KnyseKnyse, go. = knyrte; wi turde ey knysse oc lad' oss høre. Ranch. 165. Knyst, no. kny. Moth. Smlgn. Aasen: knyst (u. knysta).Knyste, go. = knyse; maange forfærlige konger, ther ingen torde knyste emod. Er. Roterod, En chr. furstis wnderviisn. 29v; hos alle Israels børn skal ey saa meget som en hond (ɔ: hund) knyste med sijn tunge. 2. Msb. 11.7 (Tavsen; 1550 og 1647: røre sin tunge til at gø); ingen kunde noget knyste eller sige emod. Tavsen, Post. sommerd. 260v; hisco, ieg gaber, knyster. Turson, Vocab. 296; Ranch. 235; Tobiæ Kom. 66; (1620). Khist. Saml. V. 656; hic non audet verbum mutire, hand tør icke knyste en gang. Colding, Etymol. 793; Nucl. latinit. 990 (knyer ud, knye et ord. sst.); skalt du icke knyste et ord imod. H. H. Skonning, Hyklerkonst. h 2v; tør hvercken kneppe eller knyste. Comenius, Opladne Dør. § 885; Bording. I. 33 a; hand knyster, kaster blus, forkynder kirkens band. Schandrup, Poet. Skr. a 4v; de, sig at knyste understaa, skal jeg slaa ihiel. L. Thura, Poet. Sag. 72. – saa fast hand knyste, saa fast hand puste. Grundtv., Folkev. II. 140 b (her snarest = stønnede). Smlgn. n. og sv. knysta. Vis mere +