KlarKlar, to. 1) ren, ublandet, skinnende; ponnæ teth legemmæ la end desk af clarth gull. Mandev. Rejse. 9.16; hand beslo det inden til met klart guld. 2. Kr. 3.4 (1550; 1607: purt). – sendte hun mig 3 d. udi et kræmmerhus i klare skillinger, hvilken foræring jeg skikkede hende tilbage igjen (1680). D. Saml. VI. 54. 2) ren, ubesmittet; then klaræ guddom gør thettæ først. Hr. Michael. 59; gudz ænglæ klaræ. sst.; dw est clarerre oc purerre en alle ængle. Chr. Pedersen. II. 407; I. 177; en jomfru moder var og blev dog en jomfru klar. Bording. I. 241 b; hand kom til mig paa jorden udaff en jomfru reen og klar. Kingo, Psalmeb. 92. 3) anset, berømt; the fæk hindhæ føretywe frwer klaræ. Romant. Digtn. I. 266; allæ aff mectig slecth oc klar. Rimkr. m 6v; krijde ieg ther och wand ther seyærnæ klare. sst. 12v. 4) gøre ɔ: betale; har jeg annammet denne seddel af Arent Dyssel og vil gjøre den klar. Wulff, Jens Bang. 149; jeg setter somme deris betalings dag lenge op, og somme giør jeg klar med for ud. B. Tott. I. 94. Smlgn. Söderwall, Ordb.: klar.Klar, to. 1) – lys; Heg 153; AB II. 476 a; RFII 400 (ovf. I. 231 a15, 18, 66 b9). – tydelig; FVF a 2 (ovf. u. bar 2)); TdmU c 4v (ovf. I. 700 a nederst); Lysch XII (ovf. I. 594 b6). 4) – rede, afgjort (i orden); Hvf VIII. 248 (ovf. II. 15 a48); nu der alting er saa klart, svinges fredsens fane. Psd I. 370 a; naar i tencker mest: nu er all sagen klar, saa staaer i verst der i. GI b 4v. – gøre k. ɔ: afgøre (bringe i orden); det sindet er, som giør alleene sagen klar. OR II. 76; – Hvf III. 49 (ovf. u. aflægge 3)); gaar ud og gjører klart. GFK 64. – rede (beredt) til; var hand klar at give svar. SSO (1685) 87. Jf himmel-, hule-, klarine-, kobber-, kristal-, sole-, spegel-, u-, øgenk.Klargøre, go. 1) rense, herliggøre; paa then tidt war cristhendommen renere, en han nw er, nar han war altidt klargiordt wdi forfølling oc modgong. P. Eliesen. 219; siælen med sin klargiort krop i evig fryd skal være. Psalmedigtn. I. 380 b. 2) gøre tydelig, udvikle; siden kandst du lære mig at opløse oc klargiøre det, som er saa indvicklet. B. Tott. III. 323 (= l. implicita solvere, ambigua distinguere). 3) bringe i orden, gøre færdig; bleve de (ɔ: fribytterne) nu hensatte, deres sag klargiort hos præsten, og derefter stod deres ret for et sværd (1597). D. Saml. 2. R. VI. 326. – jeg tog mig for en regning klar at giøre. Ped. Paars. B. 3, S. 1; dette var klar giort førend hand satte foden uden for sit rige. Vid. Selsk. Skr. IV. 135.Klargøre, go. (sv klargöra) 3); KD V. 797 (ovf. V. 215 b14). Klarrense, go. = klargøre 1); huess kasteskouel er vti hans hand oc skal claar rense sijn lougulff. Matth. 3.12 (1524; Chr. Pedersen: rense).Klare, go. rense; hand haffde aldrig synd, haffde derfor ey heller at klaris for synd. Gerner, Hell. Dage. II. 361.Klare, go. (fsv klara); ComD § 383 (ovf. II. 403 a42); hendes klaret og skær-giorde siæl. HenrW III. 191. 2) = klargøre 3); (1532, ovf. I. 84 a6); purgare rationes, klare regenskab. Etym 34; de derfor bør at klare inden 15 dages forløb (1661). HT8 III. 115. 3) (nt klaren) blive klart; nu klarer det igien. Wiel IV. 11; – klar op i herrens nafn. Hex 196; klar høye himmel op. DV IX. 657. Jf af-, for-, opk.Klarepung, no. en pose til at si igennem. Moth. Klarhed, no. herlighed, ære; tha fonghæ i klarheth oc æræ. Brandt. 301.1; herrer og førster monne thet wære een besynderlig ære i fromhed then klarhed offuer att gaa, som the monne aff foreldrene faa. Rimkr. v. Molbech. 294; lad mig ald tiid vere ærefuld oc herlig for dig oc saa lad min klarhed igen opskine, naar hun for dem siunes at være formørcket. Tavsen, Pater noster. b 4v. Klarhed, no. (fsv klarhet) 2) lys, klarhed; TVd 192v (ovf. u. forlygtelse); DgF IV. 234v (ovf. II. 42 a26); Hex 271 (ovf. IV. 607 a23); NL 817 (ovf. II. 29 b54). 3) tydelighed; lempe samme gudstieniste med korthed och klarhed effter tilhørernis forstand (1639). RdKl III. 275. Jf himmel-, uk.Klarlig, to. klar, tydelig; lod der aff sammen skriffue klarlige, rictige oc wdtydelige lowbøger. Lyschand. 285. – Som bio. 1) rigtig; thet reygenskab gigh clarligh ok skelich til (1462). Matzen, Panteret. 158. not. 1. 2) tydelig; landtzdomers dom clarligen skall formelde jomfrue Johanne Oxe quitt at werre (1588). Rosenv., Gl. D. IV. 124; wi see klarlige, at herren er met dig. 1. Msb. 26.28 (1607, 1647); var klarlige at see vdi Pauli Varnefridi tid, huor den arianske biscop Anastasius hafde hafft sin kircke. Lyschand. 285.Klarlighed, no. – gøre k. ɔ: gørerede, betale; om hand vilde gjøre ham rede og klarlighed for, hvis han fandtes at være B. Rauch skyldig (1631). Wulff, Jens Bang. 74.Klarlighed, no. Jf fork.Klarfilet, to. filet blank; Dict (= rasilis fibula).Klarglasseret, to. skinnende af glassur; bordyret er med klar-glassered' steene. Wiel XII. 537.Klarraspet, to. = klarfilet; Dict.Klarskinnende, to. (sv klarskinande) skinnende klart; atskillige klarskinnende soel-straalers beskuelser. Urfé III. 47; – NL 1734 (= splendidus).Klaragtig, to. klar; Hex 242 (ovf. IV. 455 b36).Klarelse, se fork.Klarere, go. 1) rense; hvorledis mand skal clarère oc rense sucker. Holst VI. 17. 2) (sv klarera) bringe i orden, betale; (1664). NdM IV. 223 (ovf. u. anbefale); Wiel X. 438 (ovf. V. 190 b2); paa toldboden samme told erlegge oc clarere. Fdg 20/12 1662.Klarering, no. (sv klarering) betaling; toldens rictige clarering udi rixdaler. Fdg 21/1 1663; deris skatters clarering til ambt-stuen. Fdg 11/12 1688 § 5.Klaring, no. 1) = klarhed 2); hans andlede skynde wed suolsens klaring. åb 116 (1524). 2) afgørelse, opgørelse; Wulff 211 (ovf. IV. 609 a47). – Jf fork.Klarlig, bio.; – rigtig, sikkert; Br 23816 (ovf. III. 564 a34). Jf fork. Vis mere +