lund, Dmhist. I. 7. 90 og vætte ndf.Jule (ud), go. holde jul (med lystighed); at rutte julen ud, at jule ud. P. Syv. II. 114. Vis mere +