KornKorn, no. 1) fransk korn, oryza germanica. Moth. – hardt k., se hard 2). 2) det ædle metal i mønter (modsat skrod, det tilsatte eller iblandede kobber); thredwæ rynske gylden gode aff gul aff de firæ korn første slagh (1463). N. D. Mag. I. 154; icke skulle handt helder lade myntten enthen paa kornen eller skraa formindskes (1582). sst. V. 120; j m. jochims daller gode aff slag oc kornn (1546). D. Mag. 4 R. IV. 344; thrediuge daller, som erre gode aff korn och slaeg (1574). Rosenv., Gl. D. III. 253. Smlgn. Rinman, Bergwerks-Lex. III. 41 (u. lojering); sv. og t. korn. Smlgn. byg- (u. bjug), guld-, kirkekorn ovf. samt piper-, sækorn ndf.Korn, no. (isl korn) 1) – frø; gør thæt sua sum sina korn. AM 187 2624; PL nr 965 (ovf. III. 256 a47); CS 244 (ovf. V. 593 b48); med tho korne wdj (1601). NkS 351d (4°) p 2; JDV q 8v (ovf. u. anseende 6)). – prik(ker); bruge ljg-fløyel med it hvit atlaskes korn udi. Fdg 11/7 1682 § 15. – smule (øjeblik); at blæse i et horn et saare lidet korn. Herm 1; – raisonneer lidt korn med jer selv. Holb, Mascarad A 2, S 4. – sæd (aftærsket); (1426). GhA III. till 5 (ovf. I. 494 a10); PL nr 1077 (ovf. III. 466 a1); 1 Msb 421; (1568). Rsv III. 68 (ovf. I. 494 a21, 598 a13). – fk.; den korn, som er vell wdrenssit (1601). NkS 351d (4°) s 3v (jf ovf. I. 494 a22). Jydskhed, gennemgående ik. i Nord og T; – den første grøde aff kørn, most, olie. 2 Kr 315 (1550; 1589: korn). – sæd (groende); HWR 7 (ovf. I. 506 a22); Etym 617 (ovf. V. 24 b22); Buc c 5 (ovf. III. 485 a2). – hartkorn; GFK 41 (ovf. III. 452 a40). Jf almuse-, blændings-, blænd-, blå-, bro-, brænde- (V. 134 b12), degne-, drenge-, dudde(r)-, edder-, efter-, farge-, figen-, foder-, foged-, gildes-, helmisse- (II. 204 b14), himmels-, holds-, hvede-, klokke-, kobebe-, kokkel-, lejde-, løs-, muse-, ny-, paradis-, pens-, pensjons-, plog-, provste-, præste-, rug-, sand-, sanke-, sempertin-, senappe-, sjælegifts-, skafte-, skalkeklinte-, skat-, skud-, skum-, skyld-, skæl(de)-, slu(d)e-, slyde-, sor-, spring-, stang-, stejl-, støbe-, sund- (IV. 209 b21), svang-, så-, tiende-, tryske-, valmu-, vinter-, vox-, yde-, æde-, øxek. Kornbing, no. kornkasse; granarium, cornbing. Småstykker. 33.16; cumera, kurnbing. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 277; Nucl. latinit. 228; at det kand blifve reen sæd, som indføris i korn-binde oc kornhuus. Comenius, Opladne Dør. § 400. Smlgn. bing ovf.Kornbjærging, no. kornhøst, indsamling af korn; frumentatio, kornbering, kornførsel, kornsamling i krig. Colding, Etymol. 488 (se også u. frumentator. sst.); Nucl. latinit. 488. Smlgn. bjærging 1) ovf.Kornblomme, no. plantenavn, kornblomst; cyanus, kornblommer, korn-blomster. S. Paulli, Flora D. 51 A; syre, blaa kornblommer. N. M. Aalborg, Lægeb. 272. Smlgn. blomme 1) ovf.Kornblomster, no. = kornblomme. Se d. o.; cyanus, blaa kornblomster. Steph., Nomencl. I. 157; Nucl. latinit. 245; gemeen kornblomster. Kylling, Viridarium. 33. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 55 og blomster ovf.Kornbod, no. et oplagssted for korn; boderne vare vel ved magt med skorsten og lofter saa vel som stegerset og kornboden med skruet. Wulff, Jens Bang. 144. Smlgn. sv. kornbod og bod ovf.Kornbrynde, no. brand i korn; uredo, kornbrynde. Steph., Nomencl. I. 50; Nucl. latinit. 2133; om det er meget lummerheet, da brand (kornbrynde, kaldet liune-brand i kornet). Comenius, Opladne Dør. § 52. Smlgn. brynde 3) ovf.Korndrager, no. en, der bærer korn. Se ndf. u. kornskriver.Korndue, no. et slags møl. Moth. Efter V. S. O. phalæna granella.Kornemte(r), no. = emter. Moth. Se d. o. ovf.Kornfork, no. en tyve til at stikke korn op med. Moth. Smlgn. fork og forke ovf. Korngemmer, no. kornpuger. Moth.Korngift, no. en (frivillig) kornafgift; det stod paa all den stund, biscop Gesico leffde, met samme korngifft, oc vdi 4 samfelde biscopers tider der effter. Hvitf. IV. 108. Smlgn. gift 3) ovf. Korngrand, no. et lille stykke (som et korn); omne, quod minutum est et cum grano frumentaceo similitudinem habet aliquam, korngrand, kierne. Colding, Etymol. 535; Nucl. latinit. 555. Smlgn. grand ovf.Korngulv, no. lade; granarium, lade æller korn gulff. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 98. Efter Moth særlig de forreste rum i laden. Smlgn. gulv 2) ovf.Korngulv, no.; – fag i en lade; dette huss er korn ladden, wdj den ere fire rumme eller korn gulffue (1601). NkS 351d (4°) f 3v. Kornhjælm, no. et tag (skur) til at sætte utærsket sæd under; nubilarium, kornhielm, som horn sættes i faar regn oc vueir. H. Smith, Lib. voc. lat. 387; Colding, Etymol. 824; Nucl. latinit. 1052. Efter Moth: et tag på fire støtter, der kan flyttes op og ned. Smlgn. isl. kornhjalmr og hjælm 4) ovf. Kornhulke, no. kornskede, avne. Moth. Smlgn. holk 3) ovf.Kornhus, no. et oplagssted for (tærsket) korn; hand haffde sæt sig faare at bygge ny kornhus op. H. Sthen, Ligpr. o. M. Ulfstand. c 8v (jvfr. Luk. 12.18); granarium, kornhuuss. Colding, Etymol. 535; Nucl. latinit. 555. Se også u. kornbing.Kornkendst, no. en smule korn. Moth (jydsk). Jvfr.: endnu siger den gemene mand i Wendsyssel kornkiøns, kiødkiøns (vel kiønst) i steden for at sige korn-vahre af kiød-vahre. Gram i Vid. Selsk. Skr. V. 174. Smlgn. Molb. Diall.: kiendst; Aasen: kjent samt: kending 3) ovf.Kornknorkens, no. = kornkendst. Moth. Smlgn. knorkens ovf.Kornkube, no. korn- kurv; cumera, korn - kuv. Steph., Nomencl. I. 189 (i reg. sst.: kornkube); Moth. Smlgn. kube ndf.Kornkøbere, no. kornhandler; en kornkøbere. Herm. Weigere. 227; Colding, Etymol. 487; Steph., Nomencl. I. 271; Nucl. latinit. 488.Kornlude, no. kornkælder. Moth. Smlgn. lude ndf. Kornmynte, no. plantenavn, mentha arvensis; calamintha, ager-mynte, kornmynte. S. Paulli, Flora D. 185 A; Kylling, Viridarium. 18; Buchwald, Specimen medico-pract.- bot. 110. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 145. Kornmåde, no. kornmål; naffn paa kornmaader. Bunting, De monetis. 1627. 39; medimnus, en kornmaade at maale korn med. Nucl. latinit. 864. Smlgn. måde ndf.Kornmån(ed), no. månedsnavn; augustus fordum kaldet weidmaanet oc kornmaanet. Hushold. Kal. d 4; fordum kalledis september hagelmaanet oc kornmaaen. sst. d 7; octavus (mensis) kornmaen a frugibus, quæ hoc mense convehuntur. Worm, Fasti D. 45. Altså egenlig d. 8 måned i måneåret, jvfr. ovf. u. høstmåned. Smlgn. isl. kornskurƀarmánaƀr.Kornneg, no. flt. – er; seer mand swin met deres tryner løse kornneger eller høknipper. Flemløs, Astrologia. § 222. Smlgn. neg ndf.Kornneg, no.; Etym 737 (u. merges); NL 885.Kornnem, to. frugtbar, villig til at bære korn. Moth. Smlgn. Molb. Diall.Kornorm, no. snudebille (curculio granarius); kornorme, bygstagge, rødderorme oc andre saadanne sædens skadelige diur. Flemløs, Astrologia. § 393; gurgulio, kornorm. Colding, Etymol. 544; Nucl. latinit. 235. Smlgn. Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 1324-25.Kornorm, no. 2) = kornpuge; hine diævels korn-orme, penge-pugere. Besl 3. Jf GrimmW: kornwurm 2).Kornpleel, no. plejl; tribula, kornpleel. M. Pors, De nomencl. 176. Smlgn. plegel ndf. Kornplet, no. = kornpleel. Moth. Smlgn. Rietz: plätt?Kornpuge, no. kornpuger; frumentator, kornpuge. Turson, Vocab. 341; Colding, Etymol. 1000 (u. propola); Steph., Nomencl. I. 271; samme aar hengde sig en kornpuge for, at kornet vaar falden. Hvitf. IV. 81; til baade kar og oon hans egen avl forslaar, thi seer kornpugen suurt. Bording. II. 84; wi kornpuger, voldzmend. Pallad., Præservativ. c 5v; som ere aagerkarle, kornpuger oc andre gerige halse. H. Thomissøn, Psalmeb. 219v. Smlgn. puge ndf.Kornraden, no. plantenavn, klinte; blæss hende op i næssboren giennem en feder kornraden (gith melanthium pulverizeret). N. M. Aalborg, Lægeb. 184. Et t. navn, jvfr. Nemnich, Polyglot.- Lex. I. 122.Kornrente, no. en afgift i korn; thet war wedh otte eller nij læster kornrentæ (1470). Molb. Gloss.; alle then kornrenthe, som bønderne theromkring aff arildtz tiidt ther tiill giffuit haffue (1514). Suhm, Ny Saml. II. 1. 142; skall hand haffue 30 marck for then store kornrente. N. D. Mag. VI. 320. Smlgn. rente ndf.Kornrose(n), no. plantenavn, papaver rhoeas; papaver erraticum, vjld valmue, korn - rosen. S. Paulli, Flora D. 101 A; kornrose. Kylling, Viridarium. 117; Buchwald, Specimen medicopractico-bot. (t. overs.) 356. I Colding, Dict. Herlov. forklares navnet ved l. agrimonia, men der menes vistnok samme plante, da den også på Tysk bærer navnet ackermohn, jvfr. Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 850. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 160.Kornskade, no. plantenavn, limodorum. Moth. I Nemnich, Polyglot.-Lex. II. 416 findes o. piquichen, der synes at svare til navnets sidste del, jvfr. l. pica.Kornskriver, no. en tilsynsmand ved kornmåling og kornforråd; cerealis ædilis, kornskrjffuer eller kornmaaler. Colding, Etymol. 204 (ved trykfejl har sammes Dict. Herlov.: kornskiffuer, hvilket i V. S. O. er opført som et særligt ord); havnefogderne og korn - skriverne skal og tilholde favnsætterne og korndragerne strax til deres sprøiter sig at begive. Brandanordn. 9/5 1749. § 39. Smlgn. t. kornschreiber.Kornskyld, no. en afgift i korn; giffuer sin skyld udi laugetid, som er smørskyld adt sancti Hansdag midsommer, kornskyld at sancti Mortens dag oc andre smaa bede (1551). Rosenv., Gl, L. IV. 241, 274 (= Chr. V. D. L. 3-13-1); the altid haffue ydt sogneprester vdi Worning thieris kuornskyldh met andre smaa beder (1571). Khist. Saml. VII. 767. Smlgn. skyld ndf.Kornskæl, no. kornskal. Moth. – Colding, Etymol. 528: kornskall (sammes Dict. Herlov.: kornskalle). Smlgn. skæl ndf.Kornsnog, no. en slangeart; kornsnog, coluber. Moth. Måske snarest: hugorm, da de æ. ordb. gengive coluber således, se Colding, Etymol. 239; Steph., Nomencl. I. 126; Nucl. latinit. 176. Kornspiger, no. = kornhus; nogen prydsk humle, som Amelinck von Øssden havde udlagt i Povl Pops kornspiker (1614). Wulff, Jens Bang. 5; haffver kongl. m. it stort grundmuret hus eller korn spicker ladet opsætte, paa hvilcket lehnets korn opleggis. A. Berntsen. I. 36; Moth. Smlgn. Sch. u. L.: spiker samt ht. kornspeicher.Kornsæd, no. 1) kornsåning, korndyrkning; vinhøsten skal vare til kornsæden. 3 Msb. 26.5 (1550, 1647); i Hallandt oc andenstedtz, huor the icke haffue saa rundelige kornsed, ther skulle the giffue smørtiende (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 231. – Adgang til og udbyttet af denne brugtes også som tyendeløn; skal hver tienestedreng, som tiener for fuld løn (hvad heller han haver kornsæd eller ikke), give os 12 daler (1609). N. D. Mag. II. 182; da skal den, der tienner, quitte i sin lønd thoe oc trediue skilling danske for huer skeppe kornsæd oc selff lade kornet til oc nyde samme sæd icke i giødningen, meden i middelmaaadige iord. Forordn. af 16/11 1619 (jvfr. Forordn. af 15/8 1655 og 19/2 1701). 2) korn, sæd; saa møgit korn och affgrøde, som hand haffde høstedt ... huilcken kornsædt och grøde hand haffde bekommit seedtsøghning paa (1584). Rosenv., Gl. D. IV. 43; korn-sædet lader sig vel till her paa landet (1676). N. D. Mag. IV. 65. Smlgn. sæd ndf.Kornsæd, no. 1); ik.; (1544). ChrIII Hist suppl 236 (ovf. II. 108 b32).Korntid, no. – dyr k. ɔ: dyrtid på korn; wor stor thyrkæ oc dyr korn thijt. N. D. Mag. V. 194.Korntid, no.; ond korn tid. Etym 377 (= difficultas rei frumentariæ).Korntidsel, no. plantenavn, leucacantha. Moth. Vistnok carduus marianus, jvfr. sammes æ. l. navne c. leucographus (se Nemnich, Polyglot.-Lex. I. 879) og spina alba (se Steph., Nomencl. I. 155).Korntjuve, no. = kornfork; merga, korntiuffve. Turson, Vocab. 112; Colding, Etymol. 737 (Nucl. latinit. 885: korntyve); samler de negerne med korntiufver. Comenius, Opladne Dør. § 396. Smlgn. tjuve ndf.Korntoft, no. flt. k- e; om korntofte, om enge (1601). D. Mag. I. 56. Smlgn. toft ndf.Korntorg, no. korntorv; frumentarium, korntorg. Turson, Vocab. 44. Smlgn. torg ndf.Kornurt, no. plantenavn. chrysanthemum segetum. Moth.Kornvan, no. spise tilberedt af korn. Moth. Smlgn. Rietz: kornvån; Molb. Diall.: kornvold.Kornvikke, no. plantenavn, vicia sativa; vicia, kornvicker, hestevicker. Colding, Etymol. 1432; Nucl. latinit. 2055; vicia segetum, smaa kornvikker. Kylling, Viridarium. 168.Kornvi(m)bel, no. = kornorm; gurgulio, kornvibel. Turson, Vocab. 171; Steph., Nomencl. I. 127; korn-vimbelen (gnafver) sæden. Comenius, Opladne Dør. § 217. Smlgn. sv. kornvifvel; Grimm, Wb.: kornwibel og guldvible ovf. Kornædje, no.? tretthe och vwillie, som thennom emelom war for then korn eddij och marck (1486). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 58; al trætte om kornædie, høædie, afpløining eller andet sligt (1681). Hist. Tdskr. IV. 537. Vistnok: formentlig ulovlig opædelse af korn ved dyr. Smlgn. Ihre, Gloss. I. 42: ætia; Schlyter: ættia.Korne, go. rense korn. Moth.Kørne, no. et korn, der ikke vil gå ud af avnen. Moth.Kørne, go. slå spidsen af bygkorn. Moth; spidserne ere ikke kiørnede af Guds ord. Kirkebladet. 1888. 361. Smlgn. Rietz: körna; Aasen: kyrna; Molb. Diall.: kiørne. Kørning, no. at spidserne slås af bygkorn. Moth.Kornagen, no. kørsel af k.; skal icke en wogenmand haffue nogle særlig frihed med wiinsleben, kornagen (1610). KD II. 575. Jf ovf. V. 24 a21.Kornager, no. (t kornacker) i nuv. bet.; Etym 487 (= frumentarius ager).Kornavl, no. i nuv. bet.; den møde, som bonden skall haffue med sin engbiering, er ringere end den, som hand haffuer med sin korn affuel (1601). NkS 351d (4°) s 5v.Kornbrændevin, no. (t kornbrantwein) i nuv. bet.; 1 ahme korn brendevin. Fdg 20/12 1662; (1667). KD III. 654 (ovf. V. 26 b53); – det k. (1725). KD VIII. 657.Kornbyrdig, to. skikket til at bære k.; den jord, som er kornbyrdig (1601). NkS 351d (4°) g 8v; agerland effter lang huile bliffuer kornbyrdige. sst. s 7.Kornbælg, no. skal på k.; MP 268 (u. gluma); Etym 528; Steph I. 148 a.Kornegn, no. egn skikket til kornavl; (1640). KhS I. 309 (ovf. II. 82 a35).Kornfragt, no. førsel af k.; ey heller skulle wiindrager eller kornmaaler anbringe en wogenmand nogen wiin eller kornfracht at age (1610). KD II. 575.Kornfuld, to. kornrig; ded kornfulde Polen. PG 125.Kornefyldt, to. fyldt med k.; dend rige bramme maa aff lader kornefyldt. Naur q 4v.Kornførsel, no. korntilførsel; Etym 488 (ovf. II. 593 a28). Kornhandel, no. (t kornhandel) i nuv. bet.; Etym 487 (= res frumentaria); NL 488.Kornhandler, no. (t kornhandler) i nuv. bet.; Etym 487 (= frumentarius negotiator); NL 488.Kornharpe, no. i nuv. bet.; (1646). Progr Herlufsh 1880 58. Kornhave, no. kornvænge; HiørP g 7v (ovf. V. 575 b51). Jf have 2).Kornherre, no. (t kornherr) formanden for det offenlige kornindkøb; MP 108 (u. ædilis cerealis); Steph I. 270 b.Kornhob, no. dynge k.; naar som nogen kom til kornhoben. Hag 217 (1550, 1647; Luther: zum kornhaufen).Kornhæs, no. kornstak; kornitt giemmis enten wdj ladden eller wdj korn hiesser (1601). NkS 351d (4°) s 2 (= l nubilariis. udg 1594 164, jf ovf. II. 593 b29). Jf ovf. V. 500 b42.Kornhøst, no. i nuv. bet.; (1681). HT IV. 536 (ovf. II. 359 b35). Kornjord, no. (isl kornjörƀ) jord passende til kornavl; disse lande icke aff saadanne korn-iorde bestaar. Bernts I. 305.Kornkiste, no. kiste til k.; SmdL 372 (u. cumera).Kornkorv, no. (t kornkorb) kurv til korn; SmdLb 372 (u. cumera); M.Kornkule, no. kule til k.; haffuer deris korn lofter wnder jorden ... oc kalde same kuornkule (1601). NkS 351d (4°) s 3v.Kornkælder, no. kælder til korn; wdj wore lande findis mangestedz kuornkelder (1601). NkS 351d (4°) s 4.Kornlade, no. (isl kornhlaƀa) i nuv. bet.; om kornlader (1601). DM I. 56; (1639). DS IV. 92 (ovf. III. 235 a48); OW 41 (ovf. u. balk 1)). Kornle, no. le til kornhøst; TR** d 2 (ovf. III. 859 b15); Pros 330 (ovf. III. 717 b23).Kornloft, no. i nuv. bet.; NkS 351d (4°) s 3v, s 4 (ovf. V. 365 b11, 551 a48); oven paa husit kornlofter (1639). Wulff 152; Steph I. 189 b (= horreum pensile).Kornlærke, no. (sv kornlärka) emberiza miliaria; PSD (ovf. IV. 371 a36).Korn(e)mark, no. i nuv. bet.; om same gaard haffuer en god korn marck (1601). NkS 351d (4°) t 4v; – den bedste korne-mark har Jyder. Naur i Frølund, Holstebro 207 Kornmåler, no. i nuv. bet.; (1610). KD II. 575 (ovf. V. 551 a33); salt- og kornmaalere. Besl 1v; (1685). LA 224 (ovf. V. 551 a33).Kornpranger, no. opkøber af korn; suffarreaneus, kornpranger i krig. Etym 398.Kornpuger, no. i nuv. bet.; kornpugere. Besl 2v. Mulig flt. af kornpuge, jf ovf. V. 361 b6.Kornsamling, no. (t kornsammlung) sammensamling af k.; Etym 488 (ovf. II. 593 a29).Kornsegel, no. (t kornsichel) kornsegl; Etym 742 (= falx messoria); NL 895. Jf sigel.Kornskal, no. skal på k.; Etym 528 (ovf. II. 595 a9); Steph I. 148 a.Kornskat, no. skat i korn; der bliiffuer ingen kornskat yaar pabøden. ChrIV* III. 215; korn- og proviantskat til Aalborghus (1660). KhS5 III. 672; Fdg 11/12 1688 § 8 (ovf. V. 40 b45). Jf skatkorn også ndf.Kornskib, no. (t kornschiff) skib ladet med k.; fik til priis et korn-skib hen. AB II. 182.Kornskovl, no. (t kornschaufel) skovl til at øse k. med (hulskuffe); Etym 1083 (u. rutellum); NL 1518 (u. rutrum).Kornskæg, no. = axeskæg; MP 267 (u. arista); Steph I. 148 a.Kornskæppe, no. skæppemål til k.; Fdg 10/1 1698 k 4 § 14 (ovf. III. 669 a31).Kornstak, no. i nuv. bet.; Etym 906 (= pensile horreum). Kornstrå, no. i nuv. bet.; Dict (= calamus).Kornstråmåtte, no. halmmåtte til brug ved kornladning; KD II. 444 (ovf. I.* 53 b u. døs(s)in). Jf matteskrab.Kornsæk, no. (fsv kornsäkker) i nuv. bet.; GH 192 (ovf. IV. 808 b17); store ord kan ey opfylde korne-seck. Naur a 4v.Korntabelse, no. ødelæggelse af k. (misvæxt); korn tabelse, hunger diur tid. KP q 8. Jf tabelse 1).Korntiende, no. (æn korntíund) tiende af og i k.; (1536). Rsv* IV. 165 (ovf. IV. 334 b28), 395 (ovf. I. 258 b24); havde stædt korntienden af kirken. SR II. 461. Jf kirke-, kon(in)gek. Korntiendere, no. yder af korntiende; korntindere, quegtindere, hussmendt (1576). KhS II. 259. Jf tiendere. Korntrang, no. kornmangel; wdj korntrang oc dyrtid (1601). NkS 351d (4°) p 4. Korntønde, no. tønde til at måle k.; Fdg 5/5 1683; 10/1 1698 k 2 § 11 (ovf. V. 551 a44, 544 a33).Kornvang, no. kornmark; gantske store marck oc vide korn vange. VdPs f 2; Bernts II. 36 (ovf. III. 1 a25); (1681). HT IV. 526 (ovf. IV. 903 a7).Kornvare, no. i nuv. bet.; Fdg 28/8 1669 (ovf. V. 427 a32). Kornvin, no. vin lavet af k.; naar der tales om viin i gamle skrivter, forstaaes der korn vin eller øl derved. PSO II. 53.Kornvind, no. vinde til at hejse sæd op; Etym 1272 (ovf. II. 697 a37). Jf vind (IV. 833 a36).Kornvippe, no. i nuv. bet.; den spitzse, som sider paa korn wippen (1601). NkS 351d (4°) l 7v.Kornvogn, no. tærskevogn; kornvogn, hvormed kornet aftærskedes i gamle dage. Steph I. 282 b.Kornet, tm. kornfyldt; udaff de blancke-halsed duer oc deres korned kroe sin qvægesafft udsuer. Naur aa 3v. Vis mere +