KnarKnar, no. 1) lyden af et hjul. Moth. 2) et vrantent menneske; den slemme sulten knar har nøglen til vor maske kar. Ranch. 283. Smlgn. n. o. sv. knarr samt knur og ndf.Knark, no. knirk; crepitus, k(a)nark eller anden lyd. Vocab. 1510 og 1514; et knark (af en dør), en knark (knarvurren). Højsgaard, Grammatica. 35. Knark, no. 2) = knar 2); SP b 8v; Wiel X. 417 (ovf. IV. 309 a29, 971 b25); DP 32 (ovf. III. 869 b22), 31. – om en kvinde; en fiirsindstiv aars frue .... det kom mig for, som knarken bar en ævig ild. Schand k 1 a. Jf knurrek. Knarke, go. 1) knirke; crepo, at knarke. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 260; Steph., Nomencl. II. 354; Nucl. latinit. 210; som en vogn knarcker. Amos. 2.93; strideo, ieg liuder, ieg knarker. Turson, Vocab. 275; ad ey døre - hengslerne skal knarcke eller døren knercke. Comenius, Opladne Dør. § 543. 2) kvække; der som knarckende padder knarcke oc knurre emod den klare Guds sandhed. Tavsen, Pater noster. c 6; naar frøerne ofvermaade knarcke oc tyde. Wolff, Diarium. II. 174. 3) knurre, skænde; hand knurrer og murrer, knarrer og knarker. P. Syv. II. 235. Smlgn. Aasen: knarka; Rietz: knarrka.Knarkesprog, no. en knurrende lyd; naar den sorte raun udperser knarke-sprog af gylpe-struben trange. Raun, Georgica. 21.Knark(e)vorn, to. 1) knirkende. Moth. 2) knarvorn, gnaven; crepera ætas, knarckvorn alder. Colding, Etymol. 260; murmurabundus, knarckvorn, knurvorn. sst. 790; Moth.Knarkevornhed, no. gnavenhed. Moth.Knarre, no. 1) skralde; crepitaculum, knepskære, knarre. Colding, Etymol. 261. Smlgn. t. knarre. 2) fuglenavn, spætte? Moth. Ordet forklares her = skovskade, men det synes at være en forvexling med pica. Smlgn. Rietz: knarr 3); Kjærbølling, Skandinav. Fugle. 105.Knarre, no. Jf skogk.Knarre, go. 1) = knarke 1); usmurd vogn knarrer gjerne. P. Syv. I. 142; Moth. 2) elefantens røst. Moth. 3) knurre, gnave; increpo, taler en hart til, knarrer paa en. Colding, Etymol. 261; gannire, at knarre, giælte. Steph., Nomencl. II. 641. Se også u. knarke 3). Smlgn. sv. knarra.Knarre, go. 3); skovknarren knarrer. ComO* hh 7.Knarrebasse, no. = knar 2). Moth.Knar(re)vorn, to. = knarkevorn 1). Moth. 2) = knarkevorn 2); icke helder knaruren eller suur-mulende. Comenius, Opladne Dør. § 832. – knarvorn. Colding, Etymol. 648.Knar(re)vorn, to. 2); Etym 779 (ovf. II. 563 b1); gamle oc knarurende mennisker ere kallede saturnini. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 178. Knart, no. = knar 2). Moth.Knartvorn, to. = knar(re)vorn 2). Moth.Knartvornhed, no. = knarkevornhed. Moth. Vis mere +