KarmKarm, no. 1) i nuv. bet.; flt.: k-er; 9 windeuer med carmer och tilhørige buer (1645). Orion (kvartalskr.) II. 205. 2) (lukket) vogn; met ethers bespænte karm och fagre heste (1445). Barner, Fam. Rosenkrantz, Hist. I. 136; iegh brølep giorde oc sætthen i karm och førde hænne saa tijl Engeland. Rimkr. c 6; Chr. Pedersen. I. 12; Grundtv., Folkev. II. 175 b; III. 140 a; som kom agendis vdi en grøn karm. Hvitf. IV. 583; føre hiid oc diid paa smacker oc paa karme. Hexaem. 34; Arrebo. II. 136; kom dronningen agendis oc hafde udi karmen hos sig sine tvende døttre. P. Resen. 29; store herrer age i hænge-vogn, som kaldis en karm. Comenius, Orbis pict. 254; age lidet om i Guds ords gylden karm. E. Naur. 1700. 268; carruca, en karm, karrete. Nucl. latinit. 112. – om hængende karm se ovf. II. 160: hængje 2). – også om vognens overdække; petoritum, vogn med karm. Colding, Etymol. 927 (Steph., Nomencl. I. 283: p., karm). Smlgn. Brasch, Gl. Eiere af Bregentved 62; T. Lund, Dmhist. I. 1. 166 samt fruer-, guld-, halv-, himmel-, hængekarm ovf. og sølv-, vognkarm ndf. 3) bærestol; hexaphorum, rosbor eller karm, som sex pleigde at bere. H. Smith, Lib. voc. lat. 389. Smlgn. Fritzner2: karmr; sv. karm.Karm, no. 1); beslaaet 2 vinduesbuer i den ny karm, som paa den ny løngang skal indmures (1668). Bruun 40. – flt.; – 1 Kg 75 (ovf. u. firekant); PG 169. Jf brude-, gårde-, kæld(e)-, vindug(e)k. Karmhest, no. kørehest. Moth. Karmhingst, no. en hingst til kørebrug; dextrarius, karm hyngst. Vocab. 1514.Karmvogn, no. = karm 1); carpentum, karm vogn. Turson, Vocab. 110; capsus, karmuogn, som teckt er paa alle sider. H. Smith, Lib. voc. lat. 388; covinus, exponitur currus cameratus, karmvogn. Colding, Etymol. 255; store herrer ager paa karm - vogne. Comenius, Opladne Dør. § 455.Karmklæde, no. klæde til en vogn; en kede thill carmkledet (1578). DM5 IV. 339. Jf vognk. Vis mere +