KnivKniv, no. 1) i nuv. bet. skøde med kniv og muld; giorde Morten Chrestensen ett fultt skøde med moeld oc knyff effter loghen (1522). O. Nielsen, Tingsvidner. 45.18; skiøtæ jag broder Greirs meth kniff oc mold et bool. Molb. Gloss. Måske kniven nævnes fordi sælgeren som tegn på tilskødningen skar grønsvær el. jord af og gav køberen, jvfr jord b) ovf. og tørv ndf. – skære med den store k. ɔ: bruge stærke ord; jeg med den store kni v dumdristelig at skiære ret aldrig haver lært, kan ingen hykler være. Bording. I. 64. Smlgn. Grimm, Wb.: messer 5). 2) det mandlige avlelem; hun vil til knivs ɔ: vil have legemlig omgang med en mand. Moth. Jvfr. Fritzner2: knífr; Grimm, Wb.: messer 6). Smlgn. kilte-, kirkekniv ovf. og kokke-, plov-, rage-, tælgekniv ndf.Kniv, no. 1); RD III. 41 (ovf. IV. 805 b6); PL nr 841 (ovf. II. 113 a32); (1558). Rsv II. 210 (ovf. u. fatte 12 b)). – til s 557 b30 jf ovf. III. 865 a41. – k. ved at vise igen (IV. 848 b14); Birch 110 not. – til s 557 b40; den store kniv maa laves til, ja Bording maa berømmes. AB I. 48 b. Jf ben-, bitsere-, bord-, bred-, brøddisk-, bådsmands-, bånd-, dræbe- (V. 49 b), fiske-, flå-, guld-, hakke-, hose-, humle-, jærn-, Kolding-, kredens-, krog-, krum-, lap-, markneds-, opstikker-, penne-, pind(e)-, plade-, præste-, skav(e)-, ske(d)-, skrabe-, skriv-, skrå(d)-, skær(e)-, slagter-, snitte- (IV. 23 b38), sten-, stok-, stål-, tjørne-, træ-, tærning-, vejdek. (IV. 766 a49).Knivfoder, no. knivskede, knivfoderal. Moth. Smlgn. foder 3) ovf.Knivfærdig, to. 1) færdig til at slagtes. Moth. 2) giftefærdig. Moth.Knivhus, no. = knivfoder. Moth.Knivesked, no. = knivfoder; theca cultraria, kniffuesked. H. Smith, Lib. voc. lat. 246. – kniffskede. Colding, Etymol. 1328. – snakke for sin k. ɔ: vrøvle. Moth.Knivesked, no.; – se til med k. ɔ: være tåbelig; du seer med kniffskee til oc haffver ey forstand. Skd 97. Jf sked(e) (III. 775 b25). Knivslag, no. knivstik, sår af en kniv; slog en staader en anden staader ni kniffslag i hans arme krop. Pallad., Visitatsb. 114.26; det kniffslag, han slog ham i laaret over knæet (1636). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 203.Knivslagen, to. såret med en kniv. Moth. Smlgn. slagen ndf.Knivesmid, no. knivsmed; cultrarius, kniffue smid. Turson, Vocab. 102; kniv-smed. Steph., Nomencl. I. 275; knivesmed. sst. I. z 6v; kniffuesmeder. Kbhvns. Dipl. II. 442. Smlgn. smid ndf. Knivesmid, no.; – knivesmede. Besl 2-2v.Knivesmidembede, no. knivsmedhåndværk, knivsmedlag; mestergerningh skall uere aff kniue smit embite (1496). Fynske Aktstk. 43. Smlgn. embede ovf.Knivsting, no. knivstik. Moth. Smlgn. sting ndf.Knivstål, no. hvad der vækker lyst til legemlig omgang. Moth. Den overførte bet. udgår vistnok fra bet.: hvæssestål, jvfr. kniv 2) ovf.Knive, go. ælte smør med en kniv (for at rense det). Moth.Knivsblad, se kvindek. Knivhvas, to. skarp som en k.; KC a 4v (ovf. V. 369 b14).Knivsod, no. (isl knífsoddr) knivspids; tag her aff paa en kniffsaad. ålbL* 108.Knivsryg, no. ryg af en k.; bank det med en kniffsryg. Holst V. 186.Knivskaft, no. (isl kníf(s)skepti) i nuv. bet.; giøre kniffskafte aff denne mistel. FD 392 L. Vis mere +