Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
KageKage, no. hunk. ( n. og sv. kaka); giør thær af een liden kakæ oc siuth hænnæ i eeld. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 66.5; der hand rørde ved kagen, bleff hun hel, som hun vaar før. De 12 Patr. Test. o 3. – iij lester kake (1508). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 98; sex lesther kake (1518). sst. I. 118. – placenta, en kaage. Wandal, Catalog vocab. b 1. Ordet er vist oftere brugt i bet.: brød, særlig sigte- el. hvedebrød, jvfr. Molb. Diall. – blive en k. ɔ: blive til intet; der hand vaar død, da slo til bage biørnens anslag oc bleff en kage. Herm. Weigere. 103. Smlgn. Sch. u. L.: koke. – ikke kræve k. ɔ: være død; saa der blev et stoort blood-bad, at mangen stolt hælt blev aftoet, at hand ikke krævede kage mere efter den dag. Vedel, Sv. Tiuveskæg. 133-34; den døde ville icke faa til liffve igien eller kreffve kage meere. sammes Tragica. 186. Moth. – rage (skrabe) ild til sin k. ɔ: arbejde for sin egen fordel; begynde ocsaa huer at rage ild til sin kage. Lyschand. 282. (mele deres egen kage. sst. 95); Moth; ieg och selffue vill haffue fuod spor och schrabe ild thill min egen kage. De mundo et paupere. 44. – slå kagens øje ud ɔ: gøre dejen for tynd. Moth. Smlgn. aske-, dyst-, flad-, hvedekage ovf. og skolde-, skæverkage ndf. Efter Moth bruges kage også i bet.: skæverkage, se d. o.Kage, no. – bage en en k. ɔ: gøre en skade; vi acter att bage dig en kage. Rch 210. Jf askek. 2); BW: bakken 1). – mele sin k. ɔ: gøre sig fordel; huor hand kand mele sin kage. Samt b 2; Lysch 95 (ovf. II. 405 b24); PSO II. 215. Jf bryllups- (V. 143 b48), bryst-, desmer-, dofte-, eld-, fedte-, hof-, honni(n)g-, hå-, jule-, jærn-, kneppe-, knække-, krans-, krum-, leffel-, lever-, mage-, olje-, oste-, pande-, peber-, perle-, pestilens-, posteg-, påske-, rug-, sanse-, skrabe-, smøge-, smør-, spryt- (IV. 79 b6), stang-, stap-, sten-, sukker-, svende-, så(d)e-, vox-, æggek.Kagebagere, no. kagebager; placentarius, kaggebaggere. Colding, Etymol. 938. Smlgn. bagere ovf.Kagesmellen, no.; han er ej ræd for kagesmellen ɔ: ej bange for at tage mod gæster. Moth.Kagested, no. mave; det kratter i mit kagested. P. Syv, Cimbr. Sprog. 184; Moth. Smlgn. Aasen: kakestad; Rietz: kakstad.Kagested, no.; KC* c 1 (ovf. II. 617 b46); PSO I. 200; Wiel II. 105.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

I andre ordbøger

I andre opslag