KnagKnag, no. 1) bulder, knald; den (ɔ: skibet) i luften smald med et forfærdeligt og grusomt knag og knald. Kingo, Chr. V. anhang. g 2. 2) bræk, skade; naar leerpotte stødes med kaaber - gryde, faar hun vist knag. P. Syv. I. 297. Smlgn. med hensyn til overgangen i bet. brag ovf.Knage, go. knække; wille fordi mett een qwinne knage theris halss, som huerckin wille seg bekende for Gudt eller noghen wiiss mand. P. Eliesen. 298. Smlgn. Rietz: knaka og knage ndf.Knagesild, no. røget sild (som knager under tænderne). Moth. Smlgn. Molb. Diall.Knagevorn, to. let til at knage. Moth. Vis mere +