KnibeKnib(e), no. 1) tang. Moth. 2) håndtag på et leskaft. Moth. 3) kneb, tryk; de allersterckeste de finde oc ljgesom et nag oc knib udi sindet, icke allene, naar de miste deris kiereste venner. B. Tott. II. 270; udyd ey spirer frem, som jo ved Jesu haand skal finde knib og klem. E. Naur. gg 4v; som vare satte til at giøre knib oc klem. sst. kk 2. – den kjole har et godt knib ɔ: slutter (sidder) godt. Moth. – efter nuv. brug; naar jeg vandrer i angest, nød oc kniffue. Arrebo. II. 141. Smlgn. n. og sv. knip og til bet. efter Moth Brem. Wb. II. 826-27: kneep og kneeprok.Knib, no. 3) – i eg. bet.; TkH 112 (ovf. III. 227 a46); for hvær kniff med gloende tænger (1698). KD I. 793. – til s 556 a15; Wiel III. 168 (ovf. V. 306 a30); den kiekke Juel fik hr Siöeblad digt i knibe. DV VIII. 622.Knibelse, no. = knib. Moth.Knibevorn, to. 1) snæver, trang. Moth. 2) karrig. Moth.Knippe, go. knibe svagt. Moth.Knibe, go. (sv knipa, knipen) klemme; klemmen hannem kneb. HWR 36; Etym 987 (u. premo); KPs 440 (ovf. V. 576 a46). – pine (fængsle?); maa Jesus lade sig aff fremmed herskab knibe. Naur i 2. 2) tage; Hex 273 (ovf. III. 590 a31); den snoge-lige aal din lysterstang og kniber. Naur i Frølund, Holstebro 204. – k. tærninger ɔ: spille falsk med (ved) t. M (= tesseris fallere). 3) afskrabe (tildanne); Etym 1246 (ovf. IV. 360 a41). 4) k. ind ɔ: formindske; Etym 59 (ovf. V. 399 b32). Jf af-, ind-, tilk.Knib(e)tang, no. (sv kniptång) i nuv. bet.; fatte spjlene med en knibetange. Holst IX. 63; jeg vaar min uvens daglig sang og fandt hans tungis knibe-tang. KS 187; – knifftenger. TR 27/5 1686 45. Vis mere +