KopKop, no. hoved; naar koppen er aff, kand gaasen ey kecke. Ranch. 64; ieg skal dig giffve en ret nu oppa din kop. Lauremberg, Skæmtedigte (v. Paludan). 80; er uden kop og stiært. sst. 81; den sang os ej befalde maa, som ej kan fyld' i øren op og skingre digt i vores kop. P. Syv, Cimbr. Sprog. 177; fuld krop, gal kop. P. Syv. I. 73; der er han kop og pande for. Moth. Sst. i flere bet. om den tykke ende af noget. Smlgn. Sch. u. L.: kop samt hasen-, knejsekop ovf. og rase-, galkop ndf.Kop, no.; – DM3 II. 174 (ovf. II. 794 a50). – flt.; Heg 234 (ovf. IV. 236 a54); – dett er wdj kopper lige som wolme frø (1601). NkS 351d (4°) o 2. Jf asen-, dummer-, død-, grytten-, hvid-, knejse-, krip-, krul-, krus-, manne- (III. 21 a16), narre-, olden-, rot-, rund-, rød-, snold-, su(g)e-, tjur-, vild-, vripk., lang-, rundkoppig.Kopgæld, no. personlig skat; wissze jndkomster wdaff lehnne, tholde, acciser, kopgelt (1660). Geh. Ark. årsb. II. 156. – stenderne wilde indgaa en hoffuitskat ... forshrne kopffgelt paa professorum weyne bevilget haffuer (1645). N. D. Mag. VI. 207. Smlgn. t. kopfgeld.Koplæder, no. læderet på en rok, som tenaxlerne løbe i. Moth.Kopskat, no. = kopgæld; kopskattens forandring for borgerne, som var 8 og 3 rdlr. (1686). Kbhvns. Dipl. III. 771, 776; ere vi foraarsaget efterskrevne kop- og heste-skat at paabyde. Forordn. 7/11 1711; vectigal, kopskat. Nucl. latinit. 1991. Jvfr. D. Saml. 2. R. V. 140. Smlgn. t. kopfschatz og hovedskat ovf. Kopskål, no. hjærneskal. Moth.Koppe, go. hugge hovedet af. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: koppen.Koprenden, no. (t kopfrennen) en øvelse med til hest at hugge hovedet af en figur; kop og ringrenden, qvintan renden og alle andre ridderlige exercitier til hest. Fdg 14/9 1695 k 4 § 11. Jf ovf. III. 576 b49. Vis mere +