KnyseKnyse, go. knuse; han vilde knysæ ællær fordærffwe hannom. Gl. D. Bib. 5. Msb. 9.20; samæn knwsæth. sst. 9.21 (1550: knusede). Knyst, no. stød; Stenbocken (ɔ: himmeltegnet) regerer dyn kne fforwist, thi forware dennom will ffor knyst D. Saml. II. 273.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag