KastKast, no. 1) vindstød, byge. Moth. Smlgn. skovkast ndf. 2) et stykke omgrøftet jord. Moth. Smlgn. jordkast ovf. 3) knast (i træ). Moth. 4) 4 stykker (om mønter); skulle skrode xxii kast paa kolnisk marck iiii stycker paa hwert kast (1514). Suhm, Ny Saml. II. 141 (flere gange sst.); Moth. Smlgn. Aasen: kast og til bet. 4) Ihre, Gloss. I. 1039; Rydqvist. VI. 232; Söderwall, Ordb.: kast; årb. f. nord. Oldkh. 1885. 296-97; Sch. u. L.: worp.Kast, no. 1); T Brahe Dgb 123 (ovf. II. 656 a7). – ulykke; skiønne saa det kast oc brast, som effter dennem tøffver. Ciegler indl g 1. 4) – om sild; bad hun give sig et kast sild (1582). DS2 VI. 356. Jf FeilbO II. 102 b1. 5) i nuv. bet.; bolus kast paa bretspil. Etym 120; venus, et kast paa terninger. Steph I. 228 a; paa lykkens terning-bord at giøre modig kast. KC c 2v. – hug, anfald; W kunde icke andet giøre end bøde for hans kast. DgF I. 146 a. Jf Da 1907 91. – i k. (isl í kast) ɔ: i lag; gierne var med hannem y kast, at de hannem kunde giøre last. Rch 176; siden er hand kommen i kast med verdens-speyl at læse. Ciegler indl g 1. 6) krumningen af lebladet; M. Jf FeilbO: kast 8). – Jf bag-, blide-, dag-, efter-, eng-, finger-, fode-, for-, fram-, hav-, horn-, hvege-, lod-, morde-, op-, plogs-, puste-, skog-, sky-, stens-, træ-, tærning-, ved(e)-, ådre-, øgek.Kaste, go. 1) udsende, lægge, sætte; tha kaste hon ordh. Gl. D. Bib. 1. Msb. 24.19 (1550: sagde; Vulgata: adjecit. jvfr. isl. kasta orƀi); tha ganger folkit till oc kasthæ hender aa Jhesum oc hioldæ hannum. Hell. Kvinder. 14.25; de trolig kaste thill huer anden ryg. Tobiæ Kom. 77; schall menige byemend verre forpligtige adt komme strax och kaste pant i rette (1624). Weber, Saml. I. 89. 2) afkaste; kongen kaste da broen. Vedel, Saxo. 416; saa hand kunde kaste broen, at ingen hannem skulde effterile. Hvitf. III. 417; de Darlekarle kaste broen, vilde icke bie. sst. VI. 131; de kaste saa broen oc sønderhugge alle de floder, som laae udi aaen. P. Resen. 101. 3) bortdrive, jage ud, afskedige; thæt rører nættæ oc caster steen. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 55.9. – thaa vorth abbeten harle vredh oc sagde: thu stædzs ey lenger i thette closter oc sidhen casteth han hannum af closther. Hell. Kvinder. 89.33; tjeneren er kast. Moth. 4) kaste på; alle thii andre dunæ oc drængi skal hanum kastæ meth træk ok urænlig thing. Rosenv., Gl. L. V. 35; huo hin annen kaster meth gamlæ scho eller stenæ. N. D. Mag. VI. 58. 5) k. efter ɔ: kaste til; kaster effter den graff. Tobiæ Kom. 70. Smlgn. I. till. 54: efterkaste og efter 4) ovf. 6) k. for ɔ: forekaste, bebrejde; vi vilde icke heller, de skulde have det at kaste os for. P. Resen. 412. 7) k. op ɔ: slå op, åbne; som hand formerckede, at dronningen hafde sin psalme-bog hos sig, begierede hand den at kastis op for sig. P. Resen. 355. 8) k. på ɔ: a) påføre, tilføje; bestud, adt dy kast thett onnde paa Anne (1588). Khist. Saml. 3. R. VI 379. – b) tage fat på, begynde på; gik thz meg tijl løckæ saa, ieg wanth all thz, ieg kastæ paa. Rimkr. d 3v. 9) k. ud ɔ: udkaste, gøre udkast til; hvorpaa jeg kastede ud et skarpt brev til giensvar, som jeg h. m. forelæste (1676). Vaupell, Griffenfeld. II. 134; præscribo, conciperer og kaster ud tilforn. Nucl. latinit. 1583. 10) blive k. ɔ: blive sur, få afsmag; vi neppe [kunde] brygge en gang, uden det jo blev kast for os og ilde forandret (1711). Luxdorphiana. I. 141. Jvfr. Aasen: kasta 5). Smlgn. af-, bort-, for-, gennem-, hen-, igen-, imod-, indkaste ovf. og kuld-, neder-, om-, op-, på-, til-, ud-, underkaste ndf.Kaste, se brøndk. (V. 148 b53).Kaste, go. (isl kasta) 1) – i eg. bet.; MR 103 (ovf. II. 196 b23); DgF III. 620 a (ovf. IV. 750 a52); Kv v 3224 (ovf. III. 902 b43); – HKv 4526 (ovf. I. 493 a s. l.); Tdm III. 68 (ovf. V. 364 a33); – tm. i lid. bet.; ee følgher Gudh kastyndhe madh. PL** I. nr 1198 (= som kastes. PSO I. 17). – l. tm.; NdM I. 263 (ovf. II. 13 a26). – k. reb, se ovf. III. 559 a21. – k. runer, se ovf. II. 368 a46. – k. øje, se IV. 982 b40 f. – k. (sæd) for at rense (sv kasta säd); kornitt affterskis, kastis och renssis (1601). NkS 351d (4°) s 2; ventilare frumentum, kaste korn. Etym 1407; Steph II. 1420. – føde (særlig i utide); Jer 145 (ovf. II. 235 a22); aborior ... in genere brutorum, kaster. Etym 852; Helt 180 (ovf. III. 36 b45). Jf Sdw: kasta 15). – opkaste, opgrave; ther wor ey før wthen kast en wold. Rkr n 2; jacere aggerem, kaste voldt. Etym 578; Steph II. 670; – CP I. 103 (ovf. u. firekant, to.); (1648). Rsv* IV. 431 (ovf. V. 374 a26); (1657). DS I. 31 (ovf. I.* 37 b10); – det vaar altjd svinenes vane udi agrene at rode oc kaste. WD II. 164. – tumle (sætte i fart); hand kaste sinn gannger paa sannd. DgF III. 194 a; kaste I sin hest oc vilde vndrent. VdS 307 (= l citatum acrius equum. Sax 671). 3) – opgive, falde fra; Rkr k 6 (ovf. II. 181 a41); Gensv pp 2v (ovf. I. 660 a16). 6); kaste Luthero for, det hand negtede afflad at være grundfest. Cold e 4v; Hvf VI. 123 (ovf. u. feltflygtig). 7); her kastis op hvert blad. KPs 187. – bryde hul på; (1551). Stbb 79 (ovf. V. 501 a20). – spy; ComD § 292 (ovf. II. 231 b50). – udvælge; de kaste en høffuitz mand op fore dem. CP V. 49028. Jf opk. – 8 a); Rkr o 2 (ovf. II. 346 a13); (1536). Rsv* IV. 109 (ovf. IV. 627 b10). – b); kaste hand paa at dricke. VdS 286. – c) kaste jord på (et lig); saa legger mand liget ned oc kaster paa (1539). RdKl I. 85. 9) – forme, danne; Hex 158 (ovf. V. 298 a5). 11) k. af i nuv. bet.; huo magsom rider, hannem kaster hesten icke aff. Pouch n 6. 12) k. i ɔ: give bundfarve; saadanne vare, saa mange, som skal farffvis sorte, skal først kastis vdi blaat. Fdg 17/3 1623. – k. i næse, se ovf. III. 258 b43 f. 13) k. med ɔ: a) skyde med; Tyrk b 1v (ovf. V. 113 b12). – b) bevæge (gøre fagter); slenger oc kaster med halsen. Etym 743 (u. mico); jactare brachia, kaste med armene. Steph II. 671. 14) k. om ɔ: a) kaste lod om; Hvf VII. 59 (ovf. u. forespøgelse). – b) slå om (sig); gøre dig vred oc kaste om dig. Heg 113. – c) omstyrte; det kaster tiden om. DV VIII. 608 (frgd. o. ovf. V. 429 b48). 15) k. til ɔ: vende mod, påføre; SR I. 201 (ovf. II. 126 a3); jacere contumeliam in aliquem, kaste spott til en. Etym 577; Steph II. 671 (= k. paa. sst. eee 8 a). 16) k. sig (fsv kasta sik) give sig, styrte sig; Rkr d 1v; Hvf VI. 197 (ovf. III. 206 b14, 576 b34). – k. sig om ɔ: vende sig om; jeg mig kaster om saa kort. OR II. 78. 17) = bet. 10); om saa skeede, at nogen miød kaster sig, hvorledis den da kand forfriskis. WD II. 211; naar øllet kaster sig. Holst VII. 48. Jf fram-, i-, over-, vederk., ny-, sky-, tve-, u-, amodkast(et).Kastebarn, no. et henlagt barn. Moth.Kastebod, no. en bod, hvor tienden skulde ydes; skal tienden paa kasteboden ydis og delis inden iul. Chr. V. N. L. 2-22-1; Moth. Vistnok kun brugt i Norge.Kastebro, no. en bro til at slå ud, pontonbro. Moth. Smlgn. slagbro ndf. Kastebul, no. livstykke. Moth. Smlgn. Aasen: bul; Rietz: bol 3); Molb. O. og Diall. Kastegarn, no. et slags fiskergarn; fiskeren fisker i søen med et fiskere - garn oc med et kaste-garn oc med woed. Comenius, Opladne Dør. § 427; Moth. Smlgn. Aasen: kastenot.Kastegarn, no.; Holst VIII. 27 (ovf. IV. 750 a34).Kastegods, no. gods, der kastes ud i havsnød. Moth.Kastekande, no. en kande øl, der gives til tærskere, når de ere færdige. Moth.Kasteknøbbel, no. en knippel til at kaste med; de førte mig saa mange bønder paa med vælter og kasteknøbbel og greb mig an paa alle sider (1531). Heise, Krist. II. 24. Smlgn. knippel ndf. Kastekrog, no. fiskerkrog; oppaa vor kaste-krog dend spraglede makreel giør sine nemme bid. Kingo, Chr. V. anhang. f 3.Kastering, no. en halvkreds med hager til at tage gryder af ilden. Moth.Kasteskul(le), no. kasteskovl; foer, som er renset met kaste skulen. Jes. 30.24; Jer. 15.7; hand haffuer sin kasteskuel i haanden. Matth. 3.12 (1550; Chr. Pedersen, 1647; 1524: kasteskouel); vannus, kasteskul. M. Pors, De nomencl. 176; Colding, Etymol. 1385, 862 (Steph., Nomencl. I. 282: kasteskoul); kasteskulen udkaster det verste. M. Henrichsøn, Ligpr. o. O. Kragh. 139. Smlgn. skul ndf.Kastevåd, no. = kastegarn. Moth.Kastevåd, no.; kaste-vaad, funda, der hame. ComO 151.Kast(e)øxe, no. et slags øxe; høwel eller kasteøxe, dolabra. H. Smith, Hort. Synonym. 21; kiød øgsser, kiercke øgsser, kast øgsser. D. Saml. III. 223. Smlgn. Rydqvist. VI. 232: kastyxe; Sch. u. L.: warpbil; Frisch, Wb. I. 77 c: wurfbeil. Disse ord betegne et våben.Kastebold, no. (sv kastboll) spillebold; Etym 693 (ovf. II. 489 b19).Kastekys, no. tilkastet kys; med søde kaste-kiøs og naboe-favne-tag. Wiel XII. 538.Kastekæp, no. (svd kastkäpp) 1) en ringe kæp (der kastes bort). M. – ringe menneske. M; – i bilder jer nok ind, at min datter er en kastekiep. Holb, Mask A 2, S 4 (s 331). 2) et mønster med krydsende striber. M. Jf FeilbO.Kastekølve, no. = kasteknøbbel. M.Kasteskulleske, no. foderskuffe; SortS 78 (ovf. V. 424 a29).Kastespyd, no. (sv kastspjut) i nuv. bet.; Steph I. 219 b (u. jaculum); NL 629. Kastevillig, to. villig til at lade sig styre; SortS 71 (ovf. II. 634 a54). Jf s 562 b18.Kaste, no. (n kasta) sæd, der kastes på en gang; PG 140 (= tantum frumenti qvantum statuto tempore ventilatur).Kastelig, se bortk.Kastelse, no. kastning; Etym 579 (u. conjectio); (1635). KhS V. 454 (ovf. II. 96 a41). Jf bort-, for-, he(de)n-, imellem-, kold-, neder-, op-, udk.Kastere, se lodk. (II. 828 b38). Kastning, no. (fsv kastning) udkastning; DL 4-3-13 (ovf. IV. 589 b38). Jf kold-, op-, udk. Vis mere +