KipKip, no. kalv; den havre, som endnu paa tofterne groer, skal fede vor blaahjelmet kip. Nyerup, Viser f. 16-18 Aarhundr. I. 246. Smlgn. Rietz, kibb; Grimm, Wb.: kippe.Kip, no.; – kive, vox qva vitulos adesse jubemus. PG 367.Kip, se kippe ndf.Kippe, to. spæd. Moth. Måske kun et af Moth dannet ord som forklaring af kippekalv.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag