KippeKippe, no. sygdomsanfald. Moth. Smlgn. isl. kippr; Aasen: kipp; Molb. Diall.Kippe, go.
1) rykke (til sig). Moth. Se også u. kiphat. k. op ɔ: holde tilbage, sætte af; naar faaret hopper over møghoben, saa kipper det op ɔ: naar de age møg, tager det af med faarenes mælkning. P. Syv. II. 12.
2) skælve, banke (om hjærtet); hist kipper hiertet, een vil give aanden op. Kingo i Luxdorph, Dske. Vers. 659; til aaben mark at tvinge langøred pus, hvor paa da hiertet kipper. Sehested, Fyns Berømmelse. 15; en konsterfaren mand maa sige, hjærtet kipper, fordi af hvert et ord naturens fylde pipper. R. Petersen, Kingo. 128; hvor kipper kiertet. P. Syv, Lovskr. a 4. Smlgn. isl. kippa (og kippast); Aasen: kippa; Rietz: kippa; for-, hjærtekippet ovf.Kiphat, no. en leg med at rykke hatten af; leegh, hwat thw wilt, oc leegh eij kiphat, sadhe then skurffwede man. P. Lolle. nr. 801. Jfr. P. Syv. I. 367 og forklaringen sst. I. 573: fordum leeg, naar hatten kippedes og sattes af og paa.Kiphjærtet, to. med skælvende hjærte. Moth.Kiprem, no. en rem til at spænde seler ud og ind med. Moth. Kippet, to. bange. Moth.