KnubKnub, no.
1) blok, klods; ther liggher en wey effther, lighæ som een man hadæ dragheth ther frem een stoor knwb. Mandev., Rejse. 105.10-11; Chr. Pedersen. I. 72; V. 55.35 (se ovf. u. klub(be) 1); Malmøb. 10; Tavsen. 132; skulde ieg fallde paa knæ for en knub, det bedrager hiertet, som bøyer sig til hannem. Jes. 44.20; dyrcke denne slemme knub oc affgud. Tidemand, Post. I. 33, 21v; Vedel, Saxo. 90; hand laa saa stille hen, ligerviis som det maatte været en steen eller knub. Vedel, Svend Tiuvesk. 159; truncus, knub. Colding, Etymol. 1361; Nucl. latinit. 1944; alt styrte til jorden som døde knubbe. Arrøbo, Torcular Christi. 82; Grev. og Frih. K. 28; naar disse (ɔ: grenene) ere afhugne, da hedder den en stock, knub eller stubbe. Comenius, Opladne Dør. § 108; Bording. I. 151; en knub paa ilden veltis let. Gerner, Hesiodus. 156; gack ud fra Babylon, hvor du for knubben tit credentzer. E. Naur. g 2v (som det vil ses, bruges ordet ofte om afgudsbilleder). – i overført bet.: byrde; henger Gud hver menniske en knub paa oc lader ingen vere vden kaarss. Sthen, Lykkens Hjul. a 4.
2) et dorsk, sløvt menneske; the wanuittige knubbe. N. Test. 1524. aa 2; tha haffue thi ij sandhed værett trælle oc forstockede knwbbe aff ladhed, stwmhed, straghed. P. Eliesen. 461, 240; kaller thennom tyranner, bedrægere och hornackede oc forblynndede knubbe (1533). Khist. Saml. V. 14; homo sine sensu et judicio, knub. Colding, Etymol. 1361; Nucl. latinit. 1944 (u. truncus 2); skamløse Cham, selvgrood knub. Kingo, Chr. V. anhang. a 4. Smlgn. n. o. sv. knubb, knob og egeknub ovf. og træknub ndf.Knub, no.
2). Jf Heimskr v Jónsson IV. 36 (v 554), ovf. III. 497 b31; tåbek.Knubbebænk, no. en bænk, huggen af en knub (i bet. 1)); gamle, lange knubbe bencke (1646). Progr. f. Herlufsh. 1880. 37.Knubbegilde, no.? før i slipper af den klappe-grim og hilde, saa maa i lave paa et vakkert knubbegilde. Bording. II. 473. Da ordene forekomme i et bindebrev på vedkommendes navnedag, bet. det mulig opr. et gilde den dag, kvæget slippes af knubhelde (se d. o.).Knubhelde, no. et bånd til at sætte om fødderne på et dyr af hårdt træ. Moth. Måske snarest med en vedhængende klods. Smlgn. helde ovf. Knubbehjul, no. et hjul af ét stykke træ, blokhjul; 16 ß for 2 knubbe hywll. Dr. Christinas Regnskabsbog. (A. L.).Knubbehjul, no.; jf DrC 352; 21 ß till 4 ny knubbehywll. sst. 324. Knubhoved, no.
1) et menneske med et stort hoved; capito, klod-pande, knuphoved. Steph., Nomencl. I. 251.
2) = knub 2). Moth. Smlgn. klophoved ovf.Knubbehær, no. en hær væbnet med køller? da kong Erich hørde, kong Woldemar vaar hiemdragen, samlet hand et stort tal folck, som da bleff kallet den knubbehær. Hvitf. III. 539. Moth forklarer ordet: bondehær. Jvfr. Chr. Pedersen V. 55.35 (se ovf. u. klub(be) 1)).Knubkiste, no. en kiste udhuggen af ét stykke træ; alle brefve og privilegia, som var forvaret i een stor knubkiste i Stoche marcke kirke (1626). Hdskr. i Thottske Saml. nr. 730 fol. 481 (jvfr. Khist. Saml. 3 R. VI. 407; 432 not. 2).Knubskib, no. en båd udhuggen af ét stykke træ; linter, knubskib. M. Pors, De nomencl. 150; Colding, Etymol. 670; caudicara navis, knubskib. sst. 185, 1113, 1345; Steph., Nomencl. I. 200; Comenius, Orbis pict. 151; Nucl. latinit. 773; Monrad og Æreboe, Autobiogr. 129 (se ovf. u. kane). – Hist. Tdskr. 4. R. III. 55.Knubskive, no. et bord gjort af en knub (i bet. 1)). Moth. Smlgn skive ndf.Knubslæde, no. en slæde med høje meder (som fadingen hviler umiddelbart på); mandra, knubslede. Colding, Etymol. 712. Endnu brugeligt i Nordsæland.Knubbestille, to. aldeles ubevægelig; hensofve som i død oc ligge knubbestille. Hexaem. 186.Knubstol, no. en stol huggen af en knub (i bet. 1)); codex, knubsæde, knubstoel. Colding, Etymol. 185. Jvfr.: som ieg da saed paa en knop, som war affhuggen til at sidde paa. Jammersm. 215.Knubsæde, no. = frgd. o. Se dette.Knubuge, no. den første uge i maj. Moth. Måske den uge, da der lægges knubhelde (se d. o.) på kvæget. Det kunde ligge nær at tage knub- = (blad)knop, men Moth adskiller de to ord i sin skrivemåde.Knubuge, no.; tilforn (ɔ: før 1 maj) er knub-ugen, siden skrub-uggen. PSO II. 6.Knubvogn, no. blokvogn (vogn til at køre svære ting på). Moth. Smlgn. bulvogn ovf. (till. I. 44 b).Knubbe, go.
1) skænde. Moth. 2) svare studst. Moth. Smlgn. V. S. O. og Ordb. o. Gadespr: knubbes.Knubbet, to.
1) fuld af knuder. Moth.
2) trodsig; tha giorde ieg mig bode knubbit oc huas, att ieg wiille alltt myn skade heffne. Kortvending. v. 3055; Moth. – tør du give mig knubbed ord. D. vægelsindede. A. 2, S. 5. I denne forb. endnu brugeligt. Smlgn. Ordb. o. Gadespr. 175.Knubbet, to.
2); fattig giver gode, men rig knubbede ord. PSO I. 105; tav Adam still og lod et knuppet ord ey høre. Wiel X. 428. Knubret, to. = knubbet i begge bet. Moth. Smlgn. knogleknubret ovf.Knubret, to.; Etym 92 (ovf. II. 293 b2).Knuburen, to. gnaven, trodsig; om hand er huigelhiernit, vild, knuburen. N. Pallad., Ecteskabs Regle. a 6; er manden nogit knuburen, da skal hustruen met hendis formhed locke hannom til bedring. sst. a 8v; de ere knuburne, wlydige. sst. b 4. Hos Moth: knubvorn.Knuburen, to.; Matth b 1v (ovf. III. 132 b47).