KampKamp, no., flt. ufor.; bleff ocsaa alle kamp afflagde. Vedel, Saxo. 219.Kampdrik, no. det at drikke omkap; at tencke paa suss oc russ, kappes indbyrdis paa store kamp drick. Vedel, Ligpr. o. Ingeb. Gyldenstjærne. b 3v. Smlgn. isl. kappdrykkja.Kampspil, no. kampleg; pentathlum, en kampspil. M. Pors, De nomencl. 106. Smlgn. kæmpespil ndf.Kampsvis, no. – på k. ɔ: omkap; der som myrerne løbe paa kamps wijss, berendes deres eg fast vd oc strax met hast ind igen. Flemløs, Astrologia. § 230. Smlgn. Rietz: kamp 2) og kappevis ndf.Kampe, go. kæmpe; jeg ær rede ath kampæ meth tegh. Romant. Digtn. V. 28.18, 19, 15; 126.14 (= Chr. Pedersen. V. 21,19, 20, 16; 87.1); sst. III. 9.16 (= kempe. Chr. Ped. V. 9.1); kempe. sst. III. 9.13 (= kampe. Chr. Ped. V. 8.33); icke kunde wi kampe med Reynicke Foss. Herm. Weigere. 189v; ieg vil met eder kampe liff om liff. sst. 258; kempe. sst. 260; hialp Gud at kampe Assa den konning bold. H. Thomissøn, Psalmeb. 139v; haffuer oc Guds børn stor wfred aff dieffuelen, verden oc kiødet, som de daglig maa kampe met. M. Jensøn Medelfar, Ligpr. o. Chr. Friis. q 2v. Smlgn. Rydqvist. VI. 230: kampa. – lf. i samme bet.; kom i morn ok kampes meth meg. Romant. Digtn. III. 132.20 (= kempe. Chr. Pedersen. V. 91.4); de affsagde fiender eller de tho, som skulde kampis. Herm. Weigere. 262. Smlgn. Aasen, kampast og kæmpes ndf.Kæmpe, no., flt. ufor.; fæktæ met andræ kæmpæ. N. D. Mag. V. 172; ter bodæ fordom mange kempæ. Mandev. Rejse. 36.5; een øø, som æræ storæ kempæ udi. sst. 184.20. – ther liger en kimppe paa Byerting-byerig. Grundtv., Folkev. I. 99 a; hand war en kimppe saa wiis. sst.; kyempe. sst. Smlgn. finde ovf. I. 551 b.Kæmpe, no.; – Rkr d 2v (ovf. u. fare, go. 6) = kæmppæ, Rkr* v 918); PL** I. nr 102 (ovf. III. 699 b50 = kæmppæ. sst. nr 790); DgF I. 224 b (ovf. II. 324 b28); PG 172. Jf krigs-, mande-, morder-, mund-, strids-, tossek.Kæmperblod, no. kæmpeblod; Memering hieder mett guode suerdt, thet roder y (y) kiemper - blod. Grundtv., Folkev. IV. 605 b = kiempe-blod. sst. I. 95. Smlgn. anf. st. V. 365 not. og kampersten ovf.Kæmperblod, no. – til s. 476 b15 = kimppe-blodt. DgF I. 100 a. – kæmpeslægt; gid nu dit kiempeblod og store konge-rolde, som Dannemark har havt udi volde. DV IV. 285. Kæmpedrift, no. kæmpegærning. Moth. Smlgn. heltedrift ovf. Kæmpekiv, no. en kamp mellem kæmper; aldrigh worte jeth rener liiff dræben i kiempe kiiff. Romant. Digtn. I. 247. Smlgn. kiv ndf.Kæmpelov, no. flt.: k-lover; forkrenckede alle gode kempe lower. Vedel, Saxo. 61; kempe loue. sst. 72. Smlgn. lag ndf.Kæmpenød, no. en nød, hvormed i en leg andre nødder slås i stykker. Moth.Kæmpespil, no. = kampspil; athletica certamina, allehaande fecten oc kempespill. Colding, Etymol. 94. Smlgn. spil ndf.Kæmpelig, to. kæmpemæssig. Moth. Kæmpe, go. kappes; det sømmer dig ad kempe med dine meddiscipler. Comenius, Opladne Dør. § 736 (= l. certatim æmulari). – lf. a) kæmpe; huer den, som kempis. 1 Kor. 9.25 (1550, 1647; 1524 og Chr. Pedersen: strider); Vedel, Saxo. 77; de Danske kempedis for regimentet, de andre for deris frihed. Hvitf. I. 146; saa kempis Sathan i det stycke met Gvd. Jersin, Mirakler. e 5; naar vi saaledis kiempis imod synden. Jersin, Via vitæ. o 2v; pugno, kempis, slais. Colding, Etymol. 1007; Steph., Nomencl. II. 1158; Nucl. latinit. 1389; Jesus for din skyld saa hart kempedis med døden. Brochmand, Post. II. 492 b; hand (ɔ: bjørnen) kand oc kiempis med en sterck oxe. Wolff, Diarium. II. 251; Bording. I. 218. Smlgn. kampes ovf. – b) kappes; kempedis met huer andre, huilcken der mest kunde formere oc forplante den christen kircke. Hvitf. I. 105; forældre oc børn kæmpes om, hvo der skal bevise hin anden velgierninger. B. Tott. I. 69; de kempis, hvo skal først den blege død beskue oc fienden i sit bur til undertvingsel true. Gerner, Ilias. 6. Smlgn. sv. kämpas,Kæmpe, go. Jf mund- (III. 145 a42), overk. Kæmpere, no. kæmpe; hvilcken den beste kempere hafver været. B. Tott. I. 103; en kempere kand icke være vis paa sin kraft i strjden. sst. III. 23.Kæmpere, no.; PSB 132 (ovf. II. 70 a27).Kæmperebane, no. kampbane; paa rendebanen strider mand med riden, paa kempere-banen med bryden. Comenius, Opladne Dør. § 948.Kæmperi, no. kamp, brydning; pugilatus, kemperi. Vocab. 1514. Vis mere +