KlosterKloster, no.; een capell eller en kloster. Er. Roterod., En chr. furstes undervisn. 40v; thøsser red dy denn kloster omkrinng. Grundtv., Folkev. III. 646 b. Fk. er dog ikke det alm. (jvfr. eth closter. Romant. Digtn. III. 181 = Chr. Pedersen. V. 123.23; claasteret. P. Smed. h 1v; mange claaster. sst. g 4v); i sidstnævnte prøve jydskhed. – flt.; the closter, hans forælderæ boydæ. N. D. Mag. V. 191; Mandev. R. 110.20; brøth nedher kyrker ok kloster. Romant. Digtn. III. 110.20 = Chr. Pedersen. V. 33.26; Malmøb. 43v; P. Eliesen. 223; Prædik. Gensvar. 17; lod bygge oc forbedre mange closter. Lyschand. 228. – alle clostere (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 165. – kircker och cløster. Herm. Weigere. fort. 2v. Til sidste form jvfr. æ. sv. klöster; (se Schlyter og Söderwall, Ordb.: kloster); isl. klaustr. Smlgn. fruerkloster ovf. og sortebrødre-, gråbrødrekloster ndf.Kloster, no. Jf abbed-, barfode- (II. 84 a45), herre-, hykkel-, jomfru-, kors(e)- brødre-, munke-, nonne-, prædikebrødre-, tiggebrødre-, tiggek.Klosterfrid, no. fred (for tiltale o. desl.) ved at være i et kloster; hvilken som haffuer closterfrid eller gaardsfred oc ganger ther wdaff oc giør wfred oc svo ind igien, tha haffuer han ingen mere fred end i andet huss (1517). D. Mag. IV. 280. Smlgn. Söderwall, Ordb.: klosterfridher og frid ovf. Klostergive, go. sætte (give) i kloster; Christinam, som bleff klostergiffuen. Hvitf. I. 143; klostergiffue saa ved barndoms fierde aar. Don Pedro. g 9; de have min jomfru kloster - givet. P. Syv, Udv. Viser. 725 = y kloster giffuit. Grundtvig, Folkev. III. 646. – tilbagevirk.; han vilde sig klostergivet. Rimkr. v. 4250 (Brandts udg.) = i klosther haffue giffuet (udg. 1495); der haffuer hunn klostergiffuitt siig. Grundtv., Folkev. IV. 547; Hvitfeld. I. ii 1; klostergaff sig saa vnder de minoriter. sammes Bispekr. m 2v. – hyppig i tm.; Bergette Muncksdaatter var clostergiffuen oc regilbundenn (1537). Rosenv., Gl. D. I. 50; (1572). sst. III. 173; han vor clostergiffuen oc hagde anamet kape (1542). Khist. Saml. VII. 520; coenobita, munck, klostergiffuen. Colding, Etymol. 236.Klosterjomfru, no. nonne; alle reenliwet closter mæn oc closter iomfruer. De 15 Tegn. b 4; ingen closter iomfru vies, før hun er xxv aar gamell. Rosenv., Gl. L. IV. 4; huer closteriomfru, som er sin abedisse eller priorisse hørighe oc lydighe oc will bliffue wtj sitt closter (1545). Rørdam, Kirkel. I. 234. Smlgn. Grimm, Wb.: klosterjungfrau.Klosterkat, no. en student, som over den foreskrevne tid spiste på klosteret i København. Moth. Om »Klosteret« se Hist. Tdskr. 3 R. III. 13 flgd., 97 flgd. Smlgn. Grimm, Wb.: klosterkatze.Klosterkæp, no. abbedstav; med kloster kiep och abedens staff ieg løser dig aff fandens band. De mundo et paupere 104. Vistnok et spøge- el. spotteudtryk. Klosterkød, no. – have k. ɔ: lyst til klosterliv (ugift stand); Iutha bleff der icke lenge, thi hun icke haffde klosterkiød. Hvitf. II. 305; hun har klosterkjød, vil ej givte sig. P. Syv. II. 142. Smlgn. Grimm, Wb.: klosterfleisch.Klosterlasse, no. = klosterkat. Moth. Til sidste del af ordet jvfr. Kiltekniv 2) ovf. samt Lavrs privatum og storlasse ndf.Klosterlovet, tm. bestemt til indsættelse i et kloster; hunn er closterloffuett, did skall ieg førre hinder møe. Grundtv., Folkev. IV. 229 a; dronning Margrete, som var klosterlovet, førend hun blev troelovet (1663). N. D. Mag. II. 342. Klosterlærred, no. et slags lærred; om hand en næsedug af grove closter - læret til tvætten skulde sendt. Bording. I. 319; ligesom kloster-lærred er det beste lærred. Erasm. Montan. A. 1, S. 4. Efter Moth: fint, tysk lærred (jvfr. Grimm, Wb.: klosterleinwand); efter O. Nielsen, Kbhvns. Hist. III. 379: lærred fra børnehuset i det forrige gråbrødrekloster.Klosterlærred, no.; Warendorph eller klosterlerredt. TR 27/5 1686 47; – Bobé, Rosk Jomfrukl 27. Skønt o. synes alm. i Dsk end i T, lader den s 537 b24 anf. forkl. sig næppe fastholde, jf WlA 37. Efter Heiden, Wb d. Textilk: lærred fra Vestfalen, der brugtes af franske nonner.Klosterløbere, rømningsmand fra et kloster; ther han haffdhe wæret klosterløberæ y atten aar, tha angrædhæ hannom, theth han haffdhe swa giord, ok kom ygeen til kloster. Khist. Saml. VI. 150; ieg flydhe fra hannom ok owergaff hannom sosom kloster løber. H. Suso. 26.18. Smlgn. isl. klaustrhlaupari; sv. klosterlöpare, se Rydqvist. VI. 238 og løbere ndf.Klosterløbermand, no. = klosterløber; alle closter løber mæn. De 15 Tegn. b 4.Klosterløfte, no. flt. ufor.; the løffter, som icke ere befeste aff schriiffthen, som meenige closter løffte ere. Prædik. Gensvar. 16. Smlgn. løfte ndf.Klosterløfte, no. (fsv kloster(s)- lyft); Scroch 9 (ovf. V. 227 a47); – alle closter-løfter at ryggis (1528). DM III. 238.Klosterløvned, no. klosterlevned; vm then helle kloster løfnet vare i sin magt. H. Suso. 36.18. – closter leffnet. Prædik. Gensvar. 16. J. form, jvfr. Varming. § 78. 6. Smlgn. levned ndf.Klosterløvned, no.; haffue samme closterleffnett till inthe giortt. PE 469, 460 (ovf. u. forfølje 3)); met klosterleffnet skeer hannem (ɔ: Gud) ingen tienste. Tdm II. 126v.Klostermand, no. munk; engin biscop eller wærildz klærk eller closterman skal fonges. Kofod - Ancher, Lovhist. II. 543; han førdhæ clostær mæn først in til Danmarch. N. D. Mag. V. 178; een renliwes closter man ællæ mwnck. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 69; ingen abbeder, pryer eller andre klostermendt. Rosenv., Gl. L. IV. 3; Prædik. Gensvar. 16; hand skulde der bliffue en clostermand from. P. Smed. c 1v; D. Mag. 3 R. I 191. Smlgn. Lund: klostærmæn; Rydqvist. VI. 238: klosterman.Klostermø, nonne; sodit vdj vin aff kloster mør. De mundo et paupere. 88; vel mangen clostermøe og bliver uklippet efterdags. Bording. II. 16; saa agter jeg paa Jægers-Priis en klostermøe at finde. Jørg. Friis, Poet. Skr. 186.Klostersjug, to. spedalsk? han gaff blindæ therress øfuen oc gioræ closter syughæ renæ. Mandev. Rejse. 65.10 (= l. mundasse leprosos). Ordet er vistnok opståt ved at hospitium brugtes både om et kloster og et hospital. Smlgn. spitalsk. ndf.Klosterstavn, no. kloster, klostergods; hun fik een ny bygt kloster stavn. Don Pedro. 58. Smlgn. stavn ndf.Klostertjener, no. fæster på et klostergods; et andit opne breff tiill alle closter tienere, preste tienere och kyrcke tienere, att the age biscop tienden frem (1539). D. Mag. 3 R. VI. 234; hves agterstade han og haver opbaaret af vore egne tienere, kirketienere oc klostertienere (1554). N. D. Mag. II. 177. Smlgn. tjener ndf. Klostervie, go. indvie som optagen i et kloster; iomfru Ane icke skulle verre klostervidt (1576). Rosenv., Gl. D. III. 296.Klosterøl, no. tyndt øl. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: klosterbier og kovent(e) ndf. Klosterej, no. klostervæsen; det duer ej at tjene Gud med klosterej. Døded. 33. Smlgn. t. klösterei.Klosterave, no. klostertugt; sligt vilde Laure strax som kloster ave lære. DP 52.Klosterbjørn, no. mand uden sans for kvinder; Hex 272 (ovf. II. 541 b7); da merckis nock, at du er ingen klosterbiørn. SortS 86.Klosterbroder, no. (isl klaustrbróƀir) munk; thieres kloster brødre oc andre studenther (1517). KD II. 208.Klosterbur, no. k. som indelukke (klosterselle?); DP 11 (ovf. V. 455 a21).Klosterdør, no. i nuv. bet.; red de til closterdør. DgF III. 263 b (= for den klosterport sst. 258 a).Klostereng, no. eng tilhørende et k.; Tvd 718 (ovf. II. 171 a54). Endnu i egenn., jf Trap, Dmrk2 stedreg.Klosterfolk, no. (t klostervolk) de i k. optagne; holde klosterfolcket wedh theress løffte. T 224.Klosterfrue, no. (isl klaustrfrú) nonne; een clostherfrwe moxen fægersth for alle qwynner. GkS 81v (= thende closterjomfrwe sst.).Klostergang, no. besøg i k.; met pellegrimss ferd eller klostergangh. LaurU 72.Klostergods, no. (fsv klostersgods) i nuv. bet.; øffrigheden forsvarer clostergods. Melanchthon, Loci v ålborg 209.Klostergård, no. (fsv klostergardher) gårdsrum ved et k.; (1477). Kierulf, Esrom Kloster 67 (ovf. I. 4 b5).Klosterklæde, no. (t klosterkleid) klosterdragt; Psd I. 94 a (ovf. u. afvie). Jf klæde, no. 2).Klosterkvinde, no. nonne; den tredie [ɔ: orden] closter quinde i staa. VdP 55.Klosterlevned, se klosterløvned.Klostermenneske, no. (fsv klostermänniskia) menneske, der lever i k.; Kemp 3224 (ovf. II. 218 b7).Klostermine, no. from, kysk mine; hun helste ham igien med andagts kloster-mine. DP 51.Klostermur, no. (fsv klostermur) mur om et k.; tøsser rede de det kloster om, og om den kloster muur. PSV 777.Klosternode, no. klosterskik; Thrane 21 (ovf. V. 444 b46).Klosternævst, no. klostertugt; udhen han gør bodh æfter closter næffsth. Br 15021; Kemp 505 (ovf. III. 264 a50). Klosterport, no. (isl klaustraport) i nuv. bet.; DgF III. 258 a (ovf. sp a53).Klosterregel, no. (sv klosterregel) i nuv. bet.; de, som forlode deris orden och kloster regle. Cold cc 4. Jf regel.Klostersal, no. sal i et k.; hand kom i kloster-sal. DP 51.Klosterstøv, no. (t klosterstaub) i nuv. bet.; mit haar skal kloster-støv med sølv for guldet pryde. DP 11.Klostertråd, no. et slags fin tråd; closter oc ald anden fin fremmit traad. TR f 2. Jf VSO; GrimmW: klosterzwirn. Vis mere +