KatKat, no. 1) i nuv. bet. a) hank.; synden lige som en smuck kat haffuer en slæt lal .... saadant varer icke lenger, end hand vogner op, da komme de skarpe klør frem, slar han dem ind. Tidemand, Post. I. 143; om katten idelig oc lenge slicker sine forfødder, lige som hand vilde toe sig, da wente hand regn. Flemløs, Astrologia. § 214; katten leger saa længe med musen, til hand æder hende P. Syv. I. 256; jeg maa mig lidet kun med katten først raadføre, hun ham ved øret tog. Ped. Pårs. B. 2, S. 3; vil jeg bede, i er saa god at fortælle min kat resten, thi han forstaaer den ligesaavel som jeg. Gert Vestfaler. S. 10. – b) hunk.; katten, hunn ligger y gaarden sygh. Grundtv., Folkev. III. 669 b; mand træder katten saa længe paa rumpen, at hun vender kløerne igen. P. Syv. I. 424 (hand. sst. I. 49). Ordet er ellers hank. i Nordisk, så hunk. vel lettest forklares af den under bold 2) omtalte overgang. 2) tværtræ på en slæde. Moth. 3) ophøjning oven på en vold; de vdi byen haffde bygd katte paa voldene, de skød aff. Hvitf. VIII. 40; colles, katte paa volden. Steph., Nomencl. I. 222; Bording. II. 52 (se u. kartovemål); rund-deel, kat paa en vold, propugnaculum. Comenius, Orbis pict. 379; i morges ære-skud fra volde-kam og katte gav tegn. Thura, Poet. Sager. 17. Til dels endnu brugeligt. Smlgn. Grimm, Wb.: katze 6 c). 4) læderpung. Moth. Smlgn. Rietz: katt 2); Brem. Wb. II. 751: katte 2). – Jvfr. mar-, skov-, vildkat ndf. Kat, no. 1); – flt.; RD II. 16 (ovf. IV. 920 a30); Pros 236 (ovf. V. 479 b17); – gloende katter. Beretn 61; der klavre kand som katter. Holb, Ped Pårs B 2, S 1. – k. ked af senep, se ovf. III. 703 b46; PSO I. 218. – k. i sæk, se ovf. IV. 264 b28. – trine på k.; hand trijn paa katten. KP vv 1 (jf ovf. III. 693 a47). 4); NL 2149 (ovf. IV. 318 b24). Jf abe-, buske- (I.* 44 b), kloster-, kælder-, køkken-, læ-, mar- (III. 36 a12), s. Mortens-, muse-, røs-, sjø-, snyve-, stove-, stræbe-, tæve-, ur(d)-, vildk.Kattebjuld, no. en slags byld ved neglen; den heeler kattebiulder. S. Paulli, Flora D. 103 K; kattebyld. Moth. Ordet gengiver begge steder gr.-l. paronychia.Kattebyldsten, no. skallen af forverdenens søpindsvin (der antoges at frembringe kattebylder. Moth.Kattebyldsten, no. Jf Da I. 281. Beskr. her synes at svare til kattesten ovf.Kattedrag, no. strid. Moth. Smlgn. drage 8) ovf.Kattedrue, no. plantenavn, sedum acre. Moth. Smlgn. t. katzenträublein, der også findes h. S. Paulli, Flora D. 258 A.Kattefod, no. plantenavn, katteurt; cattaria herba, katte-fod, katteglæde, kattemynte. S. Paulli, Flora D. 192 A; Kylling, Virid. 97; Moth. De mange navne sammensatte med kat forklares af, at det antoges, at katte havde særlig forkærlighed for denne plante; jvfr. Chr. Pedersen, Om Urtevand. 12v: katvrt, hwn kallis saa, fordi ath katte gnide dem op til hende. H. Smid, Lægeb. VI. 3v; Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 713. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 151–52 og foruden de der anf. st. Colding, Etymol. 734; N. M. Aalborg, Lægeb. 271.Kattefog, no. slagsmål mellem katte. Moth. Smlgn. hattefog ovf.Katteglæde, no. = kattefod, se d. o. Katteklo, no. sko med høj hæl. Moth.Kattelos, no. los. Moth. Smlgn. sv. kattlo. Kattemynte, no. = kattefod, se d. o.Kattenegl, no. = kortnegl. Moth.Katorm, no. = kattebjuld. Moth.Katost, no. 1) plantenavn a) i nuv. bet. (malva), flt.: katoster; ligesom alle andre katoster ere. H. Smid, Lægeb. VI. 45; vand aff andre katoster brent. sst. VI. 46; katoste. sst.; S. Paulli, Flora D. 282 H. – katost. Småstykk. 28.1; katteost. Comenius, Opladne Dør. § 134. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 140. – b) dobbelt k. ɔ: althæa officinalis; althæa, dobbelt katost, ibisk. S. Paulli, Flora D. 161 A; Kylling, Viridarium. 8; Buchwald, Specim. medico-practico-bot. (t. overs.). 36. – althæa, it slags af katost. Steph., Nomencl. I. 152. I H. Smid, Lægeb. VI. 47 regnes a. til katost, ligesom der i Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 207 anføres mange navne for denne plante, der stamme fra malva. 2) katte exkrementer. Moth. Katost, no. Jf desmer-, høstk. Katostesod, no. afkog af katost (snarest i bet. 1 b)); tør neldefrø med bygvand eller katostesod. Wolff, Diarium. II. 129. Smlgn. sod ndf.Katterej, no. støj af katte og deres parring. Moth. Smlgn. rej ndf. Katteriv, no. bugvrid hos spæde børn (det mentes at være kommet af, at moderen har gåt over et sted, hvor katte have revets).Katterod, no. plantenavn; meum. Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 259; t. katzenwurzel.Katterumpe, no. plantenavn; 1) lysimachia spicata purpurea, katterumpe med purpur blomster. Kylling, Viridarium. 93; Buchwald, Specimen medico-practico-bot. (t. overs.) 306. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 140. 2) lagopus, katterumpe. M. Pors, De nomencl. 275; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 245.Kattesten, no. et slags sten (pyrinchus). Moth. Smlgn. Aasen: kattastein; sv. kattsten. Kattestol, no. plantenavn, malva sylvestris major, stor katteost, kattestoel. Kylling, Viridarium. 94; Moth. Kattestrud, no. en leg til kraftprøve; paa samme sted (ɔ: Amager) oc drages med gaasen kattestrud, det hendis hoved koster, dog halsen er besmurt med sebe. Gerner, Hesiodus. 160; vanskeligt at drage kattestrud. P. Syv. II. 172; Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: katzenstrebel og k-striegel samt stræbekat og strud ndf.Kattest(j)ært, no. 1) kattehale; ej for en k. ɔ: ikke det mindste; hun hindrer mig ey faar en katte stert, Herm. Weigere. 125 (= nt. nicht einen kattenstert. v. 2978. Schröders udg.). 2) plantenavn, agrimonia eupatoria; katte stert, en vrt, som saa kallis. Chr. Pedersen, Urtevand. 5v; agrimonia, agermaane, kattestiert, svinerumpe. Kylling, Viridarium. 3; Buchwald, Specimen medicopractico-bot. (t. overs.) 24. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 7.Kattesølv, no. hvidt, skinnende glimmer. Moth. Smlgn. sv. kattsilfver; Rinman, Bergwerks- Lexikon: katteglimmer.Kattetarm, no. plantenavn 1) snerle. Moth. Her findes som l. navn smilax lævis, hvilket efter Kylling, Viridarium 31 og 32 er = convolvolus. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 64, 294. 2) ligustrum album. Moth. 3) trindt, gult græs i stranden. Moth. Vistnok potamogeton marinum, jvfr. V. S. O.Katteøjen, no. plantenavn; lamium folio caulem ambiente minor, katte - øyen, smaa døve nelder. Kylling, Viridarium. 79. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 120.Katte, go. 1) skænde på. Moth. 2) k. af ɔ: slå. Moth. Vel egenlig grundbet., jvfr. det endnu brugelige kat, se V. S. O.: kat 4). 3) k. op ɔ: passe på, iagttage. Moth.Kætte, no. hunkat; vert, vertinde, kat, kætte. P. Syv, Sprogkunst: 16; Moth. Smlgn. isl. ketta.Kattebarn, no. killing; kattebørn tager gjerne muus. PSO I. 32.Kattefjært, no. plantenavn? en vrt, kallis kattefiert. CPU 51. Kattegoube, se goube (V. 371 b41).Kathændet, to. holdende med hænderne som med kattekløer; KC b 3v (ovf. V. 270 b6).Kattekløver, no. anthyllis vulneraria; Kyll 88 (= l vulneraria, t katzenklee). Jf langk.Katkloet, to. holdende fast som med kattekløer; løb kat-kloede nu ned, nu volden op. DV VIII. 614.Katostefrø, no. (fsv kattostafrö) i nuv. bet.; bløde der udi dobbelte katoste-frøe. FD 161 L. Katteskind, no. i nuv. bet.; TR* a 1v (ovf. I. 453 b10); katteskind spanske. TR 27/5 1686 44; udi et katteskind at føres levende fra Øster-Indien. Wiel XII. 541. Kattetøj, no. katteslægt; de vare alle brogede som »katte tøj« (1686). Hüb II. 251. Katugle, no. (sv kattugla) syrnium aluco; ClN 123 (ovf. V. 469 a48); – en fæl kattugle man paa taget saae. Holb, Ped Pårs slutn. Jf Kjærb 71.Katteurt, no. nepeta cataria; SmdL 343 (ovf. V. 152 a20); SmdLb VI. 3v; FD 42 A; Kyll 97. Jf ovf. II. 492 a2. Katteøje, no. 2) (sv kattöga) i eg. bet.; kat-øjet blef opbrændt. Hex 147. – grågrønt øje; oculi cæsii, katte øyne. Etym 142.Katøjet, to. (sv kattögd) havende grågrønne øjne; Steph I. 252 a (ovf. V. 381 a43). Vis mere +