KlappeKlappe, go. 1) banke, prygle; vort folk skal være kommet imellem Svensken og Holveiene og klappet hans trøje. N. D. Mag. II. 36; her vancker visselig een klapped trøye. Don Pedro. 54; hand derfor uden tvil vil klappe deres bag. Bording. II. 209; som oc fick en klappet ryg, indtil hand skaffede os en hest paa reisen. P. Resen. 412; see til, at du for denne snak ey faaer en klapped trøye. T. Reenberg, Poet. Skr. I. 78. – uvirk.; hiertet bever, klapper, pikker. Kingo, Psalmeb. 602. 2) k. med kandelåget ɔ: ville have mere at drikke; du seer et selskab her med kande-laag at klappe og tylde sig med øl. Thura, Poet. Sager. 126. – 3 a) k. på (døren) ɔ: banke på (for at blive lukket op, komme ind); klapper paa dørren oc bedher late vp. H. Suso. 68.8; Tavsen. 120; Khist. Saml. II. 550; den klapper siden forgieffs paa med de daarlige iomfruer. Tavsen, Post. vinterd. 165v; om hand fører det leffnit, i huilckit hand tør tryggelige dø, naar der klappis paa hans dør. Pallad., Hosedjævel. e 4; Grundtv., Folkev. IV. 359 a; kam fru Kyrsten for dørren och klappede paa. Chr. IV. Breve (164144). 59; Wulff, Jens Bang. 217; naar døden klapper paa. E. Naur. z 1. – b) k. på hynde ɔ: en juleleg. Moth. 4) k. til lyd ɔ: ved slag give tegn til stilhed; han syn aldermand eller stolsbrodher ey uill høræ, nar the klappæ till liuss (ɔ: liuds) (1496). Fynske Aktstk. 46; schall alldermenden klape thill lyd och paa mynnde sine gildsyskenn at tacke gud (1598). Hist. Tdskr. I. 459. Jvfr. nuv. slå til lyd. 5) tm. klappet ɔ: stivet (med stivelse). Moth. Heraf forklares i V. S. O. ordet i talemåden: klappet og klart (se Bording. II. 266; P. Syv. II. 67 samt Ordb. o. Gadespr.: klappes og klares). P. Syv. tilføjer derimod (anf. st.): paa landet endnu klappe og slaa de dem i ryggen, som troloves. Smlgn. Brem. Wb. II. 788; Schütze, Holst. Idiot. II. 264. Smlgn. isl. klappa; afklappe ovf. og op-, udklappe ndf. Klappe, go. 1) – k. af i samme bet.; den haffuer Cyrus ladet de andre klappe dict aff. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 78. Jf afk. 1). – k. efter, se ovf. III. 811 b10. – skræmme ved at banke; Holst IX. 49 (ovf. II. 516 b30). – røre om; udi lidet aqva vite klappet, til den (ɔ: kamfer) smelter. WD II. 135. Jf ovf. III. 875 a35, 40. – stryge (kærtegnende); kysse och klappe huer andre. NPE b 5; Etym 865 (u. palpo); PSO II. y 4v (ovf. II. 522 b38). – k. op ɔ: kræve stilhed ved at banke; hwo icke giffue aldermannen lyd, første han klapper wp (1495). KD II. 171. – uvirk.; ComD § 274 (ovf. u. dænge a)). 2) – k. med hænderne ɔ: slå h. sammen; BT III. 298 (ovf. II. 325 a51). Jf GrimmW: klopfen II. 3 b). – 3 c) – som tegn på α) godkendelse; FII k 39 (ovf. IV. 562 a19). – β) at ville bruge; siger man dennem det, er de færdig at klappe paa kaarden. GFK 54. 5); snart klapper hun en klud, snart folder hun en søm. SP a 3v. Jf skærklappet. – listed jeg mig til min seng, der dend var klar og klapped. Wiel V. 95. Jf kloppe. – til s 522 a50 jf Troels-Lund, Dagl Liv i Nord IX. 176 ff. – gipset? it gammel lofft, som er klappid (1679). Herreb 53. Mulig: dækket med ler. 6) forslå; det ey klappe kand, som bliver tvunget ud af bækkens tynde vand. AB I. 63. Jf af-, be-, fod-, ned-, påk., skærklappet, handklappen, kloppe. Klappebænk, no. = klapperbænk. Moth.Klapfisk, no. 1) tør fisk. Moth. 2) (i talemåder) prygl; parterne saa nær imod hverandre flyttes, at der vist klappe-fisk vil snarligen udbyttes. Bording. II. 248; spisede ham med klapfisk. P. Syv. II. 127. Smlgn. sv. klappfisk.Klapfisk, no. Jf klop-, stokf.Klapfægter, no. en gøgler, der kæmper med trækårde. Moth. Smlgn. t. klopffechter.Klaprim, no. et slags kæderim; somme polyrythmi kunde kaldis gradati eller trappe-riim, klapriim ... i hvilcked det første ord sig riimer med det sidste ord i det første vers eller riimlinie ... saa at ordene ligesom klapper paa hin anden. S. Povelsøn. 542. Smlgn. Grimm, Wb.: klappreim.Klaptræ, no. 1) et skomagerredskab. Moth. Smlgn. sv. klappträ; Grimm, Wb.: klopfholz. 2) = klapholt. Moth. Mulig kun en oversættelse ved Moth.Klaprose, no. plantenavn, blå anemon. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: klapperrose 2).Klapvinget, to. med brusende vinger; hand (ɔ: ravnen) der hand luftens huus klapvinged giennemfoor. Kingo, Chr. V. anhang. c 4.Klapning, no. aftærsket halm; for auffne, klapning og for vissen høe. E. Naur; Moth.Klapning, no. Jf handk.Klapvorn, to. tilbøjelig til at klappe. Moth. Klapperbænk, no. en bænk, på hvilken der kæles; du sidder ikke paa klaperbænken, naar du sidder i kirken. P. Syv. II. 127 (i ordb. sst.: hvor mand klapper og lefler). Smlgn. Sch. u. L.: klapperbank; Grimm, Wb.: klapperbänklein.Klapperbøsse, no. hyldebøsse. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: klapperbüchse. Klapperrose, no. plantenavn, papaver rhoeas. Moth. Smlgn. Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 850; Grimm, Wb.: klapperrose 1).Klapperrose, no.; – lad ædicken staa offver klapperrosen. Holst VII. 47.Klappert, no. = klapperbøsse. Moth.Klæp, no. et lille klap. Moth. Vis mere +