Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
KarlKarl, no.
1) mand; werre seg karlle eller quindher (1525). N. D. Mag. V. 98 (= mend och quinder. sst.); der skal være en foget ved klosteret, som skal wære en mand boendes i Roskilde eller en anden beqvem karl i nerwærelsen (1699). Skeel, Roskilde Jomfrukloster. 81. – flt.; falder der to karer eller flere paa en at drage haar af (1554). Kbhvns. Dipl. II. 303. Medens formen kar oftere forekommer i Svensk, se Rydqvist. III. 282, IV. 425; Söderwall, Ordb.: karl, og Norsk, se Aasen: kar, og ligeledes forekommer i sammensætn., jvfr. Kok, Sønderj. Folkespr. I. 102, er den ellers meget ualm. i Dsk. Jvfr. dog karmand ndf. Smlgn. Fritzner2: karl; Lund: karl samt ager-, bo-, bodekarl ovf. og troldkarl ndf.
2) membrum virile Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: kerl. II. 11 e.
Karlfadder, no. mandsfadder. Moth.Karlfolk, no. mandkøn; dette skulde karlfolket besynderlig were forplichtet til, att de som howede och herrer skulde bestille all tingeste. Tavsen, Post. vinterd. 94v. Smlgn. folk 1) ovf. Karlfolk, no.
2) = karl; faar karlfolckene sild og brød og pigerne øl og brød (1699). Skeel 81. Jf folk 3).
Karlehængekjortel, no. et nedhængende klædningsstykke til mænd; en gammel, sort, engelsk karle - hængekjortel (1587). Jydske Saml. III. 185. Smlgn. kjortel ndf.Karlhøvding, no.
1) voldsmand; det er en svær karlhøfding, en vældig Nimrod. P. Syv. II. 292.
2) Moth. praler. Måske en vilkårlig omdannelse af karlhøgen, se Molb. Diall.
Karlhøvding, no.
1); Rhet* 18 tilføjes: h. e. saa tapper og mandhaftig som Karl høvding.
Karlekjortel, no. mandskappe; pallium, en lang, sid karle kjortel. Colding, Etymol. 863; 2 kaalkiortel, 3 quindeschiørt (1660). Orion (kvartalskr.) II. 280. Med hensyn til første del af sammensætn. jvfr. Varming. § 90 og 74. Smlgn. kjortel ndf.Karlelue, no. mandshue; en karle - lue med ilde foder (1615). Jydske Saml. I. 156. Smlgn. lue ndf.Karmand, no. = karl; iac kom aldrigh i carmenns tidæ. Hell. Kvinder. 7.3. – hvilk karmen mæth quinnæ bathæs, mistæ tha sin klæthær. Thorsen, Sønderj. Stadsretter. 112. Med hensyn til bortfaldet af l jvfr. Fritzner2: karmaƀr samt de under karl 1) anf. st.Karlpølse, no. en overgiven knægt. Moth. Endnu høres: en løjerlig pølse om et menneske.Karltidsel, no. plantenavn, carlina. Moth. Vistnok = carlina acaulis, se Kylling, Viridarium 20 og Nemnich, Polyglot.- Lex. I. 890–91.Karlsvogn, no. – lille k. ɔ: den lille bjørn; ursa minor, lille karls-vogn. Turson, Vocab. 3 (vrsa maior, karls vogn sst.). Colding, Etymol. 1480; Nucl. latinit. 247. – den store k. ɔ: den store bjørn, karlsvognen; ursa major, den store karlsvogn. Colding, Etymol. 1480. – helice, karlsvogn, den store biørn. Nucl. latinit. 589. – ursa major, karlsvognen. Steph., Nomencl. I. 44; P. Syv, Cimbr. Sprog. 179.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

I andre ordbøger

I andre opslag