KjortelK(j)ortel (kjoffl), no. hank. klædning; den fattige mand skulle bere min kiortell oc haffue hannem til amindelse. Chr. Pedersen. II. 114; thend kiortel war vsyede ... the sagde: lad oss icke esøndir skere hannom, men kaste loidder om hannom, hues hun skal were. Joh. 19.23-24 (1524; hun på sidste sted er vist en trykfejl, jvfr. Chr. Pedersen, 1550, 1607; Mod. confit. 22 (se u. doble ovf.); Tidemand, Post. I. 156; E. Naur. v 4v); hun gør en kiortel oc selier hannem. Ordspr. 31.24; den kiortel, han vaar aff gyldene stycke. Rerav., Fredr. II. Kron. n 1; ieg skal kiøbe dig kiortel af ny, oc hand skal vere til maade si. Grundtv., Folkev. IV. 233 a (hand thagger op kiortell, hun ware well fuoredt. sst. IV. 400 b). – tag hugorms kiurtel oc bræn. Arnemagn. Hdskr. 187. 83.7. – kiortell. Schlyter., Gl. lagar. IX. 468 (se u. hose ovf.); kobe eller kiortel. H. Smith, Hort. synonym. 27v; tunica, kiortel. Turson, Vocab. 36; Steph., Nomencl. I. 178; Nucl. latinit. 1956; – hand selle sijn kortelle. Luk. 22.36 (1524); hun napper bort baade kortil oc seck (1533). D. Mag. II. 57. – huer met it stacket verge under kiofflen. Urfé, Astrea. II. 50. – flt.: linnæde kiortelæ. 2. Msb. 28.40 (Gl. D. Bib.; 1550 og 1647: kiortle); Mandev. Rejse. 125.18; tuenne kiortele. Matth. 10.10 (1524; Chr. Pedersen og flgd. overs.: kiortle); deris kiortle ere blød. Herm. Weigere. 201; Psalmedigtn. I. 331 b; beredde kiortle oc kleder. M. Jensøn Medelfar, Ligpr. o. Chr. Friis. i 4v; deris loyen klæder, som ere kiortle, buxer. Wolff, Diarium. II. 99; de kiortele. B. Tott. I. 10; tvende kiorteler. sst. III. 213. – kiorler. N. D. Mag. I. 318. Smlgn. Fritzner2: kyrtill; Söderwall, Ordb.: kiurtil samt folde-, hanke-, karlehænge-, karlekjo(rte)l ovf. og kvinde-, liv-, nat-, over-, præste-, ride-, sejrvindings-, skind-, sommer-, ulveskinds-, under-, harnskkjortel ndf.K(j)ortel, no. – flt.; RD I. 296 (ovf. III. 35 a40 = kiortle. RD II. 297); – RFII 28 (ovf. IV. 132 b22). – sordt engelst til Kield til kiole och boxer (1622). DS2 VI. 17; AB I. b 2v (ovf. II. 440 a10). – præstekjole; om jeg kun tre ting kand naa ... det er kald, kiortel, kone. AB I. 80 b. Jf biskops-, borger-, flaske-, gange-, krigs-, lin-, læder-, messe-, neder-, omhængs-, palts-, perle-, regn-, rude-, safran-, silke-, silkesove-, sjø-, skibs-, skilder-, slop-, soldater-, trommeter-, ulveskinds-, vandre-, vinge-, vinter-, våben-, ærmek.Kjortelflig, no. fligen af en klædning; der en mand førde hannem i sin kiortelflig tyffve biugbrød. Gerner, Hell. Dage. I. 221.Kjortelflig, no.; hank.; greb hand hannem om hans kiortelflig, och hand bleff sønder reffuen. 1 Sam 1527 (1550, 1647); klæd mig i hans kiortel-fliig. KS 152, 68.Kjortelgere, no. = kjortelflig; om nogen bær helligt kiød i sin kiortelgere. Hagg. 2.13 (1550; 1607: i sit klædes flige); paagriffue en iødisk mand ved kiortel geren. Sak. 8.23 (1550, 1607: en iødisk mands flige). Smlgn. gere ovf.Kjortelsko, no. rand (skoning) på en klædning; peniculamentum, den nederste deel aff kiortel eller kaabe, kiortel-sko. H. Smith, Lib. voc. lat. 98; feyte aff it huss i et andet oc slide kiortelskoen op paa fremmede dørterskle. Tidemand, Post. III. 58v; Asenat holt ved hans kiortelsko. De 12 Patr. Test. o 2. Smlgn. sko ndf.Kjortelsvans, no. slæb (på en kjole); den anden fulde hende oc bar hendis kiortelsvands. Till. t. Ester. 4.4 (Luther: den schwanz am rock). Smlgn. klædersvans ndf.Kjorteldræt, no. kjortelfoder; vlffskind vaar min kiorteldret. VdP 73. Jf underd.Kjortelgave, no. gave af en præstekjole (ɔ: udnævnelse til præst); min her patron hand mig gaf kald og kiortel-gave. Wiel VI. 194. Jf ovf. l14.Kjortelskød, no. (isl kyrtilskaut) = kjortelflig; siid kiortelskød. Etym 219 (u. cinctus).Kjortelvams, no. stor trøje; Wiel VI. 155 (ovf. IV. 727 a54). Vis mere +