KandeKande, no. 1) i nuv. bet. hunk.; forsømmer nogen skenckere oldermands kande eller nogen tager hende bort (1624). Weber, Saml. I. 107. – P. Lolle. nr. 76. – han er kop og kande derfor ɔ: ophavsmand og hovedmand derfor. Moth. Jvfr. nuv. potte og pande. 2) et mål; 4 p[otter] eller 1 k[ande]. H. H. Skonning, Taxtebog 92; 2 k[ander] eller 8 p[otter]. sst.; 32 kander hon[ning] regnis gemenligst udi 1 tynde hon[ning]. A. Berntsen. II. 177; 1 kande [mod] 112 skep.; 1 potte ... 112 fr. ar. sst. – 1 kande smør (er) 20 marck smør, dog gemeenligst regnis i 1 kande 16 marck smør. A. Berntsen. IV. 488; II. 176. Efter Moth 16 el. 20 smør. – Ved Forordn. af 1/5 1683 § 2 og 10/1 1698, kap. 1, § 2 fastsattes en kande som 2 potter. Smlgn. Fritzner2: kanna.Kande, no. 1); – en kandh øll. JS II. 149. Jf FeilbO. – Stolpe II. 202 (ovf. II. 52 a6). – til PL nr 76 jf Tdm II. 74: strax der kommer icke kande i gaarden igen for kande, da er venskab wde; GH 80: kande ud oc ind i gaarde giør, at vi lengst venner vorde. – i udtr. om drik; ilde liuset anvende med kande, med kruus. Hex 19. – se ovf. V. 184 b2. Jf ovf. III. 649 b27. – Jf bjælde-, dragere-, fylde- (V. 327 b3), get-, hæld-, kaste-, kobber-, messe-, messing-, pibe-, rende-, skænke-, skænker-, sprude-, stobe-, ten-, tjære-, træ-, tude-, vatn-, vin-, å-, ølk.Kandebord, no. skænkebord; incithega, kanne bord. Vocab. 1514; Moth.Kandebænk, no. en afsats el. hylde på et skab til at sætte drikkekar på. Moth. I Molb. Diall. (u. kandebord) forklares ordet om en hylde, men Moths forklaring passer ret godt til den i Jydske Saml. IV. 216 givne om toetages skabe. Smlgn. Fritzner2: kannabekkr.Kandedreng, no. kandehank. Moth. Smlgn. Fritzner2: drengr 6); Aasen: dreng 3); Feilberg, Ordb.: dreng 4) og knægt ndf.Kandegræs, no. plantenavn, skavgræs; kandegræs, hippuris minor. Moth. Navnet skriver sig ligesom flere på samme plante fra, at den brugtes til at skure (kander) med. Smlgn. S. Paulli, Flora Dan. 53 N og O.; Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 1502–3; Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 81.Kandehøj, to. meget lille. Moth.Kandelykke, no. den sidste drik i en kande; kandelykke og konelykke ere baade gode. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: kannenglück.Kandemælk, no. en ret (mad). Moth. Kandeskab, no. et skab til at sætte drikkekar o. desl. i og på; saa wiigthe Oluff till kandeskabitt och greeb en thinkande (1594). Rosenv., Gl. D. IV. 414; kande skab at sette fade paa j (1646). Progr. f. Herlufsh. 1880. 54. Smlgn. Molb. Diall.: kandeskab (u. kandebord) og kandebænk ovf.Kand(e)støbere, no. kandestøber; stannarius, kandestøbere. Turson, Vocab. 103; fusor, kandestøbere. Colding, Etymol. 494; Hans kandtstøbber (1564). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 168; II. 316; kandestøbber. sst. I. 172. Formen kandstøber (jvfr. sv. kannstöpare) forekommer oftere hos Holberg, se Werlauff, Antegnelser. 2. udg. 24, not. 13, 500; men som i D. Saml. V. 74 not. 2) bemærket, er formen kande- også alm., jvfr. kannestøber (1577). D. Mag. 3. R. II. 219; N. D. Mag. I. 100; Chr. IV. Breve (1619–23). 170; Steph., Nomencl. I. 276. Kandestøberembede, no. kandestøberhåndværk; aff kandestøuer embite een kande paa xxiiij ß (1496). Fynske Aktstk. 44. Smlgn. embede 2) ovf.Kandetal, no.; i k. ɔ: kandevis; engen giest eller fremmet liggere mo sæle malth eller korn i skieppe-taal eller øll i kande-taal (1507). Rosenv., Gl. L. V. 298; som der selgis øl i potte- eller kandetall (1643). sst. IV. 425; huis franske winn ther bliffuer fortappet i kande tall (1605). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 8; den person maa frij vdj potte och kandethall selge vin (1614). Kbhvns. Dipl. II. 595. Smlgn. alental ovf. (u. alne).Kandegeter, no. kandestøber; hand er en kandegeter. Skd 58 (= nt kannengeter, se sst. not.). Jf get ovf.Kandelåg, no. i nuv. bet.; LTh 126 (ovf. II. 522 a17).Kandspig(er), no. stave(r) til kander; kandspiger af 100. Fdg 9/4 1643. Jf n spik; spiker ovf. Vis mere +